Boost energien med mellemmåltider

Jeg hører det så tit …
”Jeg er ikke så god til det med mellemmåltider…”
Mon det også gælder for dig?

Hvis det gør, er der godt nyt til dig, for der er hjælp at hente i dette blogindlæg. Mellemmåltider er én af de hurtigste genveje til mere energi og overskud, og det er slet ikke så svært at komme i gang med, som du måske tror.

I dette blogindlæg får du mere viden om, hvad der sker, når dit blodsukker falder, og hvorfor mellemmåltider kan være løsningen. Det er nemlig ikke kun noget, du skal spise, hvis du er interesseret i at tabe dig.

Mellemmåltider har en direkte indvirkning på din evne til at træffe beslutninger. Du har sikkert oplevet, at det hen på eftermiddagen kan være svært at bevare overblikket i komplekse opgaver, ligesom overskuddet og kreativiteten til at udtænke aftenens menu typisk daler, når du er på vej hjem fra arbejde. Det er fordi dit blodsukker er for lavt, og det kan mellemmåltider være med til at ændre på.

Det skal du vide om dit blodsukker
Kroppen bruger løbende af den energi, der tilføres. Går der for mange timer imellem måltiderne, vil energien begynde at dale, og kroppens funktioner påvirkes. Selvom hjernen kun vejer ca. 2% af den samlede kropsvægt, bruger den op imod 25% af det blodsukker, der er til rådighed. Og så lever den primært af kulhydrater. Skærer du bevidst ned på dine kulhydrater, eller får kroppen totalt set tilført for lidt energi, sløver du hjernens effektivitet.

Et faldende blodsukkerniveau påvirker din evne til at træffe bevidste, objektive og saglige beslutninger, og medfører at du ubevidst tager den beslutning, der kræver mindst energi – den du kender, og er tryg ved. Når der ikke er overskud af energi til hjernen, betyder det også, at din evne til at koncentrere dig, tænke kreativt og skabe nyt vil være svækket. Med andre ord påvirkes din samlede produktivitet markant, når kroppens blodsukker falder. Mad bliver dermed i højere grad en nødvendig forudsætning for, at du kan passe dit arbejde.

Pas på mængderne
Du kan undgå situationen med et lavt blodsukker, hvis du indtager mad flere gange dagligt, så kroppen løbende tilføres ny energi. Vær opmærksom på at mængderne ikke bliver for store, da en overmæt krop vil øge trætheden, fordi der går relativt meget energi til fordøjelsesprocessen. Spis i stedet mellemmåltider om formiddagen og om eftermiddagen, så du undgår at blive for sulten.

Mellemmåltider skal selvfølgelig ikke være chokolade, slik eller andre søde sager, der får blodsukkeret til at stige voldsomt, for derefter at falde hurtigt igen. Det skal primært være grøntsager, bær, nødder, groft brød, magre mejeriprodukter eller andet sundt og mættende.

Værd at vide om frugt og grønt
Vær opmærksom på at friske (eller optøede) bær er sundere end friske eller tørret frugt. Det skyldes bl.a., at bær er fyldt med kostfibre og antioxidanter, og ikke indeholder de samme mængder sukker som tørret frugt og frisk frugt. Spis en håndfuld bær sammen med lidt mandler, så får du både vitaminer, den søde smag, det sprøde knas, og en god mæthed. Varier ved at blande forskellige nødder og bær sammen, og rør evt. en lille dip af skyr til.

Jeg anbefaler helt klart grøntsager som en del af dagens mellemmåltider, bl.a. fordi grøntsager er høje på mæthed og lave på kalorier, og så bliver det også lettere at nå op på de 500 g. grønt, som Fødevarestyrelsen anbefaler dig at spise hver dag. Netop den mængde sikrer, at du får tilstrækkeligt med fibre, vitaminer og mineraler, og så nedsætter det samtidig risikoen for cancer, diabetes og hjertekarsygdomme markant.

Planlægning giver succes med mellemmåltider
Du kan med fordel planlægge dine mellemmåltider til flere dage ad gangen, så du ikke behøver at bruge tid på det hver dag. Sørg også for at have noget med i tasken, når du er på farten, så du fastholder energien og koncentrationsevnen, og undgår fristelserne på vejen.

