Sundhed med et smil (artikel i Nordjyske)

Sund livsstil er et begreb, vi bruger i flæng. Vel at mærke uden at være enige om betydningen af det. Trods den manglende definition er der prestige i at opnå en sund livsstil. Det er attraktivt og signalerer overskud. Styr på tingene.

Det er ligefrem misundelsesværdigt. Eller er det? For mange er det blevet en daglig kamp, der enten vindes eller tabes, med deraf følgende glæde eller sorg.

 

Du skal udvikle din egen opskrift på sund livsstil

Jeg er som udgangspunkt et liberalt menneske, der mener, at folk er i deres frie ret til at gøre, hvad de vil. Og det er der sikkert også mange, der mener, at de gør. Men lige præcis i relation til sund livsstil er det min klare opfattelse, at rigtig mange forsøger at leve op til én fælles norm for, hvad sund livsstil er. Desværre uden at skele til individuelle forhold som familiemønster, arbejdsliv mm. Forhold som har en afgørende betydning for, om man får succes eller fiasko ud af sine anstrengelser.

Når rammerne for den sunde livsstil skal sættes, og de konkrete indsatser skal besluttes, gælder det om at tænke holistisk og langsigtet. En sund livsstil er en livslang proces, og du skal derfor udvikle DIN helt egen opskrift. En opgave, der måske kan virke uoverskuelig i en travl hverdag, men det er der heldigvis råd for.

Vær en sund egoist

Min anbefaling er, at du starter med at fokusere på at opnå mental sundhed. Træk vejret dybt ned i maven et par gange, og lad skuldrene synke på plads. Nervesystemet afbalanceres, blodtrykket sænkes, og du øger tilførslen af ilt til blod og celler. Jo flere dybe åndedrag du tager, jo mere ro kan du skabe. Er du meget stresset, skal du måske øve dig et par gange, men ellers er det en meget simpel øvelse med stor effekt.

Når roen er faldet over dig, bliver tankerne typisk klarere, og du får adgang til de sunde overvejelser, du mere eller mindre bevidst har tilsidesat i det daglige hamsterhjul. Beslut dig for at gøre noget ved det, der dukker op først. Det er typisk det, der vil give dig mest energi og glæde. At lave aftaler med dig selv, for derefter at overholde dem, er noget af det mest selvkærlige, du kan gøre. Det bygger selvværdet op.

Evnen til at prioritere sig selv kalder jeg at være en sund egoist. Du har sikkert selv oplevet, at det kræver lidt øvelse at sætte sig selv forrest, og samtidig ha’ det godt med det. Også selvom en af grundene til at vi gør det, ofte er fordi vi ønsker at være der endnu mere for dem, vi holder af. Det kan du passende minde dig selv om, hvis tvivlen dukker op, og gør dig usikker i din prioritering.

Små skridt er vejen til succes

Mange bække små gør en stor å, er en glimrende guide til at få succes med en sund livsstil. Det er netop summen af mange små ændringer i hverdagen, der bliver til varige vaner og store forandringer over tid. Hvis du f.eks. spiser en lidt sundere frokost hver eneste dag i ugen, i stedet for at spise en hysterisk sund frokost i weekenden, vil det give dig et langt bedre resultat.

Nøglen til en sund livsstil findes lige præcis i de små ændringer, som du forholdsvis let kan lave, og som du dermed kan gentage dag ind og dag ud. Det ved du sikkert godt. Alligevel er det kendetegnende for mange, at de vælger at kaste sig ud i store livsstilsændringer, der kræver en større indsats, i håbet om et stort – og hurtigt – resultat. Udfordringen ved de store ændringer er desværre, at de avler en indre modstand, fordi de fleste indsatser defineres som noget, vi skal stoppe med. Resultatet bliver, at lysten til det forbudte stiger, og at vores fokus vedbliver at være på det, vi skal væk fra, i stedet for det vi vil hen til.

Slut med forbudt

Min sundhedsfilosofi er, at ingenting er forbudt, og at der skal være balance mellem fysisk, mental og social sundhed. Det kalder jeg for ”Sundhed med et smil”. Smilet kommer, når du finder den rette balance mellem næring og nydelse, opretholder et fornuftigt aktivitetsniveau og prioriterer dine relationer.

Det allerbedste, du kan gøre for dig selv, er at formulere dine sunde indsatser positivt, så de er et tilvalg. Det skaber energi og motivation til at lykkes. Og så skal du prioritere indsatserne med samme vigtighed som andre betydningsfulde aktiviteter i dit liv. Aktiviteter, som du ikke kunne drømme om at aflyse eller udsætte. Så har du din egen opskrift på en sund livsstil og dermed store chancer for at opnå de ønskede forandringer.

