Take a stand – bryd den stillesiddende adfærd

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive 30 minutter hver dag, og at minimum 2 gange er med høj intensitet. Det ved de fleste godt. Alligevel viser tal fra Dansk Institut for Folkesundhed, at fysisk inaktivitet tegner sig for 7-8% af alle dødsfald i Danmark, og er skyld i over 3 mio. sygefraværsdage om året.

Man taler ligefrem om, at ”sitting is the new smoking”. En inaktiv livsstil mindsker energi og performance og øger risikoen for overvægt, diabetes, cancer, muskulære problemer, depression mm., som ikke opvejes af et par gange om ugen i fitnesscenteret. Det handler derfor om at øge den samlede mængde motion hver dag, og i den forbindelse er det nødvendigt at definere begrebet motion lidt nærmere.

Motion er meget mere end fitness og løbetræning

Motion kan deles op i to hovedgrupper, som består af hhv. hverdagsmotion (ikke-omklædt motion) og omklædt motion (fitness, styrketræning, løb, cykling mm). Hverdagsmotionen kan igen deles op i transport-motion, kontor-motion, aktivitets-motion (løfte, gå, bære og trække) og “social motion” (bl.a. gåture med eller uden hund).

Transport-motion omfatter cykling, løb, gang, bus, tog, bil mm. Er der ikke mulighed for bad og omklædning på arbejdspladsen, har de færreste lyst til at cykle eller løbe på job, og tager i stedet bus, tog eller bil. Fremfor at parkere bilen lige foran kontoret, er det oplagt at parkere lidt væk og gå det sidste stykke. Er man med bussen, så stå af et par stop før, og gå det sidste stykke vej. Det hele tæller i det samlede motionsregnskab.

Aktivitets-motionen omfatter bl.a. rengøring, havearbejde, vinduespudsning, bilvask, snerydning og andre huslige opgaver, som vi i stadigt højere grad outsourcer til virksomheder, som kan gøre det for os. Vi orker ikke at påtage os flere opgaver, når vi har fri fra arbejdet, og jagter i stedet afsted for at nå en spinningtime eller en times fodbold. Udfordringen er bare, at de få gange om ugen vi kommer afsted til træning, ikke opvejer det generelle niveau af inaktivitet vi har.

Kontor-motion er det nye sort

Der er derfor behov for at tænke mere motion ind i løbet af arbejdsdagen (kontor-motion). Det kan være alt lige fra fælles morgen- eller eftermiddagsrejsning (stående arbejdsstilling), gående møder, pausegymnastik, stående møder, ”mens vi venter på printer og kaffemaskine-aktivitet” med elastikker, håndvægte og hullahopring. Eller hvad med en aktiv frokost, hvor de sidste 5 minutter af pausen bruges på en rask gåtur eller anden form for aktivitet. Uanset hvad I finder på, er det bedre end ingenting.

Kroppen er ligeglad med, hvad det hedder, eller hvad det koster – bare man gør det..

Fordelene ved kontor-motion er ikke kun de fysiske, men i lige så høj grad de psykiske. Kroppen udskiller lykkehormoner, når den bruges, som tak for indsatsen. Hormoner, som giver en skøn følelse af glæde, overskud og energi, som man efterfølgende kan bruge i samværet med kolleger, eller på at få løst en arbejdsopgave man var gået fast i. Med andre ord giver motion energi til performance.

Hold en kort pause og øg din energi

Tag en time out. Bevæg kroppen. Udskil lykkehormoner. Grin sammen med dine kolleger og sænk skuldrene. Forny energien til resten af arbejdsdagen. Synes du det virker grænseoverskridende at lave pausegymnastik med dine kolleger, så prioriter i stedet at skifte arbejdsstilling. Lige nu, mens du læser dette. Den næste stilling er altid den bedste ift. at forebygge museskader, siger fysioterapeuterne. Det tror jeg på.

Du kan også overveje at køre bordet op, inden du går til frokost i dag. Så kan du arbejde stående den første time, efter du har spist. Det vil hjælpe dig med en god fordøjelse, og mindske den træthed du måske har oplevet efter frokost, fordi kroppen skal bruge en del energi på at fordøje maden. Take a stand og tag kampen op mod inaktivitet.

Mangler du idéer til mere bevægelse kan du købe min ebog “Bevægelse på arbejdspladsen giver energi til performance” lige her. Den indeholder både konkurrencer og årshjul samt en lang række forslag til aktiviteter og øvelser du let kan gennemføre.

Du finder også gratis skemaer og planer i min webshop, som du kan downloade og printe.

Din krop og dine kolleger vil takke dig for indsatsen – og måske du kan starte en hel bevægelse på jobbet 🙂

 

Mavetræningsprogram

Skal du være helt klar, til bikini og badeshorts, så kan du stadig nå at træne maven inden. Prøv mit program til 4 uger nedenfor, der træner dine mavemuskler effektivt. Programmet starter ud med 3 ugentlige dage, hvor programmet skal udføres, og efterfølgende stiger det de kommende uger, og ender med 6 dage ugentligt, hvor programmet skal udføres. For det bedste resultat, bør du fortsætte med programmet i flere uger efterfølgende, og kombinere med cardio og styrketræning af resten af kroppen. Rigtig god fornøjelse, og god sommer!

