Spiser du motion til frokost?

I stedet for kun at fokusere på, hvad du skal spise til frokost, vil jeg opfordre dig til at bruge 10 min af din dyrebare frokostpause på motion.

Forskning viser nemlig, at der skal mindst 10 minutters sammenhængende motion til, før det gavner, og det får du sjældent i løbet af en stillesiddende arbejdsdag. Din krop vil elske dig for det, og det vil dine kolleger sikkert også, da motion giver godt humør, nye idéer og mere energi.

Når du bruger 10 min. på at gå en tur, har du også kun 20 min. tilbage af din pause til at spise i, hvilket reducerer sandsynligheden for at overspise. Med andre ord er motion til frokost en forholdsvis lille indsats med en meget stor effekt, som kan gøre det lettere at opnå en sundere livsstil.

Inspiration til mere motion

Hvis du er interesseret i at få endnu mere motion i løbet af arbejdsdagen, man du med fordel gennemføre dine telefonmøder, mens du går en tur. Eller hvad med at invitere til walk-and-talk-møder, når agendaen egner sig til det? Du kan også gå hen/ned/op til din kollega i stedet for at sende en mail. Opgaverne løses ofte hurtigere ved face-to-face møder fremfor mails, og så får du motionen som bonus oveni. Endelig er hæve-sænke-bordet faktisk skabt til at blive brugt, og tit kræver det bare at én kollega bruger det, for at flere følger med.

Vær sundheds-trendsætter og kør bordet op flere gange dagligt. Du skaber hurtigt en lille flok efterabere, der oven i købet siger tak for inspirationen.

Har du brug for idéer til kontor-motion, du enten kan lave alene, eller sammen med dine kolleger, så tag et kig i min webshop, hvor du bl.a. finder min spritnye e-bog Bevægelse på arbejdspladsen – giver energi til performance

Held og lykke med at indføre mere bevægelse i løbet af arbejdsdagen, så I får brudt den farlige, stillesiddende adfærd.

#sundbusiness #energitilperformance #bevægelse #stopstillesiddendeadfærd #motiontilfrokost

Take a stand – bryd den stillesiddende adfærd

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive 30 minutter hver dag, og at minimum 2 gange er med høj intensitet. Det ved de fleste godt. Alligevel viser tal fra Dansk Institut for Folkesundhed, at fysisk inaktivitet tegner sig for 7-8% af alle dødsfald i Danmark, og er skyld i over 3 mio. sygefraværsdage om året.

Man taler ligefrem om, at ”sitting is the new smoking”. En inaktiv livsstil mindsker energi og performance og øger risikoen for overvægt, diabetes, cancer, muskulære problemer, depression mm., som ikke opvejes af et par gange om ugen i fitnesscenteret. Det handler derfor om at øge den samlede mængde motion hver dag, og i den forbindelse er det nødvendigt at definere begrebet motion lidt nærmere.

Motion er meget mere end fitness og løbetræning

Motion kan deles op i to hovedgrupper, som består af hhv. hverdagsmotion (ikke-omklædt motion) og omklædt motion (fitness, styrketræning, løb, cykling mm). Hverdagsmotionen kan igen deles op i transport-motion, kontor-motion, aktivitets-motion (løfte, gå, bære og trække) og “social motion” (bl.a. gåture med eller uden hund).

Transport-motion omfatter cykling, løb, gang, bus, tog, bil mm. Er der ikke mulighed for bad og omklædning på arbejdspladsen, har de færreste lyst til at cykle eller løbe på job, og tager i stedet bus, tog eller bil. Fremfor at parkere bilen lige foran kontoret, er det oplagt at parkere lidt væk og gå det sidste stykke. Er man med bussen, så stå af et par stop før, og gå det sidste stykke vej. Det hele tæller i det samlede motionsregnskab.

Aktivitets-motionen omfatter bl.a. rengøring, havearbejde, vinduespudsning, bilvask, snerydning og andre huslige opgaver, som vi i stadigt højere grad outsourcer til virksomheder, som kan gøre det for os. Vi orker ikke at påtage os flere opgaver, når vi har fri fra arbejdet, og jagter i stedet afsted for at nå en spinningtime eller en times fodbold. Udfordringen er bare, at de få gange om ugen vi kommer afsted til træning, ikke opvejer det generelle niveau af inaktivitet vi har.