Årets Julechallenge 2017

Vær klar 1. december, når det går løs med årets julechallenge fra Din SundhedsCoach.

Du får masser af inspiration til træning, tips til at spare på julekalorierne og ikke mindst tips til at booste din energi, så du har overskud til at smile hele vejen igennem december.

Hver søndag i advent trækker jeg vinderen af en lækker præmie blandt dem, der har deltaget i ugens udfordringer. Præmierne omfatter bl.a. brunch, make up og fri træning, og har hver en værdi af mellem 500 og 1.000 kr.

Læs mere og tilmeld dig begivenheden ved at klikke her 

 

Derfor er det helt naturligt (og ikke pinligt) at kontakte en kostvejleder

Kostvejledning
Din SundhedsCoach

Det er de færreste, der holder sig ajour med nye reglementer for håndværkere, eller nye domsafsigelser inden for den juridiske verden. Vi accepterer at være mindre vidende på disse områder, fordi vi ved, at vi altid kan opsøge en ekspert, hvis vi får behov for hjælp.

Hvorfor er det så, at denne helt naturlige tilgang til at opsøge en ekspert pludselig bliver skamfuld, når det drejer sig om at opnå en sund livsstil, et vægttab eller lign.?

Sund livsstil kræver ny viden


Jeg ser personligt sundhed som en kompetence, der skal læres, på lige fod med andre discipliner. Desværre er det ikke på skoleskemaet hverken i folkeskolen eller på de gymnasiale uddannelser. Selvom det er en væsentlig forudsætning for at skabe energi og overskud til indlæring, samvær med andre mennesker, samt mental og fysisk velvære.

Jeg har for år tilbage selv kæmpet med manglende evne til vægttab. Ligeledes etablering af sunde motionsvaner, og at spise en varieret og nærende kost. Først da jeg tog en uddannelse som Kostvejleder gik det op for mig, at det langt fra kun handlede om motivation. Det handler om, reel viden, som jeg havde manglet. En viden der skabte motivationen til, at tage nogle bedre valg for mig selv. En viden der inspirerede mig til at hæve barren for min hverdagssundhed. Dette gav mig et mere nuanceret syn på, hvad sundhed egentlig er.

Forudsætninger for succes

Jeg tror det vil være den samme oplevelse, hvis jeg begyndte at læse jura. Så ville jeg pludselig blive i stand til at forstå og løse juridiske problemstillinger selv, fremfor at kontakte en advokat. Eller gå i lære som håndværker for at spare på udgifterne til håndværkerhjælp i huset. Men ingen af delene tiltaler mig. Jeg har det fint med at vide, at jeg kontakter en advokat eller en håndværker, når jeg har et problem, eller en opgave, som jeg gerne vil have løst. Jeg står ved min inkompetence, som jeg synes er helt naturlig, da jeg er uddannet på helt andre felter. Og det forventes dermed ikke, at jeg ved noget om jura eller håndværk.

Og netop forventningerne til, hvad vi skal vide, eller kunne, er nok nøglen til, hvorfor det stadig kan opleves grænseoverskridende, eller måske ligefrem skamfuldt, at kontakte en kostvejleder for hjælp. Men her må jeg kraftigt appellere til, at du ærligt spørger dig selv, hvad dine forudsætninger reelt er for at blive succesfuld på et område, hvor du kun har meget lidt, eller slet ingen uddannelse. Og om du ville forvente det samme af dig selv, hvis det eksempelvis handlede om jura. Nej vel?

Har du brug for hjælp?

Udfordringen er, at vi går rundt og tror, at vi allerede er klædt på til at kunne tage de klogeste og bedste valg ift. sundhed. Men det er kun de færreste, der er det. Resten har behov for hjælp. Stort set hver eneste dag får vi ny viden om, hvad der er sundt, og hvilke grøntsager der nu er i sæson. Vi ser kokke på morgen-tv, der laver spændende retter med lækre ingredienser, og vi bliver bombarderet med undersøgelser og analyser. Alt sammen noget, der er med til at få os til at tro, at vi allerede ved det hele.  Og at vi derfor burde kunne lægge en plan og løse vores problem selv.

De kunder jeg har, er alle nået til det punkt, hvor de har konstateret, at det, de selv har prøvet, ikke virker. De har brug for hjælp. De rækker ud og får én at holde fast i. Én der coacher dem i den ønskede retning med viden, konkrete værktøjer, erfaring og motivation.