Uge 1: mavetræning 3 valgfrie dage (brug samme program 3 dage)

Øvelse 1: 4 minutter med 3 forskellige øvelser.
30 sekunder af hver, gentages indtil de 4 minutter er gået.

Atomic situps

Side planke – højre

Side planke – venstre

Øvelse 2: 8 minutter med 4 forskellige øvelser.

Første runde er det 10 gentagelser, derefter 8, derefter 6, 4, 2 og så går det igen opad fra 2,4,6,8 og til 10 gentagelser. Så langt man kan nå på de 8 minutter, nyd det imens gentagelserne bliver færre.

Omvendt diagonalløft (på ryggen)

Russian twist med vægt

Planke dyp med hoften, skiftevis til hver side

Mountain climbers

Øvelse 3:

6 minutter, med 2 forskellige øvelser. Der holdes 10 sekunders pause mellem hver øvelse, og hver øvelse varer kun 20 sekunder. Gentages til 6 minutter er nået.

Sit up – get up med vægtskive (hvis ikke man kan komme op, laves almindelig situp) 20 sek.

10 sek. Pause

Søstjerne (Lig på ryggen, imens du har ben og arme ud til siden. Træk det modsatte arm og ben op og rør hinanden, skiftevis til hver side)

 

 

 

 

Uge 2: mavetræning 4 valgfrie dage (brug samme program)

Øvelse 1: 100 mavebøjninger – hvis de kan laves i træk gør det, ellers del dem lidt op.

Øvelse 2: planken i 2 minutter – eller så længe du kan holde til det, du kan gå på knæ

Øvelse 3: Cykling på ryggen, i 3 minutter. Hav armene med, skiftevis hver albue til modsatte knæ

Øvelse 4: planken til hver side, 1 minut til hver side, i alt 2 minutter. Gå på knæ hvis nødvendigt.

Øvelse 5: Lig på ryggen, og sænk skiftevis hvert ben ned, til lige over jorden og op igen i luften. Jo mere strakte ben, jo hårdere. 30 sekunder, og 10 sekunders pause. Gentag 3 omgange.

Øvelse 6: Crunches, skiftevis arbejde i 20 sekunder med 5 sekunders pause, arbejde i 30 sekunder, med 10 sekunders pause, arbejde i 40 sekunder, med 15 sekunders pause. Hver gøres 2 gange, altså i alt 6 omgange.

 

 

Uge 3: mavetræning 5 gange ugentligt, vælg selv dagene og brug samme program

Øvelse 1: 4 minutter med 4 forskellige øvelser. 30 sekunder af hver, gentages indtil de 4 minutter er gået.

Atomic situps

Crunches

Burpees

Øvelse 2: 8 minutter med 4 forskellige øvelser. Første runde er det 10 gentagelser, derefter 8, derefter 6, 4, 2 og så går det igen opad fra 2,4,6,8 og til 10 gentagelser. Så langt man kan nå på de 8 minutter, nyd det imens gentagelserne bliver færre.

Rygbøjninger

Russian twist med vægt

Planke dyp med hoften, skiftevis til hver side

Mountain climbers

Øvelse 3:

6 minutter, med 2 forskellige øvelser. Der holdes 10 sekunders pause mellem hver øvelse, og hver øvelse varer kun 30 sekunder. Gentages til 6 minutter er nået.

Sit up – get up med vægtskive (hvis ikke man kan komme op, laves almindelig situp) 30 sek.

10 sek. Pause

Planke med armbøjning, tag en armbøjning hvert 10 sekund – i alt 3 stk. og planken resten af tiden, i alt 30 sek.

 

 

 

Uge 4: mavetræning 6 valgfrie dage (brug samme program)

Øvelse 1: Hoftetwist – Læg dig ned på ryggen med bøjede knæ, og lad dine arme ligge fladt langs kroppen. Løft hoften og twist hoften til den ene side og bevar positionen et par sekunder

Skift til den anden side – gør det i 30 sekunder, med 10 sekunders pause. Gentag 4 gange.

Øvelse 2: V-UPS/søstjerne – Læg dig fladt på ryggen på en træningsmåtte. Stræk din arme og ben. Pres dine strakte arme og ben op, så de møder hinanden. Hold dine ben helt strakte og udfør øvelsen langsomt. Gør det i 30 sekunder, og sæt dig derefter op i ”båden” i 30 sekunder. Her sidder du med løftede ben, og fremadstrakte arme, så kun numsen rører jorden. Gentag 3 gange, så 3×30 sekunder af hver øvelse, i alt 3 minutter.