Nedenfor får du fem forslag til mættende og sunde mellemmåltider, som er lette at lave.

  • Knækbrød med hytteost, kyllingepålæg og én snackpeber
  • 4 gulerods- og 2 agurkestænger, dip af 1 spsk. hytteost med krydderier
  • ½ skive rugbrød med ½ banan
  • 1-2 håndfulde blåbær og 1 spsk. valnødder
  • Æggemuffins (fra min nye ebog)

Har du brug for mere inspiration, kan du finde det i min nyeste e-bog med hele 49 lette og lækre mellemmåltider. Du får bl.a. opskrifter på müslibarer, småretter, sundere søde sager, shakes, bowls og sunde dips. Køb den til kun 69 kr. lige her

Opskrift på lækre og mættende æggemuffins  

Har du fået lyst til at lave de lækre æggemuffins kan du finde opskriften i min ebog eller du kan hente opskriften gratis lige her

God fornøjelse med dine mellemmåltider. Med lidt øvelse er jeg sikker på, at du bliver rigtig god til at spise det 😊

12 sunde vaner, der giver dig mere energi og overskud

2018 er allerede godt i gang, og der er igen i år fokus på at opnå nye sunde vaner, gerne allerede i januar måned. Er du kommet godt i gang, eller er du endnu ikke helt startet på den nye sunde livsstil. Det du ellers lovede dig selv, da du sprang ind i det nye år med bobler i blodet, og et stort smil på læben?

Det er nemt at sige ”næste år skal jeg leve sundere”, eller ”fra og med 1. januar så lægger jeg min livsstil om”. Det er også nemt at udskyde til senere, men det er en rigtig dårlig idé at udsætte gode intentioner. Jo flere gange du udsætter, jo tættere er du på at opbygge lige præcis den vane. Men du altid ender med at udskyde, og så er den negative spiral for alvor svært at bryde. Kom i gang med det samme, så du kan fortsætte resten af året, med stille og roligt at opbygge din nye sunde livsstil. Det er ikke noget der sker på en uge eller to.

Drømmer du om mere energi og overskud? 


Mangler du energi og overskud i din hverdag, og er der mange ting du ikke orker, så bør du overveje at ændre din livsstil. En sundere livsstil kan skabe overskud, energi og lysten til at udrette noget. Hvis du døjer med lav energi i løbet af dagen. Og samtidig en trang til bare at kaste dig på sofaen så snart du er hjemme, så er det tid til en omlægning af nogle af dine vaner . Din kost har rigtig stor indflydelse på din koncentration og indlæring i løbet af dagen. En ændring kan virkelig skabe en forskel. Mangel på søvn spiller selvfølgelig også ind, så hvis du kun sover 5-6 timer hver nat, kan du med fordel starte med at sove noget mere. Det er sjældent så let, som det lyder. Det kan være rigtig svært at komme i gang helt alene og uden hjælp eller støtte. Bl.a. fordi der bliver sagt og skrevet så meget om sund livsstil, at det kan være svært at gennemskue hvilke indsatser, der er de allervigtigste at få igangsat. Manglen på struktur og planlægning er også en udfordring i en travl hverdag. Derfor strander selv de bedste intentioner ret hurtigt igen.

Jeg hjælper dig


Jeg har lavet en e-bog, hvor jeg har udvalgt de 12 sunde vaner,som jeg mener er nogle af de mest centrale i en sund livsstil. Bogen er bygget op som en 12 ugers challenge, der indeholder én ugentlig vane, som du skal fokusere på i netop den uge. Det er let at følge planen i en travl hverdag. Du skal bare læse lidt om ugens vane, printe skemaet og følge op på dine resultater for ugen. Ugen efter arbejder du med en ny vane, hvor du igen bruger materialet og følger op på resultatet. Udover materialet til at opbygge 12 sunde vaner, får du ekstramateriale til at styrke din mentale sundhed. Dette materiale kan bl.a. bidrage til, at du bevarer de nye sunde vaner, når de 12 uger er slut. Denne kan med fordel gennemgås én gang månedligt, så du fastholder de sunde vaner.