Kontor-motion er det nye sort

Der er derfor behov for at tænke mere motion ind i løbet af arbejdsdagen (kontor-motion). Det kan være alt lige fra fælles morgen- eller eftermiddagsrejsning (stående arbejdsstilling), gående møder, pausegymnastik, stående møder, ”mens vi venter på printer og kaffemaskine-aktivitet” med elastikker, håndvægte og hullahopring. Eller hvad med en aktiv frokost, hvor de sidste 5 minutter af pausen bruges på en rask gåtur eller anden form for aktivitet. Uanset hvad I finder på, er det bedre end ingenting.

Kroppen er ligeglad med, hvad det hedder, eller hvad det koster – bare man gør det..

Fordelene ved kontor-motion er ikke kun de fysiske, men i lige så høj grad de psykiske. Kroppen udskiller lykkehormoner, når den bruges, som tak for indsatsen. Hormoner, som giver en skøn følelse af glæde, overskud og energi, som man efterfølgende kan bruge i samværet med kolleger, eller på at få løst en arbejdsopgave man var gået fast i. Med andre ord giver motion energi til performance.

Hold en kort pause og øg din energi

Tag en time out. Bevæg kroppen. Udskil lykkehormoner. Grin sammen med dine kolleger og sænk skuldrene. Forny energien til resten af arbejdsdagen. Synes du det virker grænseoverskridende at lave pausegymnastik med dine kolleger, så prioriter i stedet at skifte arbejdsstilling. Lige nu, mens du læser dette. Den næste stilling er altid den bedste ift. at forebygge museskader, siger fysioterapeuterne. Det tror jeg på.

Du kan også overveje at køre bordet op, inden du går til frokost i dag. Så kan du arbejde stående den første time, efter du har spist. Det vil hjælpe dig med en god fordøjelse, og mindske den træthed du måske har oplevet efter frokost, fordi kroppen skal bruge en del energi på at fordøje maden. Take a stand og tag kampen op mod inaktivitet.

Mangler du idéer til mere bevægelse kan du købe min ebog “Bevægelse på arbejdspladsen giver energi til performance” lige her. Den indeholder både konkurrencer og årshjul samt en lang række forslag til aktiviteter og øvelser du let kan gennemføre.

Du finder også gratis skemaer og planer i min webshop, som du kan downloade og printe.

Din krop og dine kolleger vil takke dig for indsatsen – og måske du kan starte en hel bevægelse på jobbet 🙂

 

Tag kampen op mod hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær – og øg din trivsel og performance på job

din sundhedscoach_mobilstrålingRigtig mange mennesker døjer med hovedpine og træthed, og har mere eller mindre accepteret det som en naturlig del af hverdagen. Der er ingen tvivl om, at hovedpine påvirker koncentrationsevnen, og dermed også den performance, der leveres på jobbet, både fagligt og personligt.

Det kræver energi at håndtere den konstante mængde udvikling og forandringer, som kendetegner hverdagen i de fleste virksomheder, ligesom der skal være et personligt overskud til at rumme kunder, leverandører og kolleger.

Hovedpine og træthed resulterer ikke altid i sygefravær, fordi de fleste forsøger at klare sig igennem arbejdsdagen, men alligevel vurderer Migræne- og Hovedpineforeningen, at 20% af alt sygefravær i Danmark skyldes hovedpine og migræne. Årligt koster det virksomhederne, og samfundet, over 729.000 sygedage.

Kender du begrebet sygenærvær?

Hvis man begynder at regne sygenærvær med også, altså de situationer, hvor man møder ind på job, selvom man burde blive hjemme, bliver tallet markant større. Falck Healthcare vurderer, at medarbejderens performance er hele 7 gange dårligere på en dag med sygenærvær, end på en dag, hvor medarbejderen er helt frisk. Det er da ret vildt at tænke på.