Fremfor at føle skam over at opsøge en kostvejleder, sender du i stedet et tydeligt signal til både dig selv og omverdenen. Et signal om, at du tager ansvar for dig selv og dit liv. At du har selverkendelse nok til at konstatere, at du ikke har viden, værktøjer eller motivation nok, til selv at nå i mål med det, du gerne vil. Og i stedet for at blive i en tilstand af utilfredshed, tager du nu action på tingene.


Er du klar til take off?

På mine Individuelle Sundhedsforløb sammenligner jeg ofte mine kunder med en katapult, der bliver skudt af. Da de ofte er klar til take off, når de kontakter mig. De mangler bare den rigtige affyringsrampe, i form af coaching, viden og værktøjer. Jeg nyder at se, hvordan mine kunder oplever deres eget potentiale for sundhed folde sig ud. Se deres smil på læben, når resultaterne begynder at vise sig. Når de oplever, at de selv kan. At det faktisk ikke er tilfældige resultater, der opstår, men dem selv der har skabt forandringen (med lidt hjælp fra mig😊).

Mit fokus som kostvejleder, er at få mine kunder til at smile. For når man smiler, har man det godt. Mit koncept ”Sundhed med et smil” er dybt forankret i mig selv og min egen historik med overvægt, utallige slankekure og årelang utilfredshed med min krop. Sundhed skal ikke være surt, noget der skal overstås, eller noget du gør i en periode. Det er en livsstil.

Jeg ved, det kan lade sig gøre at opnå en sundere livsstil. Med både fysisk, social og mental sundhed, som får dig til at smile. Accepter, at det måske kræver hjælp fra en kostvejleder, og find én som du føler dig godt tilpas sammen med.


Mangler du viden og værktøjer?


Hellere række ud efter hjælp, og få en hverdag med smil, energi og overskud. End at vælge martyr- eller offer-rollen, hvor du dagligt går og piner dig selv med, hvad du burde gøre, eller ikke gøre, og fortæller dig selv, at det sikkert bare er dig, der er dum eller umotiveret. Måske er det i stedet reel viden og konkrete værktøjer, du mangler?

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om, hvordan du har det, og hvad du drømmer om ift. en sund livsstil. Så kan du jo finde ud af, om jeg skal være den, der hjælper dig med at få mere energi, smil og overskud ind i hverdagen.

Sådan vælger du den bedste fiskeolie

Jeg bliver ofte spurgt om, hvilke parametre der er vigtige at tage i betragtning, når man skal vælge fiskeolie. Jeg har derfor lavet dette blogindlæg, som jeg håber kan hjælpe dig med at navigere i junglen af fiskeolieprodukter.

Omega-3 fedtsyrer er livsnødvendige for os. De bidrager til at mindske inflammation i kroppen, og styrke de vitale funktioner. Da vi ikke har dem naturligt i kroppen, er vi nødt til selv at tilføre dem via kosten.

Omega3-fedtsyren findes bl.a. i fed fisk, men du kan desværre ikke være sikker på at være dækket ind, når du spiser fisk fra det lokale supermarked. De fisk er typisk opfodret med kraftfoder, hvilket betyder, at de indeholder meget mindre Omega-3-fedtsyrer end vildtlevende fisk.
Du bør derfor bør supplere med fiskeolie.

 

De 7 kriterier, der skal være opfyldt

Nedenfor har jeg beskrevet 7 punkter. Disse bør du altid sørge for er opfyldt, eller så mange som muligt, uanset hvilket produkt du vælger. Når de er opfyldt, får du er kvalitetsprodukt. Dette giver dig den ønskede sundhedsmæssige effekt, uden at du betaler for meget.

1. Totox-værdi
Totox-værdien beskriver oliens harskningsgrad, og er dermed én af de allervigtigste informationer, du skal bruge, når du skal vælge olie. Jo lavere totox-værdi, jo bedre, og meget gerne lavere end 5 for at få et rent produkt. FN anbefaler, at værdien er max 10, men det kan være svært at få dette tal oplyst, da det sjældent står på produkterne.

Hvis ikke du kan få tallet oplyst, kan du som hovedregel regne med, at det skyldes en høj værdi. Producenter med en lav totox-værdi har ingen problemer med at skrive det på varedeklarationen. En lav totox-værdi giver sjældent opstød/fiskebøvs, ligesom olien oftest vil dufte godt og smage frisk.