Øvelse 3: Cykling på ryggen, i 3 minutter. Hav benene bøjet lige over hoften, hvor det kan mærkes i mavemusklerne. Begynd at cykle med benene i 30 sekunder, læn derefter benene ud til den ene side i 30 sekunder, og derefter ind på midten igen i 30 sekunder, og til sidst 30 sekunder ud til den anden side. I alt 2 minutter.

Øvelse 4: Plankewalk. Stå i den høje planke, og gå ned i den lave, og op igen. Gentag alle de gange du kan i 30 sekunder, herefter 10 sekunders pause. Kør 3 omgange.

Øvelse 5: Dyp benene. Lig på ryggen, og sænk skiftevis hvert ben ned, til lige over jorden og op igen i luften. Jo mere strakte ben, jo hårdere. 30 sekunder, og 10 sekunders pause. Gentag 3 omgange.

Øvelse 6: Crunches, skiftevis arbejde i 20 sekunder med 5 sekunders pause, derefter arbejde i 30 sekunder, med 10 sekunders pause, arbejde i 40 sekunder, med 15 sekunders pause. Hver gøres 2 gange, altså i alt 6 omgange.

 

 

 

 

 

 

Hop ned fra sundhedspiedestalen og skab en bæredygtig sund livsstil

          

Er du typen der drømmer om at bage dit eget brød, høste hjemmedyrkede grøntsager og altid lave de mest fantastiske madpakker til ungerne? Typen der også gerne vil lave dit eget mandelmælk, spise en sund og varieret kost hver dag og oven i købet også har tilmeldt dig et halvmarathon til foråret? Det er ikke sikkert, du kan genkende dig selv i det hele, men du har nok tænkt på nogle af tingene fra tid til anden, ik’?

Jeg møder hver dag rigtig mange – primært kvinder – der opstiller så høje forventninger til hvordan et sundt liv skal se ud, at der næsten kun er garanti for at fejle – ’at falde i’ som det ofte kaldes. For hvem kan leve op til så høje idealer hver dag uden at gå på kompromis med en masse andet? Problemerne begynder at opstå, når prisen for at leve på en sundhedspiedestal bliver så høj, at der ikke er tid og plads til at leve livet.

Tid til at tænke over, hvad der gør én lykkelig. Plads til at have et socialt liv med familie og venner uden at få dårlig samvittighed over det man har spist, og den træning man ikke nåede. Når sundhed er blevet et projekt, fremfor en bæredygtig sund livsstil, er det tid til at stoppe op. Tid til at tænke tilbage på ”dengang” inden projektet blev igangsat. Hvad var målet, hvad var hele idéen med at ændre livsstil? Et vægttab, mere varieret mad, mere motion?

Uanset hvad målet var, handler det i bund og grund om at etablere en eller flere nye vaner, som er midlet til at nå dit mål. At opbygge nye vaner kræver en langt større bevidsthed om det du gør, fremfor bare at køre på autopilot, og derfor opleves det som ”hårdt arbejde”. Det letteste er at gøre det, du plejer, men når du ønsker at nå et nyt mål, er der behov for at gøre noget andet. Ellers ender du det samme sted.

Og mens vi er ved det, er det også en god erkendelse at gøre, at vi ikke altid føler os motiveret til at gøre det, vi har sat os for. Også selv vi virkelig gerne vil nå målet. Og hvad gør man så. Man fortsætter 🙂 Viljen starter hvor lysten stopper. Der er desværre ingen smutveje til opbygning af nye vaner.. Og dog..

Hvis du lige hopper ned fra sundhedspiedestalen et øjeblik, og helt ærligt konstaterer, at en sund livsstil ikke handler om at toppræstere et par gange om måneden, for derefter at føle sig utilstrækkelig resten af tiden i erkendelsen af, at det er umuligt at forsætte på det niveau, så kan vi nok også blive enige om, at det udover at skabe en masse dårlig energi og modløshed, heller ikke skaber grundlag for at etablere en vane.

Hæv dit bundniveau og få succes
Effekten af at topperforme et par gange om måneden står på ingen måde mål med indsatsen, og mit forslag til dig vil derfor være, at du i stedet skal fokusere på at hæve dit såkaldte ”bundniveau”. Det betyder, at du aldrig tager det allerdårligste valg, men at din overordnede sundhedspræmis er at leve bedre.

Et eksempel kan være, at du til en brunch ikke spiser alt, hvad der er på buffet’en, men i stedet udvælger dig det, du er mest vild med, og så tager lidt mindre portioner, end dine øjne måske har lyst til. Fremfor at forbyde dig selv visse fødevarer, og sidde og stikke lidt i maden, vælger du i stedet både dig selv og maden til, så din samlede sundhedstilstand øges. Har du valgt varm leverpostej og et stykke bacon, vil det være oplagt at tage et stykke rugbrød til. Har du valgt det hvide brød, så vælg noget lækkert pålæg, og spis grønt til. Og husk at kagen kan halveres og suppleres med lidt frugt.