Du kender nok situationen på egen krop, og kan nikke genkendende til, at sygenærvær også er noget, der foregår på din arbejdsplads. Det gælder i særlig grad, hvis I er ramt af nøglemedarbejder-princippet, hvor der kun er én på hvert specialområde, og I derfor er afhængige af, at alle mand møder ind på job hver dag.

Måske gør du allerede en del for at opretholde en sund livsstil og undgå sygdom. Du spiser sundt og varieret, dyrker motion flere gange ugentligt, undgår røg og minimerer alkohol. Men har du tænkt over hvordan din mobil, tablet og andre mobile enheder også kan påvirke din sundhedstilstand?

Forskning på området har vist, at stråling fra mobiltelefoner er direkte årsag til, at hver tredje dansker har hovedpine mens de taler, eller efter de har talt i mobiltelefon. På kort sigt kan den intense stråling fra mobiltelefoner, tablets og andre trådløse apparater også resultere i hukommelsessvigt, eksem, søvnløshed og depression. I det lange løb har forskning vist, at mobilstråling i værste tilfælde kan føre til kritiske, livstruende sygdomme som eksempelvis hjernesvulster. Du kan læse mere herom på radicover.dk.

Det kan du gøre for at minimere mobilstråling

De fleste arbejdsgivere udleverer både tlf., pc og diverse trådløse devices til nye medarbejdere, som gør det muligt at arbejde hvor som helst, når som helst. Mobilen er oftest udstyret med panserglas og cover, for at beskytte den mod skader, men hvad med beskyttelsen af dig som medarbejder, der hver dag bruger både mobil og andre enheder for at udføre dit arbejde?

Bed din arbejdsgiver om lov til at bestille et Radicover til din mobil og tablet i stedet for de traditionelle covers. Det er samme pris som de fleste andre covers. Til gengæld beskytter det dig mod konsekvenserne af mobilstråling, fordi det kan reducere helt op til 90% af den stråling, du udsættes for. Hvis I er flere medarbejdere, der ønsker Radicovers, vil det give god mening, at du taler med din arbejdsgiver om at få oprettet en fordelagtig virksomhedsaftale, som bl.a. indeholder følgende:

Det får du med en virksomhedsaftale hos RadiCover:

1) 15% Virksomhedsrabat på alle ordrer
Frit valg af produkter og virksomheden får 15% rabat på køb af anti-strålingsprodukter til medarbejderne.

2) 15% Medarbejderrabat til privat brug
Virksomhedens medarbejdere får 15% rabat på køb af produkter til familien.

3) Firmalogo på covers + egen firmafarve
Mulighed for firmalogo på cover ved ordre på min. 25 stk.
– og egne firmafarver ved min. 300 stk.

Virksomheden får oplyst en unik rabatkode, som bruges i forbindelse med bestilling direkte på webshoppen på www.radicover.dk.

Det gør det let for virksomheden, da Radicover håndterer alt det administrative via webshoppen og den unikke rabatkode. Medarbejderen bestiller online, det de har behov for, og produkterne sendes direkte til virksomheden sammen med en faktura.

Medarbejderne er virksomhedens vigtigste aktiv

De fleste virksomheder omtaler deres medarbejdere som det vigtigste aktiv, og tilbyder eksempelvis sundhedsordning, fitness-aftaler og sund frokost for at sikre glade og tilfredse medarbejdere. Et supplement til at understøtte virksomhedens sundhedspolitik og -indsatserne kunne være at forebygge sygdom og fravær relateret til hovedpine og migræne, ved at investere i Radicovers til alle medarbejdere.

Radicover_mobilstråling

Det vil også være oplagt at tænke Radicovers ind som årets firmajulegave, da det i den grad sender et kraftigt signal om, at medarbejderen virkelig er et værdifuldt aktiv, som virksomheden ønsker at passe på.

Kontakt mig, hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for en virksomhedsaftale. RadiCover har masser af lækre produkter til både mobiler, tablets mm., som du kan se her.

Husk at du som kunde hos Din SundhedsCoach får 15% rabat hos Radicover. Kontakt mig for info om rabatkoden.

 

Lider du af søvnbulimi?

Lider du af søvnbulimi?

