Kan sygefraværsprocenten bruges som indikator for sundhed?

Kan sygefraværsprocenten bruges som indikator for sundhed?

Der er mange definitioner på sundhed. WHO har bla. defineret sundhed som “Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity”. Det betyder med andre ord, at sundhed er meget mere end fraværet af sygdom. Paradoksalt nok benyttes netop sygefraværet som en KPI (key performance indicator), når det kommer til måling af sundhed. Og oveni dette paradoks er sygefraværet heller ikke det mest velegnede målepunkt, da det i virkeligheden udtrykker manglen på sundhed.

En KPI er et nøgletal, der angiver niveauet for en vis adfærd og performance, og dermed en slags resultat, et output, der løbende kan måles og evalueres. Desværre sker der ofte det med sygefraværsprocenten, at nøgletallet blot konstateres uden yderligere handling. Nogle gange sammenlignes det eksempelvis med overtiden, der er kendt for at have en indvirkning på sygefraværet, og finder man den forventede sammenhæng sker der ofte ikke mere. “Så kan vi jo ikke gøre noget ved det. Det er jo sådan det er”.

En sammenligning med tidligere måneder eller samme måned sidste år viser måske et fald, og så ‘går det jo den rigtige vej’. Dialogen lukkes. Der bliver ikke reflekteret yderligere over, hvad der mon er årsag til KPI’ens udvikling, og tilfældighederne fortsætter med at råde.

Det du måler, er det du får

De fleste har oplevet den mekanisme, der igangsættes, når nye mål lanceres. Det der bliver målt, er der du fokuserer din energi og din indsats. Alt andet vil være fejlagtig disponering af dine ressourcer.

Øg sundheden på din arbejdsplads 

I relation til sundhed vil jeg derfor anbefale at undlade et ensidigt fokus på kun at måle på output, og i stedet måle på de aktiviteter og den indsats der rent faktisk bliver ydet ift. at øge sundheden på arbejdspladsen. Det er langt mere relevant og ikke mindst motiverende at bidrage til.

– hvor mange walk and talk møder er der afviklet? (evt. ud af det totale antal møder)

– hvor mange gange pause gymnastik er der gennemført i indeværende uge?

– hvor mange har hævet skrivebordet i dag?

– hvor mange taget trappen i dag?

– etc.

Selv om der ikke er fuld dokumentation af sundhedseffekten af disse tiltag enkeltvist, kan de fleste blive enige om, at det nok ikke forværrer sundhedstilstanden på jobbet. Tværtimod. Og ønsker man en konkret måling af sundhedstilstanden kan et årligt Sundhedstjek af alle medarbejdere generere data til en sundere KPI-rapportering. Hvordan definerer I sundhed på din arbejdsplads?

#sundbusiness #sundemål #sundeindsatser #energitilforandringer #talomsundhed #ikkealtkanmålesietregneark

Slip berøringsangsten og bliv rollemodel for en aktiv sundhedsindsats

Slip berøringsangsten og bliv rollemodel for en aktiv sundhedsindsats

Vi har igennem mange år talt om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Her refereres ofte til antallet af arbejdstimer, der i perioder overstiger normtiden, og hvilke konsekvenser det kan give familien, og ikke mindst den medarbejder der skal levere indsatsen. I stedet for kun at se på hvordan arbejdslivet påvirker privatlivet, mener jeg det er tid til at se på, hvordan privatlivet påvirker arbejdslivet.

Vi kan hurtigt blive enige om, at arbejdslivet fylder mere og mere i vores tanker, hvad enten vi er på arbejde eller ej, men vi skal også få øjnene op for, at privatlivet er en del af arbejdslivet, og at det ikke længere er forbudt at italesætte dette. Medarbejderne har for længst erkendt, at de er hele mennesker, og at der ikke længere er en skarp opdeling mellem at være på arbejde, eller at have fri. Mennesket bag er den samme. Det betyder dermed også, at vaner og prioriteringer ift. søvn, kost og motion i fritidslivet får en direkte indflydelse på den energi medarbejderen har til rådighed til at udføre sine arbejdsopgaver.