Efter de 12 uger bestemmer du selv


Meningen med de 12 ugers sunde vaner er selvfølgelig, at du efterfølgende bevarer dem, og lever herefter. Du kan selvfølgelig udvælge dine favoritter og kun fortsætte med disse. Du kan også forsøge at holde fast i alle 12 hver uge, eller måske skiftevis arbejde med halvdelen af dem i én uge, og halvdelen i ugen efter. Jeg garanterer dig, at du vil kunne mærke forskel på din sundhed, hvis du aktivt bruger de 12 sunde vaner i din hverdag. Det er en rigtig god måde at starte stille og roligt med at opnå en sund livsstil. Du præsenteres hver uge for en ny challenge, som skal gennemføres. På den måde vænner du dig gradvist til de små sunde ændringer i din hverdag. Det vil derfor være nemmere for dig at få dem ind de daglige rutiner, end hvis du kastede dig overalt for mange ændringer på én gang. Det er typisk der, det går galt. Har du lyst til at prøve min 12 ugers guide til mere energi og overskud, så køb den lige her

Jeg ønsker dig held og lykke med din nye sunde livsstil, og glæder mig til at høre fra dig, når de 12 uger er gå et. Du er meget velkommen til at give en tilbagemelding, eller kontakte mig undervejs hvis du har spørgsmål.

Lad batterierne op – kom ud i naturen

Føler du dig energiforladt? Mangler du overskud?
Så læs med og bliv inspireret til at få genopladt batterierne, så du er klar til hverdagens gøremål, eller til at få gjort noget ved det nytårsforsæt 🙂

Spis dig til stabil energi
Når du spiser mad med fokus på grøntsager, fuldkorn, sunde fedtstoffer, fisk og magert kød og samtidig skærer ned på kulhydrater og mindsker søde sager, opnår du et stabilt blodsukker. Det giver dig energi til hele dagen, og gør at du får mere overskud.

Dyrk motion
Hvis du bruger noget af dette overskud til at dyrke motion, vil du opleve, at du kan generere endnu mere energi. Motion frigiver lykkestoffer, og bidrager ligeledes med mere selvtillid og godt humør. Sørg for at komme ud i den friske luft hver dag, og lad tankerne få frit løb. Tænk over, hvordan du får samlet energi, og gør så noget ved det, straks du kommer hjem, mens du har motivationen.

En kombination af både kost og motion er optimal, når du skal booste din energi. Derudover er det vigtigt med fokus på din mentale velvære. Tag et øjeblik til at mærke efter, om der er noget du har brug for? Noget du skal have talt med nogen om? Noget du skal have taget fat om, for at skabe mere balance.

Kom godt i gang med at løbe 5 km

Er du motiveret til at komme i gang med at løbe, men er i tvivl om hvordan du bedst griber det an, får du nedenfor mit løbeprogram for nybegyndere. Det kræver kun 3 træningspas om ugen.

Programmet giver dig en fast struktur, som vil hjælpe dig med at komme afsted. Der tages hensyn til kroppen i programmet, og du skal derfor ikke løbe mange kilometer uden stop lige i starten. Det fremgår af hver ugedag, hvad du skal, og efter de 6 uger er du trænet op til at kunne løbe 5 km uden besvær. Det vil være en god idé at tage en hviledag mellem hver træning, men er du tidspresset eller har du en stor motivation for at komme afsted, så er det ok at træne to dage i træk.

Du kan køre programmet igennem flere gange, indtil du føler, at konditionen er til at løbe 5 km uden stop og i et godt tempo. Du kan også bruge programmet til at forbedre din tid for de 5 km. ved at eksperimentere med at øge intervallerne. Det er op til dig.

Efter en løbetur i den friske luft vil du opleve energi og overskud, fordi dine krop udskiller lykkehormoner, samtidig med at du får styr på dine tanker. Kombinationen af de to ting giver en skøn fornemmelse, der varer ved resten af dagen, og som ofte også øger lysten til at spise sundere mad!

Få mit 6 ugers løbeprogram lige her

God fornøjelse!

 

Sådan får du succes med sunde vaner

Inden du tænker ”endnu én af den slags overskrifter,
der bare får det til at lyde så let..” så skynd dig at læse videre.

Jeg giver dig nemlig en helt konkret quick-guide,
der gør det let at få succes med de sunde vaner, som de fleste drømmer om at opnå. Det behøver ikke at være svært, at leve sundt, heldigvis.