Måske kender du ikke begrebet søvnbulimi. Det dækker over det fænomen, at du rent søvnmæssigt sulter dig selv i løbet af ugen, og så oversover i weekenden, for så at kaste alt den overskydende søvn op ugen efter.

Det er et mønster stadigt flere kan genkende, så mon ikke også det er sket for dig en gang eller to, eller måske er det sådan dit søvnmønster ser ud hver uge?

Udfordringen ved at sove på den måde er, at vi rent helbredsmæssigt ikke kan indhente konsekvenserne ved for lidt søvn i hverdagen, blot ved at sove længe i weekenden. Hver dag med for lidt søvn påvirker vores psykologi og vores fysiologi negativt. Begge dele genopbygges, når vi sover, hvor bl.a. væv repareres, immunforsvar vedligeholdes og stress-hormonet Kortisol nedbringes. Herudover genskabes balancen i hjernens biokemi lige som  humøret stabiliseres.

Den overskydende energi i kroppen, baseret på fedt og sukker, reduceres også, hvilket betyder, at mere søvn giver en større reduktion, og dermed bedre mulighed for at holde vægten, fremfor en kort søvn, der giver det modsatte resultat, vægtøgning.

Søvnen er med andre ord ét af de mest produktive tiltag ift. at sikre energi og overskud, men samtidig noget de fleste har svært ved at prioritere tilstrækkeligt i en travl hverdag. Det er virkelig et paradoks.

Når vi sover 7-8 timer pr. nat, giver vi både krop og psyke de bedste betingelser for at fungere optimalt. I modsætning hertil står konsekvenserne af for lidt søvn, som også påvirker vores appetithormoner på en måde, så vores lyst til fedt og søde sager øges. Samtidig med dette påvirkes vores følelse af mæthed med ca. 15%. På alle måder en rigtig dårlig kombination, hvis man gerne vil holde vægten, eller tabe sig. Og de virkelige dårlige nyheder er at effekten akkumulerer sig nat efter nat.

Kender du den situation, at du egentlig er lidt træt, og måske også lidt rastløs. Du ved, at du har bedst af at gå i seng og få en god nats søvn, men roen i huset skal nydes, og derfor tænder du fjernsynet eller tager en bog frem..

Kort efter begynder hjernen at spørge efter sukker, fordi den er flad for energi, og inden du får set dig om, har du hentet et eller andet i køkkenskabet. Du ville egentlig ikke, men hjernen kaldte, og vandt over dig.

Hvis du i stedet var gået i seng, havde hjernen ikke kaldt på noget sukker, for så havde den fået søvn i stedet, og når du sover, har du ikke brug for ret meget energi. Så helt banalt kan du tænke på dette: Jo flere timer du er vågen – jo flere timer er der til at spise i. Og hvis du ved, at du har en dårlig vane med at gå i skabene efter søde sager, når resten af familien er gået i seng, så undgå den situation ved selv at gå i seng. Tag evt. bogen med 🙂

Guide: Sæt energi på agendaen til 1:1-samtalen

Portræt Marianne grinerHvis du ikke tidligere har sat energi og sundhed på agendaen til 1:1-samtaler, kan det være en fordel at bruge en lille guide, der sikrer, at samtalen bliver en god og værdiskabende oplevelse for begge parter.

Det er væsentligt, at samtalen har en direkte sammenhæng til virksomhedens strategi og øvrige handlinger, så dialogen og de aftalte indsatser bliver en naturlig del af at indfri virksomhedens samlede mål, fremfor en fragmenteret handling.

Forudsætningerne for at kunne levere en høj performance på job, er ikke kun de faglige kompetencer, men i lige så høj grad energi og motivation, og derfor bør det være naturligt at tale om disse temaer.

Nedenfor finder du en række forslag til, hvilke temaer og spørgsmål du kan tage med. Tilføj selv flere idéer i takt med at din erfaring på området vokser, og du bliver mere tryg i dialogen om sundhed og trivsel.