Det tager tid at opbygge en vane. Det ved alle der har prøvet det. En vane defineres i Den Store Danske som ”En ureflekteret gentagelse af adfærd, automatisk reaktion”. I den lille sætning ligger et kæmpe guldkorn, som jeg ofte bruger, når jeg sundhedscoacher mine kunder. ”En ureflekteret gentagelse” betyder, at man gør noget, man ikke længere tænker over. Man handler ubevidst.

For at det kommer til at ske, skal der være en vis konsistens i den måde man lever sit liv på. Og det er her de to gange topperformance kommer ind i billedet. De flytter ingenting på den lange bane, hvis dit bundniveau stadig er alt for lavt. Kontrasten mellem topperformance og hverdagen skaber ikke en bæredygtig sund livsstil, men et evigt dilemma imellem hvornår du er sund, og hvornår du ikke er. Jeg anbefaler derfor, at du gradvist opbygger flere og flere små vaner, som du let kan få succes med. Summen af mange små vaner giver dig en bæredygtig livsstil, som du kan fastholde, fordi indsatsen ikke er umenneskelig.

Et eksempel er ønsket om at spise mere fisk. Det bliver ofte ved tanken, fordi du med det samme tænker ”det er komplekst, det kan jeg ikke finde ud af, og det er nok også dyrt”. Prøv i stedet at tænke i nye baner. Hvad med at servere kold fisk til aftensmad, eksempelvis fredag aften, hvor det godt må være lidt nemt. Røget pebermakrel, laks eller hellefisk på et stykke lækkert rugbrød, tilsat scrambled eggs og lidt snackgrønt er et udmærket måltid, som også opfylder ønsket om ”mere fisk”. Oven i købet uden at kræve ekstra tid eller særlige evner i køkkenet.

Sundhed med et smil
Mit eget personlige mål har tidligere været at leve sundere, uden at jeg definerede hvordan. Det sendte mig ofte ud i timelange sundhedsprojekter, som ikke gjorde mig mere lykkelig, og det samme gør sig gældende for mange af mine kunder. Der er ikke meget ved at leve så sundt, at du ikke har overskud til at smile, eller stresser ved at tanken om sociale sammenkomster.

Sundhed med et smil er det univers jeg selv lever i. Intet er forbudt. Alt er muligt. Det giver energi til at tilpasse og opbygge små vaner, som løbende optimerer den samlede sundhedstilstand. Vel at mærke på en måde, så du stadig har overskud til at smile, og leve livet. Det er for mig en bæredygtig sund livsstil, som kan fungere for alle.
Klik her og få inspiration til kost, motion og en sundere hverdag.

#slutmedforbudt #sundevaner #bæredygtiglivsstil #sundhedmedetsmil

Kender du definitionen på sund ledelse?

Kender du definitionen på sund ledelse?

Der sker altid noget magisk, når man holder en fridag. En dag væk fra kontoret, kolleger og kunder. En dag med fokus på noget helt andet end arbejde. Allerede efter få timer tiltager klarsynet i styrke, og man oplever, at man pludselig har fundet en løsning på den udfordring, man længe har gået og grublet over. Eller man får en ny idé, der skal afprøves, når man er tilbage på jobbet. Det er alt sammen rigtig godt og helt naturligt, og noget af det man skal huske sig selv på, når man ind imellem forsøger at bilde sig ind, at man ikke har tid til at holde fri. Det kan som oftest godt betale sig. Når man ændrer sine omgivelser og sit fokus, og arbejder mere ubevidst, dukker der gerne spændende løsninger og idéer op, som man ikke kunne have udtænkt i et mødelokale.

Udover de umiddelbart positive effekter sker der også tit det, at den dårlige samvittighed dukker op. Den minder os om alle de ting, vi ikke har fået sat i gang, som vi havde planlagt, og alle de ting vi allerede har igangsat, men som vi ikke har fulgt op på. Det er som en lille djævel på skulderen, der udfordrer, kræver refleksion og handling. Måske er der ligefrem nogle personlige nytårsforsætter, som kun er blevet ved tanken og endnu ikke har fået hverken plads eller prioritet i kalenderen. Det er jo alligevel bare nice to do, tænker du måske ved dig selv. Need to do trumfer ofte med lange opgavelister og en tæt pakket mødekalender og gør det svært at finde tid til at prioritere egen trivsel og udvikling. Men opgaven som rollemodel for medarbejderne ligger altid som en presbold, der enten kan sparkes til hjørnet eller sættes i spil. Det er op til dig at beslutte, hvordan du vil bruge den.

Hvis målet er at skabe en sund business, er der ingen vej udenom at prioritere dig selv.

Fysisk og mental sundhed går hånd i hånd med en stærk, autentisk ledelsesstil, hvor du er i balance, bruger dine styrker og har overskud til at arbejde med dine potentialer. Du skal trives med at sætte en retning, have energi til at stå ved dine beslutninger og turde håndtere eventuelle konflikter på vej mod målet. Jeg kalder det sund ledelse.