Jeg har opdelt vanerne i 9 hovedtemaer, så du let kan vælge den/dem, du er interesseret i.

Du får her mine allerbedste, og mest simple råd til, hvordan du får succes med sunde vaner:

 

1. Spise mindre sukker/søde sager

Mærk efter om du føler dig rastløs, nervøs eller reelt (lækker)sulten, i stedet for automatisk at række ud efter de søde sager. I de fleste tilfælde handler det ikke om sult, men om at du bruger søde sager som stimulans til at håndtere følelser. Vær ærlig overfor dig selv, og stop dig selv.

Spis i stedet 2-3 mellemmåltider hver dag (formiddag, eftermiddag, sen aften), så du holder blodsukkeret stabilt. Vælg rå grøntsager med dip (hytteost, hummus, tzatziki, ærtedip, guaccamole), et kogt æg, et fuldkornsknækbrød med hytteost/kylling, en håndfuld nødder og et par dadler, bananpandekager, eller skyr med usødet müsli mm.

 

2. Spise mere grønt

Tænk grønt ind i alle måltider. Start med morgenmaden, og lav eks.vis. æg med spinat og tomater.
Spis grønt til frokost og mellemmåltider, og husk at frosne grøntsager ofte har en bedre ernæringsværdi end friske. Det er derfor mere end ok at købe frossen grønt, så det er let at lave wok, kødsauce, grøntsagsdip osv. Husk også at pimpe dine farsretter med rå, revne grøntsager. Brug både gulerødder, løg, blomkål, broccoli, selleri mm. Vælg en grøntsag der matcher farven på kødet, så det ikke kan ses, hvis du har kræsne børn eller ægtefælle.

 

3. Spise mere fisk

Det er svært for de fleste at spise de anbefalede mængder fisk hver uge. En mulighed er at spise fiskepålæg til frokost og derudover spise koldt/lun mad én gang pr. uge, gerne fredag hvor alle er lidt trætte. Her er nyt bagerrugbrød med masser af lækkert fiskepålæg et stort hit. Derudover kan du supplere med fiskeolie af høj kvalitet, så du er sikker på at få tilstrækkeligt med de gavnlige Omega3 fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Se evt. mere her.

 

4. Spise mere varieret

Det allerbedste råd er at lave en madplan, én gang ugentligt. Fordel først enten forskellige kød- eller grøntsagstyper på ugens dage, og suppler med resten af måltidet. Husk at være realistisk ift. tilberedning og afprøvning af nye opskrifter ift. familiens øvrige program, så du ikke ender med take away allerede onsdag. Involver resten af familien i planlægningen, så I har et fælles ansvar.

Du kan også bestille en måltidskasse i en periode, så du ikke skal bruge tid på at udtænke, hvad I skal have at spise. På den måde får du inspiration til nye retter, smager nye råvarer og sparer tid på planlægning og indkøb, som du i stedet kan bruge på mere motion, eller andre sunde vaner ?


5. Drikke mere vand

I stedet for kun at tænke på, at du skal tage vand med dig rundt alle steder, så prøv i stedet at stille et (tomt) glas ved køkkenvasken, på badeværelset, i soveværelset, på kontoret. Det vil minde dig om, at du gerne vil drikke mere vand, og gøre det let lige at snuppe glasset og fylde det op. Jeg har selv et stående på badeværelset, som gør, at jeg får drukket et glas vand inden morgenmaden, som jeg rigtig godt kan li’, men som jeg ofte ikke husker, når først jeg kommer ned i køkkenet.

Det kan også være en hjælp at dyrke motion, da det giver en mere naturlig tørst, som på sigt kan skabe en vane med at drikke mere vand.


6. Dyrke mere motion

I stedet for kun at tænke på, at motion er lig med at gå i et fitnesscenter, eller løbe, kan du med fordel indtænke transportmotion, kontormotion og hverdagsmotion. Det handler om at aktivere og bevæge kroppen. Den er ligeglad med hvad det hedder, hvad det koster, og hvordan du er klædt.

Kan du cykle et par gange om ugen, evt. bare den ene vej? Kan du lave lidt strækøvelser og evt. gå en kortere tur i arbejdstiden/frokostpausen? Havearbejde, rengøring og indkøb tæller også med på motionskontoen. Dog anbefales det at få pulsen højt op 2 gange pr. uge, gerne á 30 min. varighed. Her kan du måske gå en power walk, lave fartlege, sjippe eller cykle i højt tempo.