  • Tema: Energi
    • Hvordan vil du beskrive din energi i løbet af en typisk arbejdsdag?
    • Har den altid været sådan, eller er der en særlig årsag til, at den er sådan netop nu?
    • Drømmer du om at ændre på det?
    • Hvad kan du selv gøre?
    • Er der noget, vi som virksomhed kan gøre, for at hjælpe dig?
  • Tema: Pauser og restitution
    • Hvordan oplever du mulighederne for at holde pauser i løbet af dagen?
    • Hvilke pauser holder du typisk i løbet af en dag?
    • Hvad bruger du pauserne til?
    • Drømmer du om at ændre på det?
    • Hvad kan du selv gøre?
    • Er der noget vi som virksomhed kan gøre, for at hjælpe dig?
  • Tema: Bæredygtig performance (sund business)
    • Hvordan vil du beskrive den indsats, der skal til, for at du kan nå dine/virksomhedens mål?
    • Hvordan vil du beskrive dine muligheder for at balancere arbejdsliv og privatliv?
    • Drømmer du om at ændre på det?
    • Hvad kan du selv gøre?
    • Er der noget vi som virksomhed kan gøre, for at hjælpe dig?
  • Tema: Sund adfærd
    • Hvad er sund adfærd for dig?
    • Hvad kan du selv gøre, for at opnå mere af det?
    • Er der noget vi som virksomhed kan gøre, for at hjælpe dig?
Giv medarbejderen et KRAM

Det vil være oplagt at udbygge samtalen med spørgsmål om KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), da de valg medarbejderen træffer i relation til KRAM-faktorerne har en direkte indflydelse på den energi, medarbejderen kan bidrage med på arbejdspladsen.

Afdækning af disse faktorer giver typisk en mere personlig dialog, og det kan derfor være en god idé at afstemme agendaen for 1:1-samtalen på forhånd.

Mere inspiration til sunde 1:1-samtaler

Har du tænkt på, at du også kan variere de fysiske rammer for samtalen, og ikke kun spørgsmålene. Prøv at booke din næste 1:1-samtale som en aktiv, gående samtale (walk-and-talk).

Du kan evt. vælge at dele samtalen op i to, så den faglige del gennemføres på kontoret, mens den sunde og lidt mere personlige del gennemføres gående. Det giver en mere afslappet, fri og ligeværdig dialog, som er væsentlige forudsætninger for en sund samtale.

Inspiration til mere sund business?

Har du behov for inspiration til, hvordan du kan sætte sund business på den strategiske dagsorden, kan du læse mere om Sund Business her. Du kan også læse om de resultater, andre virksomheder har opnået her.

Du er også meget velkommen til at læse mit indlæg ”Fra frugtkurv til sund business”, som du finder her.

 

Kom sovende til mere succes

Kom sovende, til mere succes.

Læs mit indlæg på LinkedIn. Hvor du også er meget velkommen til, at give din mening til kende. Så kan vi få en sund dialog i gang.

10 tips til sund eksekvering

De fleste virksomheder har ved årets begyndelse opstillet en række mål for, hvilke resultater der skal nås i løbet af året. Det være sig både interne og eksterne mål, som formuleres specifikke og målbare, så der løbende kan følges op på eksekveringen.

Målene opstilles typisk som resultatmål, og beskriver således den ønskede, fremtidige situation, der ligger 12, 24 eller 36 måneder ude i horisonten. I relation hertil opstilles KPI’er (Key Performance Indicators) og delmål, så der kan følges op på fremdriften ift. de ønskede resultater. Det overblik man får ud af at følge op på KPI’erne, er et anvendeligt pejlemærke for den opnåede forandring i output, men kan ikke bruges til at måle bære-dygtigheden af det input den konstaterede fremdrift har krævet.

Det sker dog ikke så sjældent, at glæden over fremgangen på KPI’erne på magisk vis helt fjerner fokus fra indsatsen, som langsomt forsvinder fra radaren. Det er kun i de tilfælde, hvor fremgangen udebliver, at der granskes i årsagerne hertil. Det omvendte scenarie forekommer sjældent, men det er netop det scenarie jeg gerne vil henlede opmærksom-heden på, da jeg mener det er grundlaget for sund eksekvering, og dermed sund business.