Min erfaring er, at det er væsentligt lettere at praktisere sund ledelse, når det er et fælles mål i ledergruppen. Tal derfor med dine lederkolleger om dit behov for at udmønte sund ledelse. Det vil undre mig, om ikke mindst én anden leder har det på samme måde, og at flere vil følge efter, i takt med at I sætter fokus på det. Overvej at gennemføre en workshop, der definerer sund ledelse hos jer. Hvad betyder det helt konkret? Hvorfor er det vigtigt? Hvilken værdi skaber det?

Inden du tager bolden op i ledergruppen, skal du måske prøve at holde en fridag. Gøre plads til at mærke efter hvad du ikke er lykkedes med, og hvad du drømmer om at gøre anderledes i rollen som leder. Noter det hele ned. Brug det til at formulere et par konkrete målsætninger for, hvad sund ledelse er for dig. Når du selv er afklaret, er det langt nemmere at tage en sund dialog med andre.

#sundledelse #sundbusiness #talomsundhed #sunddialog #nytparadigme

Er 11-timers reglen sat ud af kraft for vidensmedarbejdere?

Er 11-timers reglen sat ud af kraft for vidensmedarbejdere?

Det er ikke sikkert, det er noget I praktiserer på din arbejdsplads, men Arbejdstilsynet har faktisk udarbejdet regler for arbejdstid og hviletid. Hvileperioden skal inden for en periode på 24 timer være mindst 11 sammenhængende timer – deraf navnet 11 timers regel.

Det betyder, at hvis du tager fra arbejdet kl. 16, og skal møde igen kl. 8, så er der ingen problemer. Men tager du computeren frem igen kl. 20, og arbejder til midnat, ja så får du ikke mindst 11 sammenhængende timer, inden du møder ind på arbejdet næste morgen.

Heldigvis for arbejdsnarkomanerne er der lavet en undtagelse til reglen, og derfor kan hvileperioden nedsættes, dog ikke til mindre end 8 timer. Og det kræver særlige former for arbejde, som almindeligt kontorarbejde typisk ikke falder indenfor. Bad luck 🙂

De fleste er ansat på en 37 timers kontrakt, nogle med jobløn, men uanset hvad er arbejdstiden officielt aldrig angivet til mere end 40 timer, hvorfor det skulle være muligt at overholde reglen om hvileperioden. Udfordringerne opstår bl.a. når vidensmedarbejderne selv skal registrere deres timer manuelt i et system, eller at adgangskortet med indbygget tidsregistrering kun aktiveres ved fysisk fremmøde på arbejdspladsen. Alt arbejdet på distancen tæller ikke automatisk med, og derfor har medarbejderne selv et stort ansvar for at sikre den korrekte registrering. Hvis ”de andre” i virksomheden ikke registrerer arbejdstimer på distancen, så ligger det i luften, at det ikke er noget man gør. På den måde kan kulturen få stor indflydelse på, om statistikken viser de faktiske tal for arbejdsbelastningen, eller om sandheden ligger et andet sted.

Når det gælder overholdelse af køre-hviletidsbestemmelser for lastbilchauffører m.fl., så er der monteret en takograf, der holder et skarpt øje med om køretid, hviletid og pauser overholdes. Dette med baggrund i statistikker der viser, at antallet af ulykker stiger ved overskridelse af hviletiderne. Det vil man gerne undgå.

Det er tankevækkende, at vidensmedarbejdere ofte bare kan ”køre derud af”, selvom der findes masser af dokumentation for hvordan manglende søvn og restitution minimerer evnen til at tænke analytisk og kreativt, arbejde effektivt og modstå sygdomme.

I nogle tilfælde kaldes nøglemedarbejdere ind til en dialog omkring gentagne overskridelser af 11-timers reglen. En samtale med fokus på data i et regneark, hvor dialogen ofte går på om arbejdsopgaverne kan fordeles anderledes i det team, medarbejderen er en del af, eller om medarbejderen har behov for kompetenceudvikling for at kunne arbejde mere effektivt, og på den måde reducere sit arbejdspres.

Tænk nu hvis samtalen i stedet handlede om de fysiske og psykiske ”ulykker” det har for medarbejderen, når hvileperioden gentagne gange overskrides. At manglen på søvn, det øgede behov for stimulanser og det amputerede sociale liv tilsammen dræner energien og effektiviteten, og til sidst motivationen og engagementet på arbejdspladsen, når prisen bliver for høj.

Flere arbejdstimer kan ikke kompensere for den tabte effektivitet, men det kan en sund samtale om at medarbejderens fysiske og psykiske tilstand er en forudsætning for en høj performance både på arbejdspladsen og i privatlivet. Konkrete tilbud om hjælp til skabelse af sundere vaner starter en positiv spiral, der ikke kun giver sig udslag i en genvunden effektivitet, men også i øget motivation og arbejdsglæde.

#sundbusiness #talomsundhed #nytparadigme #robusthed #performance #energitilforandringer

Kan sygefraværsprocenten bruges som indikator for sundhed?

Kan sygefraværsprocenten bruges som indikator for sundhed?