2. Omega6
I mange fiskeolier er der tilsat Omega6 i form af vegetabilske olier. Du har dog ikke brug for mere Omega6, da du allerede får rigeligt af dette via kosten i bl.a. kerner og nødder, ligesom det er tilsat i mange halvfabrikata som eksempelvis dej-blandinger, samt hovedbestanddel i kraftfoder til dyr.

Omega6 kan bidrage til en forøget inflammation, og netop derfor handler det om at øge indtaget af Omega3 og samtidig undgå at indtage yderligere Omega6, end det du allerede får både direkte og indirekte via kosten. Er der en stor andel Omega6 i det fiskeolieprodukt, du overvejer, bør du derfor undlade at købe det, da det er spild af penge.

3. DHA-EPA
Omega3-fedtsyrer kan opdeles i ALA, DHA og EPA. Det er kun de sidste to, der er anti-inflammatoriske, og dermed relevante at gå efter. DHA forbedrer både hjertet, hjernen og synet, og mindsker samtidig inflammation, hvorimod EPA primært mindsker inflammation. Der skal derfor være klart mest DHA i din fiskeolie ift. EPA. Vær opmærksom på at de fleste produkter desværre indeholder mest EPA.

4. Flydende olie
Vælg altid en flydende fiskeolie, og sørg for at opbevare den i køleskabet efter åbning, så den holder sig frisk. Undgå at købe kapsler, da olien opvarmes ifm. forseglingen af kapslen, hvorved olien beskadiges, og sundhedseffekten mindskes eller helt ødelægges.

5. Pris
Det skal ikke koste mere end ca. 10-12 kr. pr. dag at købe en olie, der opfylder de fire punkter. Hvis du umiddelbart synes, det er meget, så tænk på hvad du ellers let bruger 300 kr. på om måneden.

6. Test
Det er vigtigt at finde ud af, om du overhovedet har behov for et tilskud af fiskeolie, inden du går i gang, og hvor meget du skal indtage dagligt, for at nå op på det anbefalede niveau af Omega3. I samme ombæring er det relevant at få kortlagt dit Omega6-niveau, da det netop er forholdet mellem de to fedtsyrer, der er afgørende for, om du lider af kronisk inflammation i din krop.

Du har højst sandsynligt brug for det, da de fleste spiser alt for lidt fisk, men hvor meget du skal tilføre, ved du kun, hvis du tager en test. Jeg anbefaler derfor, at du tager en test, inden du går i gang, og igen efter ca. 6 måneder, som er den tid det typisk tager at opnå et resultat med et kosttilskud. Forhåbentlig kan du selv mærke effekten i din krop i den periode, men det er jo altid rart at have det sort på hvidt.

7. Dosis
Du skal som minimum have 1000 mg. fiskeolie pr. dag. og evt. mere, hvis du har et meget lavt niveau af Omega3 i din krop. Sørg for at du tager et tilstrækkeligt indtag hver dag, og at dette kan ske ved at spise så rent et produkt som muligt, så du ikke skal spise store mængder olie for at nå op på denne dosis. Hvis det er tilfældet, er det højst sandsynligt, fordi du ikke kan krydse punkt 2 af på listen, og derfor får for meget Omega6 ind samtidig.

 

Fiskeolie er et must

Jeg håber ovenstående liste kan hjælpe dig med at finde det rigtige produkt. Efter min mening er fiskeolie det eneste kosttilskud, som er et must at supplere sin kost med.

Ved at spise en fiskeolie, der opfylder ovenstående punkter, booster du dine cellers trivsel. Så bliver du bedre til både at udskille affaldsstoffer, og optage de næringsstoffer, du spiser. Du kan derfor mindske eller helt undlade at supplere med yderligere vitamin- og mineraltilskud, da du vil få mere gavn af den sunde og varierede kost, du allerede spiser.

Den fiskeolie jeg selv spiser, opfylder alle punkterne ovenfor, da fiskeolie er det eneste kosttilskud jeg bruger penge på. Jeg er derfor kun interesseret i at spise det bedst mulige produkt.

Skriv til mig, hvis du har spørgsmål til mit blogindlæg, eller til det fiskeolieprodukt du spiser nu. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i at vide, hvilket produkt jeg selv spiser.

Boost dit immunforsvar – bliv klogere på dit immunforsvar

Immunsystemet er et kompliceret system, der består af mange celler, proteiner og hormoner, som arbejder sammen om hovedopgaven – at bekæmpe infektioner. Når dit immunforsvar oplever begyndende farer mod kroppen, dannes der antistoffer mod de mikroorganismer, der trænger ind i kroppen.