Vigtigst af alt er at du laver noget, der får smilet frem. For så får du lyst til at gøre det igen. Og før du ved af det, har du fået en ny vane.


7. Spise mindre

Hvis det primært er til dine hovedmåltider, at du spiser for meget, vil det hjælpe dig at spise 1-3 mindre mellemmåltider pr. dag. Herudover hjælper det også at vælge en mindre tallerken, og ikke mindst at fylde tallerkenen 50% med grønt, 25% kød og resten med diverse. Minimer gerne brød, ris og pasta, da de giver for mange kalorier og for lidt mæthed. Stil gryder og skåle væk, når du har øst op på tallerken, og sæt tempoet ned, når du spiser. På den måde kan du mærke, når sulten forsvinder, i stedet for at du første registrerer, når du er overmæt.

8. Sove mere 

Det store ønske om at sove mere kan udspringe af, at du reelt får for lidt søvn. Men det kan også være et udtryk for, at du føler dig energiforladt. Og ift. at øge energien kan kost, motion og vand gøre en kæmpe forskel, som måske er lettere at gøre noget ved end søvnen. Forsøg dog at få min 7 timers søvn hver nat, og undgå store udsving i dine søvnrutiner. Du kan ikke indhente manglende søvn fra den ene dag til den anden, selv om det kan føles sådan.

Brug evt. din iPhone som har en funktion, der kan minde dig med at gå i seng, hvis du opretter tidspunktet for din ønskede sengetid. Måske kan en god bog, evt. lydbog, få dig til at gå tidligere i seng i en periode, så du får brudt din dårlige vane med at blive hængende oppe, selvom du faktisk er træt og sengeklar.

 

9. Meditere mere

Hvis du gerne vil meditere mere (end ingenting?) kan det være et udtryk for, at du måske savner ro og afslapning, fordi du har et meget aktivt liv, eller måske har en del følelsesmæssige udfordringer, som du tumler med. Meditation behøver ikke at være krævende. Du kan finde en hel masse lydfiler på youtube eller hente en app til din telefon, så det er let at komme i gang.

Men måske kan gåture i skoven eller ved vandet også hjælpe dig med at få ro til at få tankerne på plads. Nogle gange er løsningen ikke så kompleks, som vi gør den til. Vi griber ud efter meditation og tænker måske ”det kan jeg nok ikke finde ud af”, og så får vi det ikke gjort. Tag i skoven og se om ikke det kan hjælpe dig. Eller kør en omvej hjem fra arbejde, så du får tid til dig selv. Sluk for radioen, nyd roen og lad tankerne flyve.

 

10. Dit eget ønske

Du har sikkert din helt egen målsætning om noget du gerne vil gøre mere eller mindre af. Måske er du allerede lykkes med det, eller måske er du kun nået til tanken indtil videre.

Del gerne dine erfaringer med de andre læsere af bloggen, så vi i fællesskab kan hjælpe hinanden til at opnå mere succes med opbygning af sunde vaner.

Med ønsket om et fantastisk 2018 – og god vind med de sunde vaner.

Program til 30 minutters hjemmetræning

Hvis du ikke har tid til at tage i Fitness centret, så får du her et hjemmeprogram, der træner hele kroppen.

Det er muligt at bruge 6-Directions måtter til nogle af øvelserne.

5 minutters opvarmning:
Lav skiftevis:

  • 30 sekunders jump squats
  • 30 sekunders hurtige høje knæløft
  • 30 sekunders burpees

Kør 3 runder af hver. I alt ca. 5 minutter.


Styrke 20 min:
Find noget der vejer, enten vægte, flasker med sand, vandflasker, sten mm.
Øg vægten ved øvelserne, hvis du kan tage flere gentagelser.