Der er mange definitioner på sundhed. WHO har bla. defineret sundhed som “Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity”. Det betyder med andre ord, at sundhed er meget mere end fraværet af sygdom. Paradoksalt nok benyttes netop sygefraværet som en KPI (key performance indicator), når det kommer til måling af sundhed. Og oveni dette paradoks er sygefraværet heller ikke det mest velegnede målepunkt, da det i virkeligheden udtrykker manglen på sundhed.

En KPI er et nøgletal, der angiver niveauet for en vis adfærd og performance, og dermed en slags resultat, et output, der løbende kan måles og evalueres. Desværre sker der ofte det med sygefraværsprocenten, at nøgletallet blot konstateres uden yderligere handling. Nogle gange sammenlignes det eksempelvis med overtiden, der er kendt for at have en indvirkning på sygefraværet, og finder man den forventede sammenhæng sker der ofte ikke mere. “Så kan vi jo ikke gøre noget ved det. Det er jo sådan det er”.

En sammenligning med tidligere måneder eller samme måned sidste år viser måske et fald, og så ‘går det jo den rigtige vej’. Dialogen lukkes. Der bliver ikke reflekteret yderligere over, hvad der mon er årsag til KPI’ens udvikling, og tilfældighederne fortsætter med at råde.

Det du måler, er det du får

De fleste har oplevet den mekanisme, der igangsættes, når nye mål lanceres. Det der bliver målt, er der du fokuserer din energi og din indsats. Alt andet vil være fejlagtig disponering af dine ressourcer.

Øg sundheden på din arbejdsplads 

I relation til sundhed vil jeg derfor anbefale at undlade et ensidigt fokus på kun at måle på output, og i stedet måle på de aktiviteter og den indsats der rent faktisk bliver ydet ift. at øge sundheden på arbejdspladsen. Det er langt mere relevant og ikke mindst motiverende at bidrage til.

– hvor mange walk and talk møder er der afviklet? (evt. ud af det totale antal møder)

– hvor mange gange pause gymnastik er der gennemført i indeværende uge?

– hvor mange har hævet skrivebordet i dag?

– hvor mange taget trappen i dag?

– etc.

Selv om der ikke er fuld dokumentation af sundhedseffekten af disse tiltag enkeltvist, kan de fleste blive enige om, at det nok ikke forværrer sundhedstilstanden på jobbet. Tværtimod. Og ønsker man en konkret måling af sundhedstilstanden kan et årligt Sundhedstjek af alle medarbejdere generere data til en sundere KPI-rapportering. Hvordan definerer I sundhed på din arbejdsplads?

#sundbusiness #sundemål #sundeindsatser #energitilforandringer #talomsundhed #ikkealtkanmålesietregneark

Slip berøringsangsten og bliv rollemodel for en aktiv sundhedsindsats

Slip berøringsangsten og bliv rollemodel for en aktiv sundhedsindsats

Vi har igennem mange år talt om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Her refereres ofte til antallet af arbejdstimer, der i perioder overstiger normtiden, og hvilke konsekvenser det kan give familien, og ikke mindst den medarbejder der skal levere indsatsen. I stedet for kun at se på hvordan arbejdslivet påvirker privatlivet, mener jeg det er tid til at se på, hvordan privatlivet påvirker arbejdslivet.

Vi kan hurtigt blive enige om, at arbejdslivet fylder mere og mere i vores tanker, hvad enten vi er på arbejde eller ej, men vi skal også få øjnene op for, at privatlivet er en del af arbejdslivet, og at det ikke længere er forbudt at italesætte dette. Medarbejderne har for længst erkendt, at de er hele mennesker, og at der ikke længere er en skarp opdeling mellem at være på arbejde, eller at have fri. Mennesket bag er den samme. Det betyder dermed også, at vaner og prioriteringer ift. søvn, kost og motion i fritidslivet får en direkte indflydelse på den energi medarbejderen har til rådighed til at udføre sine arbejdsopgaver.

Hvis arbejdsgiveren er interesseret i at hjælpe medarbejderne med at sikre en højere energi, skal det ikke kun ses som en kold og kalkuleret indsats for at få medarbejderne til at levere en højere performance, som det ofte bliver fremstillet. Det skal også ses som en ægte interesse i at sikre medarbejderne de bedste forudsætninger for at leve et godt og sundt liv, som medarbejderne får gavn af døgnet rundt, både når de er på arbejde, og når de har fri. Sundhed kan ikke deles op i privatliv og arbejdsliv. Det er en tilstand, der påvirker medarbejdernes liv, og som enten giver muligheder eller begrænsninger.

