Performance-tjek

Er du dygtig til at lede dig selv og booste din energi til performance?

Rigtig mange oplever, at energien falder i løbet af arbejdsdagen, og at det kan være svært at bevare fokus, nærvær og koncentrationsevnen.

I jagten på at optimere sin performance handler det primært om at træffe kortsigtede valg, der kan frigøre eller bespare tid. Det betyder bl.a., at der ikke er tid til frokost, at hente vand, at rejse sig fra kontorstolen eller for den sags skyld at gå på toilettet.

Når man læser det på skrift, giver det ingen mening, men det er hverdag for mange i løbet af en arbejdsdag – måske det også kan passe på dig?

Det kan være svært at se muligheder, når man føler sig presset. Det er derfor en god idé at gennemføre et Performance-tjek, hvor du bliver udfordret og vejledt på samme tid. Jeg inspirerer og coacher dig, så du lærer at designe en bæredygtig energi, der gør det muligt at holde en høj performance gennem hele arbejdsdagen, og stadig have energi efter arbejde til at træne eller blot være sammen med din familie, når du kommer hjem.

Selvom mange ser sunde ud, oplever jeg ofte, at det ydre kan snyde…. Man kan sagtens være slank og ha’ en usund livsstil eller ha’ et BMI over det anbefalede og være rimelig sund. I forhold til at optimere den fysiske energi handler det om, i hvor høj grad du prioriterer en korrekt ernæring, eller om du blot skal være mæt – eller måske helt springer måltider over. Det giver ikke god energi.

Det er derfor en særdeles god idé med et Performance-Tjek, der kommer hele vejen rundt, og giver dig et samlet billede af både din fysiske og mentale sundhed.

Få klarlagt nye muligheder for at optimere din mentale sundhedstilstand

Et Performance-Tjek indeholder bl.a. en dialog om din evne til realistisk målsætning, planlægning og prioritering samt din evne til bæredygtig selvledelse. Vi kigger på værktøjer til effektiv mail- og opgavestyring og en række digitale værktøjer, som kan øge din koncentration og performance.

 

Få konkrete nøgletal for din fysiske sundhedstilstand

Et Performance-Tjek vil også give dig konkrete tal på din muskelmasse, din fedtprocent, din væskeprocent og dit indre fedt. Tallene måles på den sidste nye vægt fra Tanita (Tanita RD545). På baggrund af nøgletallene lægger vi sammen en konkret plan for, hvilke sunde indsatser det vil give mening, at du starter på, i forhold til de tal, du gerne vil ændre på.

Det fysiske Performance-tjek giver dig nøgletal som:

  • BMI
  • Fedt %
  • Vand %
  • Muskelmasse/fedtfri masse
  • Knoglemasse
  • Organfedt
  • BodyAge
  • Taljemåling

På baggrund at tallene får du en individuel feedback, og via dialog og coaching når vi frem til en række indsatser, der kan booste din energi til performance.

Du får også udleveret e-bogen “12 sunde vaner der giver dig mere energi og overskud“.

Alle performance-indsatserne samles i en konkret handlingsplan, som du får med dig med det samme, så du kan sætte i gang direkte efter mødet.

Jeg tilbyder både enkeltstående Performance-tjek og Individuelle Performance-forløb, der afvikles på virksomheden, så du ikke skal bruge tid på transport.

Performance-forløbet på 12-14 uger kan indgå som en del af en bruttolønsordning, så “nettoprisen” kun bliver ca. det halve. Dette er ikke muligt med Performance-Tjekket.

Pris: 1.495 kr. excl. moms
Varighed: 1,5 time