Vær bevidst om dine arbejdsvaner

Vi er lige nu i slutningen af andet kvartal 2017. Der er typisk fart på, for sommeren banker lige straks på døren, og der er fortsat mange projekter, der skal færdiggøres, ordrer der skal leveres, og nye kontrakter, der skal signes. Tendensen er den samme på de fleste arbejdspladser – der skrues lidt ekstra op for tempoet, så ferien kan nås uden alt for mange hængepartier. Det er jo rart at være på forkant, så der ikke ligger en masse uafsluttede opgaver og venter, når man er tilbage fra ferie. Det giver alt sammen god mening, og fungerer i en logisk, rationel kontekst, hvor der kun er fokus på målet og ikke midlet.

Hvis man har knoklet sig halvt ihjel op til en ferie, er der dog stor sandsynlighed for, at man under ferien vil reflektere over den stærkt forøgede arbejdsmængde, man håndterede for at blive klar til ferien. I de fleste tilfælde en situation der opstår på medarbejderens eget initiativ, selvom virksomhedens kultur selvfølgelig også giver et lille fingerpeg om, hvad der vil være ”god skik”. Og når ferien venter lige om hjørnet, er det en fristende gulerod til at sætte tempoet op, for så kan man jo slappe af lige om lidt, når man har ferie.

Det er dog værd at minde sig selv om, at nye (dårlige) vaner let grundlægges i denne forbindelse. En længere periode med overarbejde giver mening op til en ferie, men det er ikke sikkert en fortsættelse af det arbejdsmønster vil give det ønskede resultat på den lange bane, men så er vanen grundlagt og svær at komme ud af igen.

Har du fokus på målet eller indsatserne?

Det er ikke kun op til ferieperioder, at det er sund business at se lidt nærmere på den indsats det kræver at nå sine mål. Det gælder hele året rundt. De fleste virksomheder har dog en kultur, der bærer præg af, at det primært er målet, der er i fokus. Lad mig give et eksempel.

Det bliver typisk fejret, når virksomheden eller en afdeling når et givent mål. Det er også væsentligt at fremhæve, og noget de fleste sætter pris på. Men hvis målet er et langsigtet mål, betyder det samtidig, at der kun er noget at fejre én gang i en længere periode. Det er her idéen med delmål opstår. Både for at kunne følge den ønskede fremdrift på tættere hold, men også for at have grundlag for at fejre de løbende succes’er, der skaber begejstring og motivation til at fortsætte mod det endelige mål.

I relation til fejringerne af delmål og mål bliver der oftest slet ikke fulgt op på den indsats, det har krævet, at nå målene. Det er jo bare midlet, en del af vejen mod målet, og ikke noget vi typisk beskæftiger os med. De fleste ledere er mere optaget af målet end af processen, måske fordi det oftest er det, de selv bliver målt på. Indsatserne bliver således sekundære at følge op på, selvom det lige præcis er dem, der er afgørende for om målet nås.

I modsætning til ledelsens fokus på målet, er medarbejderne typisk optaget af indsatsen, og det vil derfor være sund business at gå i dialog om, hvad det kræver at nå målene. På den måde skabes der en fælles forståelse for rejsen mod målet, hvilke indsatser det kræver og hvilke udfordringer der skal løses undervejs. Involvering af medarbejderne giver det nødvendige engagement og mere realistiske handlingsplaner, der er forstået og forankret fra dag 1.

Energi til eksekvering af forandringer

Energien til at arbejde med indsatserne er ligeledes væsentlig at belyse. De fleste indsatser er kendetegnet ved at de enten skal udføres hurtigere, med færre ressourcer eller i en højere kvalitet. Det betyder, at den enkelte medarbejder skal gøre noget andet, end de er vant til, hvilket kræver energi og overskud. Samarbejdet mellem medarbejderne kan også blive udfordret, hvis opgaver skifter hænder, fordi de nye mål kræver en ny organisering.

Alt i alt vil der være behov for en større mængde energi end fastholdelse af status quo. Denne situation kan med fordel diskuteres med personalet, som i mange tilfælde selv har gode input til håndtering af situationen, fremover at ledelsen udtænker løsningsmodeller, som måske ikke opleves attraktive og motiverende for medarbejderne.