Hvis arbejdsgiveren er interesseret i at hjælpe medarbejderne med at sikre en højere energi, skal det ikke kun ses som en kold og kalkuleret indsats for at få medarbejderne til at levere en højere performance, som det ofte bliver fremstillet. Det skal også ses som en ægte interesse i at sikre medarbejderne de bedste forudsætninger for at leve et godt og sundt liv, som medarbejderne får gavn af døgnet rundt, både når de er på arbejde, og når de har fri. Sundhed kan ikke deles op i privatliv og arbejdsliv. Det er en tilstand, der påvirker medarbejdernes liv, og som enten giver muligheder eller begrænsninger.

Der er ikke kun én opskrift på sundhed

Flere og flere virksomheder tilbyder og gennemfører diverse sundhedstiltag, de fleste frivillige, som omfatter alt fra frugtordning og rygestopkurser til sundhedstjek og yogatimer. Udfordringen med disse tilbud er, at dem der virkelig har behov, ikke benytter dem, og at arbejdsgiveren har berøringsangst i forhold til at italesætte ønsket om mere sundhed på arbejdspladsen. Svaret på dette kan være, at man lægger en strategi på området, og udarbejder en handlingsplan der omfatter alt fra inspirationsoplæg om sundhed (kost, motion, energi) til indførelse af pausegymnastik og walk-and-talk-møder. Dette suppleres med tilbud om individuelle Sundhedsforløb, der gør det muligt for den enkelte at finde netop dén opskrift på sundhed, som giver mening for medarbejderen og dennes familie. Der er ikke én opskrift på sundhed, som passer på alle, og derfor er det væsentligt at tilbyde et bredt og varieret udbud af Sundhedstiltag, så den enkelte kan finde lige præcis det, der giver mening og værdi.

Sundhed skal betragtes som en kompetence på lige fod med øvrige relevante kompetencer. Det kræver både viden og praktisk erfaring at blive god til sundhed, og derfor er første step at tilføre viden, som formidles inspirerende og i øjenhøjde. Det skaber motivationen til at ændre sine vaner, og det er her virksomhedens øvrige sundhedstilbud bliver relevante.

Er der kun en frugtordning, som opfølgning på den nye viden, kommunikerer virksomheden indirekte at sundhed er noget du selv må klare, når du har fri. Her tilbyder vi kun frugt.

Hvis man i stedet tager en åben dialog om, hvad sundhed betyder for den enkelte, vil man højst sandsynligt opdage, at medarbejderstaben kan opdeles i grupper, med hver deres interesseområde. Nogle løber mens andre styrketræner. Nogle dyrker økologi i nyttehaver mens andre har forsøgt sig med måltidskasser.

Og så vil der være en gruppe, der ikke gør noget på fast basis, men som faktisk er interesseret. De synes måske det er svært at få passet ind, eller har tabt motivationen. Og så vil der sikkert være et par stykker, der slet ikke mener, at det kommer arbejdsgiveren ved. Det er netop den sidste gruppe, der ofte spænder ben for, at sundhed kan italesættes, fordi arbejdsgiveren er bange for at træde nogen over tæerne. Her mener jeg dog, at et sundhedstilbud aldrig kan betragtes som noget negativt, så længe det ikke bliver til tvang. Selv dem, der vælger ikke at bruge det, tillægger det en positiv værdi, fordi det viser, at arbejdsgiveren har en oprigtig interesse i medarbejderen.

Står din egen berøringsangst i vejen for at optimere medarbejdernes energi og derigennem øge den samlede effektivitet og performance i virksomheden, har du umiddelbart to muligheder. Overvej at tage et kursus i ”den svære samtale”, der styrker dine kompetencer til at italesætte dine nye initiativer på sundhedsområdet, eller også kan du vælge at gå foran som rollemodel for dine medarbejdere, og være den første der gennemfører et sundhedsforløb i afdelingen. Konkrete erfaringer vinder altid over tankespind.

#talomsundhed #sundbusiness2017 #energitilforandringer #nytparadigme #visvejen

Har dine medarbejdere overskud til flere forandringer med et smil?

Har dine medarbejdere overskud til flere forandringer med et smil?

Når der sættes nye mål i virksomheden, kigges der ofte på behovet for nye kompetencer, primært faglige, der kan være med til at sikre målopfyldelsen. Til vurdering af det nødvendige kompetenceniveau anvendes begreber som kendskab til, behersker, ekspert osv. Det nuværende niveau kortlægges, gap’et konstateres og efteruddannelse iværksættes.

