Slip berøringsangsten og bliv rollemodel for en aktiv sundhedsindsats

Vi har igennem mange år talt om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Her refereres ofte til antallet af arbejdstimer, der i perioder overstiger normtiden, og hvilke konsekvenser det kan give familien, og ikke mindst den medarbejder der skal levere indsatsen. I stedet for kun at se på hvordan arbejdslivet påvirker privatlivet, mener jeg det er tid til at se på, hvordan privatlivet påvirker arbejdslivet.

Vi kan hurtigt blive enige om, at arbejdslivet fylder mere og mere i vores tanker, hvad enten vi er på arbejde eller ej, men vi skal også få øjnene op for, at privatlivet er en del af arbejdslivet, og at det ikke længere er forbudt at italesætte dette. Medarbejderne har for længst erkendt, at de er hele mennesker, og at der ikke længere er en skarp opdeling mellem at være på arbejde, eller at have fri. Mennesket bag er den samme. Det betyder dermed også, at vaner og prioriteringer ift. søvn, kost og motion i fritidslivet får en direkte indflydelse på den energi medarbejderen har til rådighed til at udføre sine arbejdsopgaver.

Hvis arbejdsgiveren er interesseret i at hjælpe medarbejderne med at sikre en højere energi, skal det ikke kun ses som en kold og kalkuleret indsats for at få medarbejderne til at levere en højere performance, som det ofte bliver fremstillet. Det skal også ses som en ægte interesse i at sikre medarbejderne de bedste forudsætninger for at leve et godt og sundt liv, som medarbejderne får gavn af døgnet rundt, både når de er på arbejde, og når de har fri. Sundhed kan ikke deles op i privatliv og arbejdsliv. Det er en tilstand, der påvirker medarbejdernes liv, og som enten giver muligheder eller begrænsninger.

Der er ikke kun én opskrift på sundhed

Flere og flere virksomheder tilbyder og gennemfører diverse sundhedstiltag, de fleste frivillige, som omfatter alt fra frugtordning og rygestopkurser til sundhedstjek og yogatimer. Udfordringen med disse tilbud er, at dem der virkelig har behov, ikke benytter dem, og at arbejdsgiveren har berøringsangst i forhold til at italesætte ønsket om mere sundhed på arbejdspladsen. Svaret på dette kan være, at man lægger en strategi på området, og udarbejder en handlingsplan der omfatter alt fra inspirationsoplæg om sundhed (kost, motion, energi) til indførelse af pausegymnastik og walk-and-talk-møder. Dette suppleres med tilbud om individuelle Sundhedsforløb, der gør det muligt for den enkelte at finde netop dén opskrift på sundhed, som giver mening for medarbejderen og dennes familie. Der er ikke én opskrift på sundhed, som passer på alle, og derfor er det væsentligt at tilbyde et bredt og varieret udbud af Sundhedstiltag, så den enkelte kan finde lige præcis det, der giver mening og værdi.

Sundhed skal betragtes som en kompetence på lige fod med øvrige relevante kompetencer. Det kræver både viden og praktisk erfaring at blive god til sundhed, og derfor er første step at tilføre viden, som formidles inspirerende og i øjenhøjde. Det skaber motivationen til at ændre sine vaner, og det er her virksomhedens øvrige sundhedstilbud bliver relevante.

Er der kun en frugtordning, som opfølgning på den nye viden, kommunikerer virksomheden indirekte at sundhed er noget du selv må klare, når du har fri. Her tilbyder vi kun frugt.

Hvis man i stedet tager en åben dialog om, hvad sundhed betyder for den enkelte, vil man højst sandsynligt opdage, at medarbejderstaben kan opdeles i grupper, med hver deres interesseområde. Nogle løber mens andre styrketræner. Nogle dyrker økologi i nyttehaver mens andre har forsøgt sig med måltidskasser.

Og så vil der være en gruppe, der ikke gør noget på fast basis, men som faktisk er interesseret. De synes måske det er svært at få passet ind, eller har tabt motivationen. Og så vil der sikkert være et par stykker, der slet ikke mener, at det kommer arbejdsgiveren ved. Det er netop den sidste gruppe, der ofte spænder ben for, at sundhed kan italesættes, fordi arbejdsgiveren er bange for at træde nogen over tæerne. Her mener jeg dog, at et sundhedstilbud aldrig kan betragtes som noget negativt, så længe det ikke bliver til tvang. Selv dem, der vælger ikke at bruge det, tillægger det en positiv værdi, fordi det viser, at arbejdsgiveren har en oprigtig interesse i medarbejderen.

Står din egen berøringsangst i vejen for at optimere medarbejdernes energi og derigennem øge den samlede effektivitet og performance i virksomheden, har du umiddelbart to muligheder. Overvej at tage et kursus i ”den svære samtale”, der styrker dine kompetencer til at italesætte dine nye initiativer på sundhedsområdet, eller også kan du vælge at gå foran som rollemodel for dine medarbejdere, og være den første der gennemfører et sundhedsforløb i afdelingen. Konkrete erfaringer vinder altid over tankespind.

#talomsundhed #sundbusiness2017 #energitilforandringer #nytparadigme #visvejen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Checkbox GDPR is required

*

I agree