Der er ikke kun én opskrift på sundhed

Flere og flere virksomheder tilbyder og gennemfører diverse sundhedstiltag, de fleste frivillige, som omfatter alt fra frugtordning og rygestopkurser til sundhedstjek og yogatimer. Udfordringen med disse tilbud er, at dem der virkelig har behov, ikke benytter dem, og at arbejdsgiveren har berøringsangst i forhold til at italesætte ønsket om mere sundhed på arbejdspladsen. Svaret på dette kan være, at man lægger en strategi på området, og udarbejder en handlingsplan der omfatter alt fra inspirationsoplæg om sundhed (kost, motion, energi) til indførelse af pausegymnastik og walk-and-talk-møder. Dette suppleres med tilbud om individuelle Sundhedsforløb, der gør det muligt for den enkelte at finde netop dén opskrift på sundhed, som giver mening for medarbejderen og dennes familie. Der er ikke én opskrift på sundhed, som passer på alle, og derfor er det væsentligt at tilbyde et bredt og varieret udbud af Sundhedstiltag, så den enkelte kan finde lige præcis det, der giver mening og værdi.

Sundhed skal betragtes som en kompetence på lige fod med øvrige relevante kompetencer. Det kræver både viden og praktisk erfaring at blive god til sundhed, og derfor er første step at tilføre viden, som formidles inspirerende og i øjenhøjde. Det skaber motivationen til at ændre sine vaner, og det er her virksomhedens øvrige sundhedstilbud bliver relevante.

Er der kun en frugtordning, som opfølgning på den nye viden, kommunikerer virksomheden indirekte at sundhed er noget du selv må klare, når du har fri. Her tilbyder vi kun frugt.

Hvis man i stedet tager en åben dialog om, hvad sundhed betyder for den enkelte, vil man højst sandsynligt opdage, at medarbejderstaben kan opdeles i grupper, med hver deres interesseområde. Nogle løber mens andre styrketræner. Nogle dyrker økologi i nyttehaver mens andre har forsøgt sig med måltidskasser.

Og så vil der være en gruppe, der ikke gør noget på fast basis, men som faktisk er interesseret. De synes måske det er svært at få passet ind, eller har tabt motivationen. Og så vil der sikkert være et par stykker, der slet ikke mener, at det kommer arbejdsgiveren ved. Det er netop den sidste gruppe, der ofte spænder ben for, at sundhed kan italesættes, fordi arbejdsgiveren er bange for at træde nogen over tæerne. Her mener jeg dog, at et sundhedstilbud aldrig kan betragtes som noget negativt, så længe det ikke bliver til tvang. Selv dem, der vælger ikke at bruge det, tillægger det en positiv værdi, fordi det viser, at arbejdsgiveren har en oprigtig interesse i medarbejderen.

Står din egen berøringsangst i vejen for at optimere medarbejdernes energi og derigennem øge den samlede effektivitet og performance i virksomheden, har du umiddelbart to muligheder. Overvej at tage et kursus i ”den svære samtale”, der styrker dine kompetencer til at italesætte dine nye initiativer på sundhedsområdet, eller også kan du vælge at gå foran som rollemodel for dine medarbejdere, og være den første der gennemfører et sundhedsforløb i afdelingen. Konkrete erfaringer vinder altid over tankespind.

#talomsundhed #sundbusiness2017 #energitilforandringer #nytparadigme #visvejen

Har dine medarbejdere overskud til flere forandringer med et smil?

Har dine medarbejdere overskud til flere forandringer med et smil?

Når der sættes nye mål i virksomheden, kigges der ofte på behovet for nye kompetencer, primært faglige, der kan være med til at sikre målopfyldelsen. Til vurdering af det nødvendige kompetenceniveau anvendes begreber som kendskab til, behersker, ekspert osv. Det nuværende niveau kortlægges, gap’et konstateres og efteruddannelse iværksættes.

Når det kommer til at kortlægge medarbejdernes evne og vilje til at håndtere forandringer, sker der ofte det, at mange virksomheder springer denne analyse over, og dermed ubevidst scorer alle medarbejdere som eksperter i forandring.

Min personlige erfaring som leder er, at manglende forberedelse giver medarbejdere med mindre arbejdsglæde, lavere produktivitet og trivsel. I værste fald bliver de syge af stress over den manglende forståelse for forandringens omfang, baggrund og formål. Mangel på involvering og kommunikation dræner energien og motivationen, og mindsker dermed det momentum som en forandringsproces kræver.

At arbejde med forandringer kræver mere energi end at udføre det arbejde man kender ud og ind. Ignoreres behovet for tilførsel af mere energi bliver resultatet derefter. Og jo mere medarbejderne piskes til at forandre sig, jo mere vil de føle sig drænede og usikre på om de gør de rigtige ting. Ubevidst falder de tilbage i de gamle vaner for at spare på energien, og dermed er forandringsprocessen gået i stå.

Strategisk sundhedsarbejde som driver for energi til forandringer

Jeg vil anbefale at begynde et helt andet sted, som godt nok kræver mere forberedelse og involvering, men som på alle måder giver en effekt, der langt overstiger indsatsen. Start i stedet med at skabe sunde, motiverede, robuste og energiske medarbejdere, der har overskud til at gøre noget andet end de plejer. Så er vejen banet for succes med forandringer.

Og hvordan får man så sunde, motiverede og energiske medarbejdere spørger du?