Når det kommer til at kortlægge medarbejdernes evne og vilje til at håndtere forandringer, sker der ofte det, at mange virksomheder springer denne analyse over, og dermed ubevidst scorer alle medarbejdere som eksperter i forandring.

Min personlige erfaring som leder er, at manglende forberedelse giver medarbejdere med mindre arbejdsglæde, lavere produktivitet og trivsel. I værste fald bliver de syge af stress over den manglende forståelse for forandringens omfang, baggrund og formål. Mangel på involvering og kommunikation dræner energien og motivationen, og mindsker dermed det momentum som en forandringsproces kræver.

At arbejde med forandringer kræver mere energi end at udføre det arbejde man kender ud og ind. Ignoreres behovet for tilførsel af mere energi bliver resultatet derefter. Og jo mere medarbejderne piskes til at forandre sig, jo mere vil de føle sig drænede og usikre på om de gør de rigtige ting. Ubevidst falder de tilbage i de gamle vaner for at spare på energien, og dermed er forandringsprocessen gået i stå.

Strategisk sundhedsarbejde som driver for energi til forandringer

Jeg vil anbefale at begynde et helt andet sted, som godt nok kræver mere forberedelse og involvering, men som på alle måder giver en effekt, der langt overstiger indsatsen. Start i stedet med at skabe sunde, motiverede, robuste og energiske medarbejdere, der har overskud til at gøre noget andet end de plejer. Så er vejen banet for succes med forandringer.

Og hvordan får man så sunde, motiverede og energiske medarbejdere spørger du?

Hver enkelt medarbejder har brug for at blive set og hørt – og føle sig værdsat. Følelsen af at være vigtig og nødvendig for virksomheden, er med til at få stoltheden frem, og deraf følger lysten til at vise hvad man dur til. Fælles sundhedstiltag i virksomheden som månedlige inspirationsoplæg, sundhedstjek og events giver kulturen et nyt element, og kan fostre nye fællesskaber på tværs af afdelinger, som er meget mere værd end det sundhedstiltagene koster. Udover de fælles tiltag kan individuelt tilpassede sundhedsforløb med fokus på kost, motion og søvn hjælpe den enkelte til at få mere sundhed ind i hverdagen. Uanset om målet er vægttab, bedre kondi, mere energi eller noget helt fjerde. Den afsmittende effekt det giver på loyaliteten og tilfredsheden, at man som medarbejder får mulighed for at skabe en sundere balance i sit liv, via sin arbejdsgiver, er uvurderlig.

Uanset at det ikke italesættes direkte, er medarbejderne godt klar over, at alle initiativer fra arbejdsgiverens side ikke gennemføres for deres blå øjnes skyld, og derfor fungerer bytteforholdet i bedste velgående. Særligt når det medarbejderne tilbydes kan bruges både på job og privat. Der er ingen grund til at forsøge at skjule dette.

Viden om kost, inspiration til mere motion, og ikke mindst sundhedscoaching er nøgleredskaber der sikrer nye indsigter, mindsker barrierer, definerer nye handle-muligheder og skaber energi hos medarbejderne. Energi der kan bruges til at få succes med forandringer.

Måske du skulle overveje at prøve det, næste gang du har en forandring du gerne vil lykkes med?

#strategisksundhed #sundbusiness #energitilforandringer #nytparadigmepåvej #talomsundhed

Fra frugtkurv til sund business – det er tid til et paradigmeskifte

Fra frugtkurv til sund business – det er tid til et paradigmeskifte

Igennem mange år har frugtkurven været det synlige bevis på, at en virksomhed gik op i sundhed. Kurven blev ofte placeret i receptionen, så alle der kom på besøg ved selvsyn kunne konstatere, at netop denne virksomhed gjorde noget særligt for sit personale. Tiden er dog kommet til at tage det næste skridt. Det er tid til sund business.

Ét af de 10 kostråd fra Fødevarestyrelsen lyder ”Spis frugt og mange grøntsager”, og de fleste konstaterer på ugentlig basis, at det efterhånden går mere end godt med at spise frugt. Det er nærmere grøntsagerne det kniber med, for ikke at tale om evnen til at spise varieret, moderat og få dyrket motion.