Squat 10 x 3 (10 gentagelser, 3 sæt)

Lunges 10 x 3 (10 gentagelser, 3 sæt)

Bækkenløft 15 x 3 (15 gentagelser, 3 sæt)

Armbøjninger 8 x 3 (8 gentagelser, 3 sæt – gå på knæ hvis nødvendigt)

Mavebøjninger med vægtskive ved brystet 15 x 3 (15 gentagelser, 3 sæt)

Cykling 2 min (lig på ryggen, benene er bøjet over hofterne, begynd at cykle langsomt og stræk benene lidt, læn dig ud til siderne undervejs, og cykel hurtigere hvis det bliver for hårdt, og langsommere hvis det er for let, sørg for at benene er lige over hofterne)

Ryg extension 10 x 3
Læg dig på maven, stræk armene fremad og løft ryggen og benene.

Biceps curls 10 x 3
Løft en vægt i hver hånd, stræk og bøj skiftevis armene og træk dem til bryst

Slut af med planken i 2 minutter, og herefter 1 minuts sideplanke.
30 sekunder til hver side – gå på knæ undervejs, hvis nødvendigt.

Gør øvelserne hårdere ved:
At tage flere gentagelser hvis programmet skal tage længere tid.
Du kan også øge vægten, og tage færre gentagelser.

Du kan vælge at gøre øvelserne mere udfordrende, ved at bruge 6 D sliders eller karklude.
Det kan gøres ved planken, hvor du trækker benene ind til maven, ved lunges hvor du skiftevis slider benene, samt armbøjninger hvor armene skiftevis trækkes til og fra kroppen.

Udstrækning 5 min:
Udstræk kroppen i nogle minutter efterfølgende.

God fornøjelse 🙂

 

#træningsprogram #komigang #fitforfight #sundhedmedetsmil

Årets Julechallenge 2017

Vær klar 1. december, når det går løs med årets julechallenge fra Din SundhedsCoach.

Du får masser af inspiration til træning, tips til at spare på julekalorierne og ikke mindst tips til at booste din energi, så du har overskud til at smile hele vejen igennem december.

Hver søndag i advent trækker jeg vinderen af en lækker præmie blandt dem, der har deltaget i ugens udfordringer. Præmierne omfatter bl.a. brunch, make up og fri træning, og har hver en værdi af mellem 500 og 1.000 kr.

Læs mere og tilmeld dig begivenheden ved at klikke her 

 

5 gode råd, til mere mental sundhed

Efteråret er over os, dagene bliver kortere, de lyse timer bliver færre, og træerne mister bladene. Men efteråret er samtidigt smukt, og det er med at nyde alle farverne, og at sætte pris på de sidste solskinstimer. 

Kom udenfor, bevæg dig, og nyd de solskinstimer der er, inden vinteren tager over. Sæt fokus på mental sundhed og velvære inden vinterperioden ved at tage ud i naturen og slippe tanker og bekymringer fri. Brug ferien til at blive en sund egoist, og plej dig selv, så du bliver ladet op med masser af god og positiv energi.

Er du typen, der ofte glemmer dig selv i din travle hverdag? Mange oplever en følelse af vinterdepression, træthed og udmattelse i vintermånederne, men dette kan du mindske risikoen for, hvis du sørger for at pleje dig selv, og lade op til vinteren. Vi fokuserer ofte kun på vores fysiske sundhed, gennem kost og motion, og glemmer vores mentale sundhed, som er mindst lige så vigtig.  

I ferien er der tid til at prioritere dig selv, nyde familien, og stresse af. Husk at få gearet ned, når tiden er til det, i stedet for at fortsætte i de gængse hverdagsrutiner. 

Har du svært ved tanken om at blive en sund egoist, og brug for hjælp til at få det til at ske i praksis, så kontakt mig her. 

Jeg er altid klar på en gratis samtale, hvor vi sammen kan finde frem til den bedste løsning for dig. 

5 gode råd, til mere mental sundhed

Hvis du mangler råd her og nu, til at komme godt i gang med mere mental sundhed i din ferie, får du 5 gode råd lige her: 

1: Fokusér på dit åndedræt, og på at slappe af. Tag 10 dybe ind- og udåndinger, som får både krop og sind til at falde til ro.  

2: Vær til stede i nuet.
Undlad at tænke på andre ting, end det du laver netop nu. Vær til stede hvor du er, og koncentrer dig om det du laver.  

3: Start dagen med at tænke over, hvad der er vigtigst i dag, og hvad du skal opnå. Undgå overspringshandlinger, og mindsk dit stressniveau ved at fokusere på at gøre de ting, som netop du synes er vigtigst. Det giver ro og tilfredshed både mentalt og kropsligt. 