Når du for eksempel har feber, er det et tegn på, at immunforsvaret kæmper mod en sygdom, eller noget der kan udvikle sig til en sygdom. Da du på denne måde er afhængig af et godt immunforsvar, for at undgå at blive syg, er det værd at være opmærksom på de ”drivere”, der kan bidrage til at booste dit immunforsvar.

De positive drivere er:
  • sund kost
  • vand
  • søvn
  • motion
  • omega3-fedtsyrer (primært fra fede fisk)
  • en god tarmflora
  • en god mentaltilstand
  • genetik

Hvis du opfylder de fleste af ovennævnte faktorer, er dit immunforsvar kampklar til at bekæmpe inflammation og småsygdomme, samt mindske risici for livsstilsygdomme.

Drivere til et dårligt immunforsvar er til gengæld følgende:
  • Lidt motion
  • Stress
  • Cigaretter og alkohol
  • Manglende hygiejne
  • For lidt søvn
  • Dårlig kost

Kan du nikke genkendende til flere af disse? Så vil jeg anbefale dig at tilpasse din livsstil, så du opnår et bedre immunforsvar.

Vil du vide mere om, hvordan du passer godt på dit immunforsvar, så følg med de kommende dage, hvor jeg bl.a. også fokuserer på inflammation og vinterdepression.

10 ugers sundhedsforløb der giver dig overskud og livsglæde

I samarbejde med LOOP Fitness Aalborg tilbyder jeg et spændende og motiverende Sundhedsforløb, der giver dig overskud og livsglæde, samtidig med at du taber dig og får nye sunde vaner.

 

Læs mere og tilmelding

Læs mere om forløbet her 

Tilmelding via sms 40584059 eller mail kontakt@dinsundhedscoach.nu

Kostplanens paradoks

Der bliver sagt og skrevet rigtig meget om kostplaner på de sociale medier; nogen elsker dem, andre hader dem. Nogen har brug for dem, andre synes de er overflødige; og det har inspireret mig til at skrive dette blogindlæg om, hvordan jeg arbejder med kostplaner.

Som diætisteksamineret kostvejleder er jeg meget bevidst om det ansvar, jeg har, når jeg skal lave kostplaner til mine kunder.

Jeg ønsker at hjælpe mine kunder til at slippe fri af deres nuværende spisemønstre, som kan være begrænsende for deres sociale liv, nedbrydende for deres parforhold eller helt enkelt fejlernære både krop og sind.

Min fornemste opgave er derfor at bruge min viden om kost, ernæring og psykologi til at hjælpe mine kunder med at etablere bæredygtige kostvaner, der gør det muligt at have gæster, at deltage i sociale arrangementer, at mindske skam og skyld, og ikke mindst booste energi og selvværd, så der bliver overskud til at tænke på andet end sundhed.

Jeg har fokus på ikke at overføre mine egne spisevaner til mine kunder, men i stedet stille min viden til rådighed, lytte, udfordre og coache, så vi sammen finder frem til den kostplan, der vil give min kunde det ønskede resultat.

Kostplanens rolle

Jeg præsenterer altid kostplanen som en fødselshjælper til nye kostvaner, og ikke en permanent løsning. Jeg vil gerne, at den ses som en inspiration og vejledning til hvad, hvor meget og hvornår der skal spises i en overgangsperiode, hvor der er behov for at spise efter en mere mekanisk struktur.

Kostplanen er et middel til at komme ud af det nuværende spisemønster, og ikke et mål. Målet er at mine kunder finder tilbage til kroppens naturlige sult- og mæthedsfornemmelse, og bruger dem til at afgøre hvad, hvor meget og hvornår der skal spises.

En kostplan må i mine øjne aldrig være en permanent plan, der skal følges til punkt og prikke i al evighed. For det betyder i bund og grund, at det er mig der styrer, hvad mine kunder skal spise, og det ønsker jeg ikke i længden.

Mit mål er at gøre kostplanen unødvendig efter de 3-4 måneder et Personligt Sundhedsforløb typisk varer. Jeg har derfor fokus på at min viden om portionsstørrelser, måltidssammensætning, kalorier og mæthedsfaktorer gradvist transformeres om til en ny livsstil hos mine kunder. Det giver dem forudsætningerne for at få succes med selv at tage ansvaret for at tilrettelægge deres måltider, og dermed finde deres egen opskrift på ”Sundhed med et smil”. Derfor får de heller ikke en fuldstændig udførlig 4-ugers plan med opskrifter på alle måltider, når de køber en kostplan hos mig. De skal selv tænke og tage ansvar – med mig på sidelinien.