Stadig flere får livsstilsrelaterede helbredsproblemer, som ikke nødvendigvis giver et sygefravær, der kan måles i statistikkerne. Det skyldes, at rigtig mange møder ind på job, selvom de ikke er helt på toppen. Fænomenet kaldes sygenærvær, og omfatter både fremmøde på arbejdspladsen, og hjemmearbejdsdage som reelt er sygedage. De seneste tal for konsekvenserne af sygenærvær viser, at der leveres en performance, der er op til 7 gange så dårlig ift. en frisk og motiveret medarbejder (kilde: Falck Healthcare).

Den enkelte medarbejders livsstil har dermed en direkte og målbar konsekvens for virksomheden effektivitet og produktivitet.

Hvis vi vil ændre situationen, er det tid til at gøre noget nyt. Omkostningerne til at behandle syge og stressramte medarbejdere er enorme, og kan bruges meget bedre på at investere i dem, der er i risiko-zonen for at blive syge – eller endnu bedre: Gennemføre sundhedsfremmende indsatser, så sygdom og fravær forebygges.

Ledelsen skal tage ansvar for den forebyggende indsats
Human capital er et konkurrenceparameter, uanset om der er tale om produktions- eller vidensvirksomheder, og derfor skal sundhed ikke blot overlades til HR-funktionen eller Personaleforeningen. Det skal forankres højere oppe. Arbejdet med strategisk sundhed kræver at ledelsen tager et ansvar for den forebyggende indsats. Det kan gøres ved at stille en ramme til rådighed for medarbejderne, som omfatter reel efteruddannelse med ny viden og konkrete aktiviteter, der giver motivation til at ændre livsstil. Det skal være muligt at designe individuelle løsninger for medarbejderne, som tilpasses den enkeltes situation og ønsker, for på den måde at nå frem til lige præcis den indsats, der giver resultater for den enkelte. Ingen tvang, men relevante og motiverende tilbud.

Formålet med at arbejde strategisk med sundhed vil altid være at styrke virksomhedens kerneydelse. Jo mere robuste og effektive medarbejderne er, jo bedre er de i stand til at tackle udfordringer og levere en konsistent og værdiskabende ydelse til virksomhedens kunder.

Hvordan ser tallene for sygenærvær mon ud i din virksomhed? Er det tid til at kigge medarbejderne i øjnene, og tale sammen om sundhed, i stedet for kun at tjekke sygefraværsprocenten?

#strategisksundhed #sundbusiness #nytparadigmepåvej #talomsundhed

Er der behov for at tale om sundhed i din virksomhed?

Er der behov for at tale om sundhed i din virksomhed?

I forrige uge havde jeg et spændende møde om ”Sund Business” med en virksomhedsejer, der fortalte mig, at én af de ansatte havde spurgt om lov til at møde kl. 8.30 et par gange om ugen. Dette så hun kunne nå at løbe en tur, inden hun mødte ind på job. Hun fik et stort ja. Arbejdsgiveren kunne let få øje på den positive effekt det gav medarbejderens motivation, og selvfølgelig også den forøgede energi til arbejdet.

Hvis medarbejderen ikke selv havde spurgt, ville selvsamme medarbejder måske have mødt frustreret ind på job, og brugt en masse energi på at tænke over, hvordan løbeturen kunne klares efter arbejdstid. I værste fald havde hun overført frustrationen til arbejdsgiveren, selvom han ikke var bekendt med, at hun ønskede denne fleksibilitet (som han paradoksalt mente, at hun allerede havde).

Eksemplet viser med al tydelighed, at der kan være behov for at italesætte de rammer virksomheden kan tilbyde sine medarbejdere, selvom der ikke tilbydes noget ”specifikt” som f.eks. fitnesscenter, frugtordning eller rygestopkurser.

I det konkrete eksempel koster det ikke virksomheden noget. Medarbejderen flexer selv arbejdstiden, og arbejder den halve time ind senere på ugen. Til gengæld for fleksibiliteten får arbejdsgiveren en medarbejder, der både gavnes af den fysiske effekt, og den mentale clearing løbeturen giver, for ikke at tale om det personlige boost det giver at blive set, hørt og forstået af sin chef. Der er ingen tvivl om at både robusthed, energi og loyaliteten til arbejdspladsen styrkes ved denne lille indsats.

Hvad venter du egentlig på  🙂

#talomsundhed #sundhedspotentiale #sundperformance #sundbusiness