4: Drop dine bekymringer, og skab løsninger. Du bekymrer dig sikkert om mange ting, som slet ikke er værd at bruge tid på. Forsøg at få bekymringen væk, ved at finde en løsning hertil. Eller drop bekymringen fuldstændig, og ha’ tillid til at du kan løse det, hvis bekymringen bliver til virkelighed. 

5: Kom ud i naturen, og slap af med din familie. Gå ture i naturen, og sæt pris på de solskinstimer der er. Naturen har en magisk effekt på din mentale sundhed. Lav evt. en meditationsøvelse eller deltag på et outdoor yogahold, hvis du vil have kroppen med også.  

 Har du selv et fast ritual du bruger, når du skal have ro i sindet, eller kroppen stresset ned, så del det gerne her på siden, så vi kan inspirere hinanden. 

 Fortsat god ferie, og held og lykke med at opnå mere mental sundhed!  

Sådan vælger du den bedste fiskeolie

Jeg bliver ofte spurgt om, hvilke parametre der er vigtige at tage i betragtning, når man skal vælge fiskeolie. Jeg har derfor lavet dette blogindlæg, som jeg håber kan hjælpe dig med at navigere i junglen af fiskeolieprodukter.

Omega-3 fedtsyrer er livsnødvendige for os. De bidrager til at mindske inflammation i kroppen, og styrke de vitale funktioner. Da vi ikke har dem naturligt i kroppen, er vi nødt til selv at tilføre dem via kosten.

Omega3-fedtsyren findes bl.a. i fed fisk, men du kan desværre ikke være sikker på at være dækket ind, når du spiser fisk fra det lokale supermarked. De fisk er typisk opfodret med kraftfoder, hvilket betyder, at de indeholder meget mindre Omega-3-fedtsyrer end vildtlevende fisk.
Du bør derfor bør supplere med fiskeolie.

 

De 7 kriterier, der skal være opfyldt

Nedenfor har jeg beskrevet 7 punkter. Disse bør du altid sørge for er opfyldt, eller så mange som muligt, uanset hvilket produkt du vælger. Når de er opfyldt, får du er kvalitetsprodukt. Dette giver dig den ønskede sundhedsmæssige effekt, uden at du betaler for meget.

1. Totox-værdi
Totox-værdien beskriver oliens harskningsgrad, og er dermed én af de allervigtigste informationer, du skal bruge, når du skal vælge olie. Jo lavere totox-værdi, jo bedre, og meget gerne lavere end 5 for at få et rent produkt. FN anbefaler, at værdien er max 10, men det kan være svært at få dette tal oplyst, da det sjældent står på produkterne.

Hvis ikke du kan få tallet oplyst, kan du som hovedregel regne med, at det skyldes en høj værdi. Producenter med en lav totox-værdi har ingen problemer med at skrive det på varedeklarationen. En lav totox-værdi giver sjældent opstød/fiskebøvs, ligesom olien oftest vil dufte godt og smage frisk.

2. Omega6
I mange fiskeolier er der tilsat Omega6 i form af vegetabilske olier. Du har dog ikke brug for mere Omega6, da du allerede får rigeligt af dette via kosten i bl.a. kerner og nødder, ligesom det er tilsat i mange halvfabrikata som eksempelvis dej-blandinger, samt hovedbestanddel i kraftfoder til dyr.

Omega6 kan bidrage til en forøget inflammation, og netop derfor handler det om at øge indtaget af Omega3 og samtidig undgå at indtage yderligere Omega6, end det du allerede får både direkte og indirekte via kosten. Er der en stor andel Omega6 i det fiskeolieprodukt, du overvejer, bør du derfor undlade at købe det, da det er spild af penge.

3. DHA-EPA
Omega3-fedtsyrer kan opdeles i ALA, DHA og EPA. Det er kun de sidste to, der er anti-inflammatoriske, og dermed relevante at gå efter. DHA forbedrer både hjertet, hjernen og synet, og mindsker samtidig inflammation, hvorimod EPA primært mindsker inflammation. Der skal derfor være klart mest DHA i din fiskeolie ift. EPA. Vær opmærksom på at de fleste produkter desværre indeholder mest EPA.