Hver enkelt medarbejder har brug for at blive set og hørt – og føle sig værdsat. Følelsen af at være vigtig og nødvendig for virksomheden, er med til at få stoltheden frem, og deraf følger lysten til at vise hvad man dur til. Fælles sundhedstiltag i virksomheden som månedlige inspirationsoplæg, sundhedstjek og events giver kulturen et nyt element, og kan fostre nye fællesskaber på tværs af afdelinger, som er meget mere værd end det sundhedstiltagene koster. Udover de fælles tiltag kan individuelt tilpassede sundhedsforløb med fokus på kost, motion og søvn hjælpe den enkelte til at få mere sundhed ind i hverdagen. Uanset om målet er vægttab, bedre kondi, mere energi eller noget helt fjerde. Den afsmittende effekt det giver på loyaliteten og tilfredsheden, at man som medarbejder får mulighed for at skabe en sundere balance i sit liv, via sin arbejdsgiver, er uvurderlig.

Uanset at det ikke italesættes direkte, er medarbejderne godt klar over, at alle initiativer fra arbejdsgiverens side ikke gennemføres for deres blå øjnes skyld, og derfor fungerer bytteforholdet i bedste velgående. Særligt når det medarbejderne tilbydes kan bruges både på job og privat. Der er ingen grund til at forsøge at skjule dette.

Viden om kost, inspiration til mere motion, og ikke mindst sundhedscoaching er nøgleredskaber der sikrer nye indsigter, mindsker barrierer, definerer nye handle-muligheder og skaber energi hos medarbejderne. Energi der kan bruges til at få succes med forandringer.

Måske du skulle overveje at prøve det, næste gang du har en forandring du gerne vil lykkes med?

#strategisksundhed #sundbusiness #energitilforandringer #nytparadigmepåvej #talomsundhed

Fra frugtkurv til sund business – det er tid til et paradigmeskifte

Fra frugtkurv til sund business – det er tid til et paradigmeskifte

Igennem mange år har frugtkurven været det synlige bevis på, at en virksomhed gik op i sundhed. Kurven blev ofte placeret i receptionen, så alle der kom på besøg ved selvsyn kunne konstatere, at netop denne virksomhed gjorde noget særligt for sit personale. Tiden er dog kommet til at tage det næste skridt. Det er tid til sund business.

Ét af de 10 kostråd fra Fødevarestyrelsen lyder ”Spis frugt og mange grøntsager”, og de fleste konstaterer på ugentlig basis, at det efterhånden går mere end godt med at spise frugt. Det er nærmere grøntsagerne det kniber med, for ikke at tale om evnen til at spise varieret, moderat og få dyrket motion.

Stadig flere får livsstilsrelaterede helbredsproblemer, som ikke nødvendigvis giver et sygefravær, der kan måles i statistikkerne. Det skyldes, at rigtig mange møder ind på job, selvom de ikke er helt på toppen. Fænomenet kaldes sygenærvær, og omfatter både fremmøde på arbejdspladsen, og hjemmearbejdsdage som reelt er sygedage. De seneste tal for konsekvenserne af sygenærvær viser, at der leveres en performance, der er op til 7 gange så dårlig ift. en frisk og motiveret medarbejder (kilde: Falck Healthcare).

Den enkelte medarbejders livsstil har dermed en direkte og målbar konsekvens for virksomheden effektivitet og produktivitet.

Hvis vi vil ændre situationen, er det tid til at gøre noget nyt. Omkostningerne til at behandle syge og stressramte medarbejdere er enorme, og kan bruges meget bedre på at investere i dem, der er i risiko-zonen for at blive syge – eller endnu bedre: Gennemføre sundhedsfremmende indsatser, så sygdom og fravær forebygges.

Ledelsen skal tage ansvar for den forebyggende indsats
Human capital er et konkurrenceparameter, uanset om der er tale om produktions- eller vidensvirksomheder, og derfor skal sundhed ikke blot overlades til HR-funktionen eller Personaleforeningen. Det skal forankres højere oppe. Arbejdet med strategisk sundhed kræver at ledelsen tager et ansvar for den forebyggende indsats. Det kan gøres ved at stille en ramme til rådighed for medarbejderne, som omfatter reel efteruddannelse med ny viden og konkrete aktiviteter, der giver motivation til at ændre livsstil. Det skal være muligt at designe individuelle løsninger for medarbejderne, som tilpasses den enkeltes situation og ønsker, for på den måde at nå frem til lige præcis den indsats, der giver resultater for den enkelte. Ingen tvang, men relevante og motiverende tilbud.

Formålet med at arbejde strategisk med sundhed vil altid være at styrke virksomhedens kerneydelse. Jo mere robuste og effektive medarbejderne er, jo bedre er de i stand til at tackle udfordringer og levere en konsistent og værdiskabende ydelse til virksomhedens kunder.

Hvordan ser tallene for sygenærvær mon ud i din virksomhed? Er det tid til at kigge medarbejderne i øjnene, og tale sammen om sundhed, i stedet for kun at tjekke sygefraværsprocenten?

#strategisksundhed #sundbusiness #nytparadigmepåvej #talomsundhed