Kig op fra regnearket

Når den samlede eksekveringsplan foreligger med resultatmål, indsatser, ressourcer, tidsplan osv. kan man let fristes til at tro (eller håbe?) at det så kører mere eller mindre automatisk og lineært derfra. Det er dog sjældent tilfældet. Prioriter en løbende dialog med medarbejderne, kig op fra regnearket, og juster mål og indsatser, når det er nødvendigt. Sund eksekvering handler ikke kun om at gennemføre en plan i praksis. Heller ikke selv om den er udviklet på det bedst tænkelige datagrundlag, og med den største medarbejderinvolvering.

Det handler om at tage udgangspunkt i planen, holde et skarpt øje med indsatserne og ikke mindst sikre, at ressourcetrækket forbliver på et niveau, der muliggør en vedvarende indsats. Fejr succeserne, lær af fejlene, og korriger planen i takt med at ny viden opstår, fremfor at fastholde mål og midler i en forældet kontekst.  Det er sund business.

10 tips til sund eksekvering

  1. Suppler dine resultatmål med overordnede indsatsområder
  2. Involver medarbejderne i kortlægning af de konkrete indsatser
  3. Opstil mål for indsatserne
  4. Afdæk det forventede ressourceforbrug til levering af indsatserne
  5. Registrer løbende forbrug af tid og økonomi ift. indsatserne
  6. Følg op på indsatserne med samme frekvens som KPI-opfølgningen
  7. Tal med de medarbejdere der leverer indsatsen, så du ikke stirrer dig blind i et regneark
  8. Involver medarbejderne i hvilke tiltag der skal sikre energien til de aftalte indsatser
  9. Prioriter en løbende dialog om ressourceforbrug og trivsel
  10. Fejr succeser, evaluer fiaskoer og korriger planen

Hop ned fra sundhedspiedestalen og skab en bæredygtig sund livsstil

          

Er du typen der drømmer om at bage dit eget brød, høste hjemmedyrkede grøntsager og altid lave de mest fantastiske madpakker til ungerne? Typen der også gerne vil lave dit eget mandelmælk, spise en sund og varieret kost hver dag og oven i købet også har tilmeldt dig et halvmarathon til foråret? Det er ikke sikkert, du kan genkende dig selv i det hele, men du har nok tænkt på nogle af tingene fra tid til anden, ik’?

Jeg møder hver dag rigtig mange – primært kvinder – der opstiller så høje forventninger til hvordan et sundt liv skal se ud, at der næsten kun er garanti for at fejle – ’at falde i’ som det ofte kaldes. For hvem kan leve op til så høje idealer hver dag uden at gå på kompromis med en masse andet? Problemerne begynder at opstå, når prisen for at leve på en sundhedspiedestal bliver så høj, at der ikke er tid og plads til at leve livet.

Tid til at tænke over, hvad der gør én lykkelig. Plads til at have et socialt liv med familie og venner uden at få dårlig samvittighed over det man har spist, og den træning man ikke nåede. Når sundhed er blevet et projekt, fremfor en bæredygtig sund livsstil, er det tid til at stoppe op. Tid til at tænke tilbage på ”dengang” inden projektet blev igangsat. Hvad var målet, hvad var hele idéen med at ændre livsstil? Et vægttab, mere varieret mad, mere motion?

Uanset hvad målet var, handler det i bund og grund om at etablere en eller flere nye vaner, som er midlet til at nå dit mål. At opbygge nye vaner kræver en langt større bevidsthed om det du gør, fremfor bare at køre på autopilot, og derfor opleves det som ”hårdt arbejde”. Det letteste er at gøre det, du plejer, men når du ønsker at nå et nyt mål, er der behov for at gøre noget andet. Ellers ender du det samme sted.

Og mens vi er ved det, er det også en god erkendelse at gøre, at vi ikke altid føler os motiveret til at gøre det, vi har sat os for. Også selv vi virkelig gerne vil nå målet. Og hvad gør man så. Man fortsætter 🙂 Viljen starter hvor lysten stopper. Der er desværre ingen smutveje til opbygning af nye vaner.. Og dog..