4. Flydende olie
Vælg altid en flydende fiskeolie, og sørg for at opbevare den i køleskabet efter åbning, så den holder sig frisk. Undgå at købe kapsler, da olien opvarmes ifm. forseglingen af kapslen, hvorved olien beskadiges, og sundhedseffekten mindskes eller helt ødelægges.

5. Pris
Det skal ikke koste mere end ca. 10-12 kr. pr. dag at købe en olie, der opfylder de fire punkter. Hvis du umiddelbart synes, det er meget, så tænk på hvad du ellers let bruger 300 kr. på om måneden.

6. Test
Det er vigtigt at finde ud af, om du overhovedet har behov for et tilskud af fiskeolie, inden du går i gang, og hvor meget du skal indtage dagligt, for at nå op på det anbefalede niveau af Omega3. I samme ombæring er det relevant at få kortlagt dit Omega6-niveau, da det netop er forholdet mellem de to fedtsyrer, der er afgørende for, om du lider af kronisk inflammation i din krop.

Du har højst sandsynligt brug for det, da de fleste spiser alt for lidt fisk, men hvor meget du skal tilføre, ved du kun, hvis du tager en test. Jeg anbefaler derfor, at du tager en test, inden du går i gang, og igen efter ca. 6 måneder, som er den tid det typisk tager at opnå et resultat med et kosttilskud. Forhåbentlig kan du selv mærke effekten i din krop i den periode, men det er jo altid rart at have det sort på hvidt.

7. Dosis
Du skal som minimum have 1000 mg. fiskeolie pr. dag. og evt. mere, hvis du har et meget lavt niveau af Omega3 i din krop. Sørg for at du tager et tilstrækkeligt indtag hver dag, og at dette kan ske ved at spise så rent et produkt som muligt, så du ikke skal spise store mængder olie for at nå op på denne dosis. Hvis det er tilfældet, er det højst sandsynligt, fordi du ikke kan krydse punkt 2 af på listen, og derfor får for meget Omega6 ind samtidig.

 

Fiskeolie er et must

Jeg håber ovenstående liste kan hjælpe dig med at finde det rigtige produkt. Efter min mening er fiskeolie det eneste kosttilskud, som er et must at supplere sin kost med.

Ved at spise en fiskeolie, der opfylder ovenstående punkter, booster du dine cellers trivsel. Så bliver du bedre til både at udskille affaldsstoffer, og optage de næringsstoffer, du spiser. Du kan derfor mindske eller helt undlade at supplere med yderligere vitamin- og mineraltilskud, da du vil få mere gavn af den sunde og varierede kost, du allerede spiser.

Den fiskeolie jeg selv spiser, opfylder alle punkterne ovenfor, da fiskeolie er det eneste kosttilskud jeg bruger penge på. Jeg er derfor kun interesseret i at spise det bedst mulige produkt.

Skriv til mig, hvis du har spørgsmål til mit blogindlæg, eller til det fiskeolieprodukt du spiser nu. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i at vide, hvilket produkt jeg selv spiser.

Boost dit immunforsvar – og reducer inflammation i kroppen

Inflammation er en reaktion, kroppen sætter i gang, når kroppens celler bliver ødelagt, eller når der registreres noget fremmed i kroppen. Dette kan opstå ved bakterier, virus og usund livsstil og kan medføre en lang række negative følgevirkninger, bl.a.:

  • Øget risiko for livsstilsygdomme
  • Kroppen ældes hurtigere
  • Træthed
  • Demens
  • Depression
  • Fedme
  • Diabetes
Anti-inflammatorisk livsstil

Hvis du vil undgå denne inflammation, kan du vælge at leve anti-inflammatorisk. Dette indebærer bl.a., at du ikke ryger, minimerer indtaget af alkohol, spiser sund mad og dyrker regelmæssig motion. Endvidere bør du fokusere på at øge indtaget af Omega3 fra fisk samt spise flere antioxidanter, som du kan læse mere om i mit tidligere opslag her

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan inflammation opstår, hvordan det påvirker din sundhedstilstand, og ikke mindst hvad du kan gøre ved det? Så kom med når jeg holder et gratis foredrag om inflammation mandag 23. oktober. Læs mere og tilmeld dig her