Mine kostplaner er mere end bare mad

Mine kostplaner indeholder derimod en del fakta og vejledning, bl.a. baseret på de 10 Kostråd, samt en lille del om coaching, fordi det altid handler om meget mere end kost, og den del skal også italesættes og bearbejdes, for at få succes med en ny livsstil. Selvfølgelig er der også masser af forslag til morgenmad, mellemmåltider og frokost, ligesom jeg inkluderer en række forslag til aftensmad, så mine kunder selv kan mixe og sammensætte ugens måltider.

Jeg har fokus på at angive portionsstørrelser og forklare om måltidernes sammensætning, fordi det er den viden der skal til, for at kunne fortsætte madplanlægningen på egen hånd. Kostplanen omfatter også kalorieoversigter og udvalgte opskrifter og fungerer på den måde også som støtteværktøj, opslagsværk og inspirationskatalog udover at være en reel kostplan.

Jeg håber med dette blogindlæg at have givet et indblik i det paradoks det kan være at arbejde med kostvejledning. På den ene side vil kunderne (til en start) bare gerne have at vide, hvad de skal spise, og på den anden side vil jeg gerne lære dem tilpas meget om kost og ernæring til at de selv kan overtage ansvaret for kostplanlægningen, når forløbet hos mig er gennemført. Heldigvis bliver vi altid enig om, at det er mest holdbart i længden at arbejde efter min tilgang.

Sundhed med et smil er vejen frem

Min egen sundhedsfilosofi ”Sundhed med et smil” vinder stadig større indpas. Ingen ønsker at være så sunde, at det bliver surt, og smilet forsvinder. Der skal være balance i sundhed, så det bliver en livsstil fremfor en lang række op- og nedture med mangel på både fysisk og mental sundhed.

Jeg glæder mig dagligt over de mange positive tilkendegivelser, jeg får for min tilgang til kostvejledning, og mit fokus på sundhedscoaching.

Men det der driver mig, min passion, er den glæde det er, når mine kunder opnår de ønskede resultater, både på vægten men også mentalt, for så ved jeg, at de også fremover får succes med den sunde livsstil. Og det endda helt uden en kostplan 🙂

10 tips til at komme godt igennem konfirmationsfesterne

Det er højsæson for konfirmationer lige nu.

Det betyder masser af hyggelige sammenkomster, men også masser af mad, vin og søde fristelser.

Skal du af sted flere weekender i træk, kan det være en god idé at bruge nedenstående tips til at begrænse kalorierne, da du ellers let kan tage ½-1 kilo på pr. weekend.

Sommeren venter forude, og der er ingen grund til at bygge mere mavefedt op end højst nødvendigt. Så skal du bare til at træne ekstra for at få bugt med det bagefter 🙂

  1. Undlad at spise snacks til velkomstdrinken
  2. Drop brød og smør til forret og hovedret
  3. Drik kun ét glas vin til hver ret
  4. Drik masser af vand
  5. Fyld kun tallerkenen én gang til buffet
  6. Spis kun halvdelen af desserten
  7. Bevæg dig rundt når der er pause mellem retterne – det optimerer fordøjelsen
  8. Undlad at spise chokolade og småkager til kaffen
  9. Begræns natmaden til et minimum
  10. Gå en tur når du kommer hjem

 

 

 

Sundere alternativer til påskeæg og værtindegaven

I morgen starter den første helligdag i påsken, og du ved måske ikke helt hvad du skal tage med i værtindegave, eller servere til din påskefrokost, eller måske vil du bare forkæle familien lidt. Prøv noget nyt i år, i stedet for at købe det traditionelle påskeæg.

Hvorfor ikke give sundere og hjemmelavede påskeæg i år, eller en svampet chokolade-rødbedekage, som passer perfekt til påskefrokosten.

Hvis du vil være endnu sundere, er en påskebuket eller en smuk pynteting selvfølgelig altid en løsning. Men hvis du vil bruge lidt ekstra tid i køkkenet, på at lave noget lækkert og hjemmelavet, får du her en opskrift på lækre chokoladeæg og rødbedekage. God fornøjelse, og rigtig god påske!