Hvis du lige hopper ned fra sundhedspiedestalen et øjeblik, og helt ærligt konstaterer, at en sund livsstil ikke handler om at toppræstere et par gange om måneden, for derefter at føle sig utilstrækkelig resten af tiden i erkendelsen af, at det er umuligt at forsætte på det niveau, så kan vi nok også blive enige om, at det udover at skabe en masse dårlig energi og modløshed, heller ikke skaber grundlag for at etablere en vane.

Hæv dit bundniveau og få succes
Effekten af at topperforme et par gange om måneden står på ingen måde mål med indsatsen, og mit forslag til dig vil derfor være, at du i stedet skal fokusere på at hæve dit såkaldte ”bundniveau”. Det betyder, at du aldrig tager det allerdårligste valg, men at din overordnede sundhedspræmis er at leve bedre.

Et eksempel kan være, at du til en brunch ikke spiser alt, hvad der er på buffet’en, men i stedet udvælger dig det, du er mest vild med, og så tager lidt mindre portioner, end dine øjne måske har lyst til. Fremfor at forbyde dig selv visse fødevarer, og sidde og stikke lidt i maden, vælger du i stedet både dig selv og maden til, så din samlede sundhedstilstand øges. Har du valgt varm leverpostej og et stykke bacon, vil det være oplagt at tage et stykke rugbrød til. Har du valgt det hvide brød, så vælg noget lækkert pålæg, og spis grønt til. Og husk at kagen kan halveres og suppleres med lidt frugt.

Det tager tid at opbygge en vane. Det ved alle der har prøvet det. En vane defineres i Den Store Danske som ”En ureflekteret gentagelse af adfærd, automatisk reaktion”. I den lille sætning ligger et kæmpe guldkorn, som jeg ofte bruger, når jeg sundhedscoacher mine kunder. ”En ureflekteret gentagelse” betyder, at man gør noget, man ikke længere tænker over. Man handler ubevidst.

For at det kommer til at ske, skal der være en vis konsistens i den måde man lever sit liv på. Og det er her de to gange topperformance kommer ind i billedet. De flytter ingenting på den lange bane, hvis dit bundniveau stadig er alt for lavt. Kontrasten mellem topperformance og hverdagen skaber ikke en bæredygtig sund livsstil, men et evigt dilemma imellem hvornår du er sund, og hvornår du ikke er. Jeg anbefaler derfor, at du gradvist opbygger flere og flere små vaner, som du let kan få succes med. Summen af mange små vaner giver dig en bæredygtig livsstil, som du kan fastholde, fordi indsatsen ikke er umenneskelig.

Et eksempel er ønsket om at spise mere fisk. Det bliver ofte ved tanken, fordi du med det samme tænker ”det er komplekst, det kan jeg ikke finde ud af, og det er nok også dyrt”. Prøv i stedet at tænke i nye baner. Hvad med at servere kold fisk til aftensmad, eksempelvis fredag aften, hvor det godt må være lidt nemt. Røget pebermakrel, laks eller hellefisk på et stykke lækkert rugbrød, tilsat scrambled eggs og lidt snackgrønt er et udmærket måltid, som også opfylder ønsket om ”mere fisk”. Oven i købet uden at kræve ekstra tid eller særlige evner i køkkenet.

Sundhed med et smil
Mit eget personlige mål har tidligere været at leve sundere, uden at jeg definerede hvordan. Det sendte mig ofte ud i timelange sundhedsprojekter, som ikke gjorde mig mere lykkelig, og det samme gør sig gældende for mange af mine kunder. Der er ikke meget ved at leve så sundt, at du ikke har overskud til at smile, eller stresser ved at tanken om sociale sammenkomster.

Sundhed med et smil er det univers jeg selv lever i. Intet er forbudt. Alt er muligt. Det giver energi til at tilpasse og opbygge små vaner, som løbende optimerer den samlede sundhedstilstand. Vel at mærke på en måde, så du stadig har overskud til at smile, og leve livet. Det er for mig en bæredygtig sund livsstil, som kan fungere for alle.
Klik her og få inspiration til kost, motion og en sundere hverdag.

#slutmedforbudt #sundevaner #bæredygtiglivsstil #sundhedmedetsmil