 

Sundere hjemmelavede påskeæg med marcipan og nougat

Marcipan:

  • 6 dl smuttede mandler
  • 1 tsk. Vaniljepulver eller ekstrakt
  • 1½ bæger pasteuriserede æggehvider
  • 1 tsk. Sukrin eller tilsvarende i stevia

Nougat:

  • 210 g bagte hasselnødder
  • 8 friske dadler uden sten
  • Lidt sukrin eller stevia

Chokoladeovertræk skal være 70 % eller derover. Derpå kan drysses kokos, hakkede nødder, frysetørrede bær, lakridspulver eller andet.

Sådan gør du:

Bag hasselnødderne i ovnen i 15 minutter ved 175 grader (til nougat).

Derefter skal ovnen på 100 grader, og de smuttede mandler tørres i 30 minutter. Hak dem herefter helt fint i en blender, og tilsæt resten af ingredienserne til marcipanen.

Kør alle ingredienserne til nougaten i en blender, og tilsæt evt. en smule mælk. Herefter tager du en klump marcipan og kommer lidt nougat indeni, og former den som et æg. Put dem derefter i fryseren eller på køl i nogle timer, til de er hårde. Smelt chokoladen og hæld den over æggene, og pynt med hvad du ønsker.

Kom dem i en lille æske med en sløjfe omkring, eller pak dem ind i cellofan med sløjfe.

Hvis du alligevel vælger at købe et påskeæg, kan du gøre det lidt sundere ved at vælge et lidt dyrere æg af god kvalitet, og med en høj kakaoprocent.

 

Svampet rødbedekage med chokolade
  • 4 æg
  • 150 g sukrin eller tilsvarende
  • 1½ dl kokosolie
  • 100 g hvedemel
  • 100 g grovere mel (boghvede, kokosfiber, fuldkorn eller andet)
  • 50 g kakaopulver
  • 2 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. Salt
  • 300 g friske rødbeder
  • Lidt ingefær
  • 50 g mandler
  • 50 g hasselnødder
  • 50 g mørk chokolade over 70 %
  • Springform

Sådan gør du: Tænd ovnen på 175 grader. Del æggeblommerne i hvider og blommer, og pisk æggeblommerne og sukrin sammen med en pisker, og hæld den smeltede kokosolie i, imens du pisker. Bland mel, kakao, salt og bagepulver heri, og rør godt. Skræl rødbederne og riv dem sammen med ingefæren. Hak mandler, chokolade og hasselnødder, og gem lidt til pynt. Vend det i dejen, med rødbederne og ingefæren. Herefter piskes hviderne stive, og vendes i dejen. Dejen kommes i en smurt springform og nødder og chokolade kommes ovenpå kagen. Kagen skal cirka bages i 40 minutter.

 

 

 

 

 

Du kan også servere frugtspyd, som især er populært blandt børnene. Jeg har lavet dem med jordbær og banan, men der er mange kombinationer. Lav evt. en med forskellige bær.

Rigtig god påske!

 

 

 

 

 

 

Inspiration til et sundere påskebord

Skal du holde påskefrokost en af de kommende dage? Har du lyst til at prøve et sundere påskebord i år, så læs mere nedenfor, og få spændende og sundere opskrifter.

Påsken er ofte fyldt med god mad og chokoladeæg, men det er ikke enhver påskefrokost der behøver at være tung og fed. Hvorfor ikke prøve en sundere påskefrokost i år, og måske slutte af med en fælles lang gåtur? Jeg har fundet nogle sundere opskrifter på påskeretter, så du kan få et let men godt påskebord.

 

Lakseruller med spinatcreme

Fisk er rigtig sundt, og du bør derfor servere rigeligt at dette til påskefrokosten. Server det med et godt rugbrød, eller andet groft brød.

Opskrift til 4 pers:

  • 300 g frossen spinat
  • 2 æg – som deles i blomme og hvider
  • ½ dl mælk
  • 100 g flødeost
  • 2 spsk skyr
  • saft fra citron
  • frisk dild
  • salt og peber

Lad spinaten tø op, og dryppe af i en si. Pres væsken ud af spinaten, og bland med mælk, æggeblommer, salt og peber. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i spinatblandingen. Fordel det på en bradepande og bag i ca. 15 min ved 180 g varmluft. Lad bunden køle af. Rør skyr, flødeost, citron og dild sammen, og smør det på bunden. Fordel til sidst laksen herpå, og rul det hele sammen. Lad den stå på køl i en time, og skær små ruller på 2 cm tykkelse. Anret på en bund af fintskåret spidskål, snackpeber og tomat.

 

Æg, rejer og karrysalat 

Kog æg, og dræn rejerne for vand. Læg alle de halve æg på en tallerken og top med rejerne ovenpå.

Lav en sundere udgave af karrysalaten:

  • 2 hårdkogte æg
  • 4 skiver asier
  • 1 æble
  • En halv agurk
  • ½ dl mayonnaise
  • 1 ½ dl skyr
  • 2 tsk god karry
  • Citronsaft
  • Salt og Peber

Kog æggene og hak dem groft. Bland dem med de finthakkede asier, det finthakkede æble samt agurken skåret i små tern. Rør en dressing sammen af mayonnaise, skyr, karry, citronsaft og salt og peber.

Kom karrysalaten i en skål ved siden af, og pynt æg og rejer med tomater og citronbåde.

Du kan også bruge karrysalaten ovenpå en sildemad.

 

 

 

 

 

 

 

Grøntsagstærte med kylling
Tærtebund:
  • 125 g becel/olie/kokosolie
  • 200 g groft mel
  • 2 spsk. vand (alt efter hvor tør dejen er)
  • 1 tsk. salt
  • Lidt chiafrø eller andre frø
Tærtefyld:
  • 150 g broccoli
  • 100 g kyllingetern
  • 50 g andre valgfrie blandede grøntsager (fx. rød peberfrugt, tomater, majs, spinat eller andet)
  • 4 æg
  • 250 g hytteost
  • 1 tsk. salt og lidt peber
Fremgangsmåde: Bland fedtstof med mel og salt. Tilsæt vand og saml dejen. Rul og tryk tærtedejen ud i en smurt tærteform. Tærtedejen skal gå op over siderne. Stil den tildækket i køleskabet i 15-30 min, og prik hul tilfældige steder i dejen. Bag først tærtebunden i ca. 15 min ved 200 graders varme. Skær broccoli i mindre buketter, og snit de andre grøntsager. Pisk æg, hytteost, salt og peber sammen i en skål. Tilsæt broccoli, kylling og de andre grøntsager og fordel tærtefyldet på den forbagte tærtebund. Bag tærten ved 200 graders varme i ca. 30 min mere.

 

Tarteletter med grønt og hjemmelavede skaller 

Tarteletdej:

  • 0,25 dl olivenolie
  • 1 dl kvark
  • 2 dl hvedemel
  • 2 dl fuldkornsspelt/fuldkornsmel eller andet
  • ½ spsk. fint salt
  • 1 spsk. koldt vand
  • 1 spsk. frø (solsikke, hørfrø, chiafrø)

 

Tarteletfyld:

  • 550 g tilberedt kyllingekød i små stykker
  • 1 bdt. grønne asparges
  • 4 dl hønsebouillon
  • 2 dl minimælk
  • 1½ spsk. maizena
  • Salt & peber
  • ½ bdt. persille
  • Frisk karse


Tarteletdej: Kom alle delene til dejen i en skål og ælt dem godt sammen. Lad dejen stå i en time, og rul den ud i 3 mm tykkelse. Find 8 små forme og smør dem med fedtstof, og fordel dejen i hver form. Kom kikærter, eller tørre bønner på når de bages i ovnen. Bag dem 175 grader varmluft, i ca 15 minutter.

Tarteletfyld: Skær det nederste stykke af aspargesene fra, og skær dem i 2 cm lange stykker. Kog dem i hønsebouillon i 3 minutter. Rør maizena sammen med mælk, og jævn bouillonen. Krydr med salt og peber, og tilsæt til sidst den færdige kylling og asparges. Varm det hele godt igennem og fordel det i de små skaller. Pynt med tomat, agurk, karse og fintsnittet frisk asparges.

 

Hønsesalat 

Ingredienser:

  • 200 g færdigkogt kyllingekød, evt. lav ekstra fra tarteletterne.
  • 5 asparges fra glas
  • 1/2 peberfrugt
  • 2 forårsløg
  • 1/2 æble
  • 6 champignoner
  • salt, peber & karry
  • lidt citronsaft
  • 2 dl skyr
  • 2 dl cremefraiche

Kom kødet i en skål sammen med krydderierne, citron, skyr og cremefraiche. Hak grønsagerne fint, og rør det hele godt rundt. Server det til ristet rugbrød, og evt. med frisk purløg, ristet parmaskinke eller kalkunbacon ovenpå.

 

Jeg håber du fik inspiration til et sundere påskebord, så der også bliver plads til lidt påskeæg. Når du skal ud at handle kan du med fordel kigge efter madvarer med Nøglehulsmærket. Læs artiklen om årets nøglehulsprodukter 2017, og find inspiration til et sundere indkøb. Læs mere lige her