Spiser du motion til frokost?

I stedet for kun at fokusere på, hvad du skal spise til frokost, vil jeg opfordre dig til at bruge 10 min af din dyrebare frokostpause på motion.

Forskning viser nemlig, at der skal mindst 10 minutters sammenhængende motion til, før det gavner, og det får du sjældent i løbet af en stillesiddende arbejdsdag. Din krop vil elske dig for det, og det vil dine kolleger sikkert også, da motion giver godt humør, nye idéer og mere energi.

Når du bruger 10 min. på at gå en tur, har du også kun 20 min. tilbage af din pause til at spise i, hvilket reducerer sandsynligheden for at overspise. Med andre ord er motion til frokost en forholdsvis lille indsats med en meget stor effekt, som kan gøre det lettere at opnå en sundere livsstil.

Inspiration til mere motion

Hvis du er interesseret i at få endnu mere motion i løbet af arbejdsdagen, man du med fordel gennemføre dine telefonmøder, mens du går en tur. Eller hvad med at invitere til walk-and-talk-møder, når agendaen egner sig til det? Du kan også gå hen/ned/op til din kollega i stedet for at sende en mail. Opgaverne løses ofte hurtigere ved face-to-face møder fremfor mails, og så får du motionen som bonus oveni. Endelig er hæve-sænke-bordet faktisk skabt til at blive brugt, og tit kræver det bare at én kollega bruger det, for at flere følger med.

Vær sundheds-trendsætter og kør bordet op flere gange dagligt. Du skaber hurtigt en lille flok efterabere, der oven i købet siger tak for inspirationen.

Har du brug for idéer til kontor-motion, du enten kan lave alene, eller sammen med dine kolleger, så tag et kig i min webshop, hvor du bl.a. finder min spritnye e-bog Bevægelse på arbejdspladsen – giver energi til performance

Held og lykke med at indføre mere bevægelse i løbet af arbejdsdagen, så I får brudt den farlige, stillesiddende adfærd.

#sundbusiness #energitilperformance #bevægelse #stopstillesiddendeadfærd #motiontilfrokost

Take a stand – bryd den stillesiddende adfærd

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive 30 minutter hver dag, og at minimum 2 gange er med høj intensitet. Det ved de fleste godt. Alligevel viser tal fra Dansk Institut for Folkesundhed, at fysisk inaktivitet tegner sig for 7-8% af alle dødsfald i Danmark, og er skyld i over 3 mio. sygefraværsdage om året.

Man taler ligefrem om, at ”sitting is the new smoking”. En inaktiv livsstil mindsker energi og performance og øger risikoen for overvægt, diabetes, cancer, muskulære problemer, depression mm., som ikke opvejes af et par gange om ugen i fitnesscenteret. Det handler derfor om at øge den samlede mængde motion hver dag, og i den forbindelse er det nødvendigt at definere begrebet motion lidt nærmere.

Motion er meget mere end fitness og løbetræning

Motion kan deles op i to hovedgrupper, som består af hhv. hverdagsmotion (ikke-omklædt motion) og omklædt motion (fitness, styrketræning, løb, cykling mm). Hverdagsmotionen kan igen deles op i transport-motion, kontor-motion, aktivitets-motion (løfte, gå, bære og trække) og “social motion” (bl.a. gåture med eller uden hund).

Transport-motion omfatter cykling, løb, gang, bus, tog, bil mm. Er der ikke mulighed for bad og omklædning på arbejdspladsen, har de færreste lyst til at cykle eller løbe på job, og tager i stedet bus, tog eller bil. Fremfor at parkere bilen lige foran kontoret, er det oplagt at parkere lidt væk og gå det sidste stykke. Er man med bussen, så stå af et par stop før, og gå det sidste stykke vej. Det hele tæller i det samlede motionsregnskab.

Aktivitets-motionen omfatter bl.a. rengøring, havearbejde, vinduespudsning, bilvask, snerydning og andre huslige opgaver, som vi i stadigt højere grad outsourcer til virksomheder, som kan gøre det for os. Vi orker ikke at påtage os flere opgaver, når vi har fri fra arbejdet, og jagter i stedet afsted for at nå en spinningtime eller en times fodbold. Udfordringen er bare, at de få gange om ugen vi kommer afsted til træning, ikke opvejer det generelle niveau af inaktivitet vi har.

Kontor-motion er det nye sort

Der er derfor behov for at tænke mere motion ind i løbet af arbejdsdagen (kontor-motion). Det kan være alt lige fra fælles morgen- eller eftermiddagsrejsning (stående arbejdsstilling), gående møder, pausegymnastik, stående møder, ”mens vi venter på printer og kaffemaskine-aktivitet” med elastikker, håndvægte og hullahopring. Eller hvad med en aktiv frokost, hvor de sidste 5 minutter af pausen bruges på en rask gåtur eller anden form for aktivitet. Uanset hvad I finder på, er det bedre end ingenting.

Kroppen er ligeglad med, hvad det hedder, eller hvad det koster – bare man gør det..

Fordelene ved kontor-motion er ikke kun de fysiske, men i lige så høj grad de psykiske. Kroppen udskiller lykkehormoner, når den bruges, som tak for indsatsen. Hormoner, som giver en skøn følelse af glæde, overskud og energi, som man efterfølgende kan bruge i samværet med kolleger, eller på at få løst en arbejdsopgave man var gået fast i. Med andre ord giver motion energi til performance.

Hold en kort pause og øg din energi

Tag en time out. Bevæg kroppen. Udskil lykkehormoner. Grin sammen med dine kolleger og sænk skuldrene. Forny energien til resten af arbejdsdagen. Synes du det virker grænseoverskridende at lave pausegymnastik med dine kolleger, så prioriter i stedet at skifte arbejdsstilling. Lige nu, mens du læser dette. Den næste stilling er altid den bedste ift. at forebygge museskader, siger fysioterapeuterne. Det tror jeg på.

Du kan også overveje at køre bordet op, inden du går til frokost i dag. Så kan du arbejde stående den første time, efter du har spist. Det vil hjælpe dig med en god fordøjelse, og mindske den træthed du måske har oplevet efter frokost, fordi kroppen skal bruge en del energi på at fordøje maden. Take a stand og tag kampen op mod inaktivitet.

Mangler du idéer til mere bevægelse kan du købe min ebog “Bevægelse på arbejdspladsen giver energi til performance” lige her. Den indeholder både konkurrencer og årshjul samt en lang række forslag til aktiviteter og øvelser du let kan gennemføre.

Du finder også gratis skemaer og planer i min webshop, som du kan downloade og printe.

Din krop og dine kolleger vil takke dig for indsatsen – og måske du kan starte en hel bevægelse på jobbet 🙂

 

Tag kampen op mod hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær – og øg din trivsel og performance på job

din sundhedscoach_mobilstrålingRigtig mange mennesker døjer med hovedpine og træthed, og har mere eller mindre accepteret det som en naturlig del af hverdagen. Der er ingen tvivl om, at hovedpine påvirker koncentrationsevnen, og dermed også den performance, der leveres på jobbet, både fagligt og personligt.

Det kræver energi at håndtere den konstante mængde udvikling og forandringer, som kendetegner hverdagen i de fleste virksomheder, ligesom der skal være et personligt overskud til at rumme kunder, leverandører og kolleger.

Hovedpine og træthed resulterer ikke altid i sygefravær, fordi de fleste forsøger at klare sig igennem arbejdsdagen, men alligevel vurderer Migræne- og Hovedpineforeningen, at 20% af alt sygefravær i Danmark skyldes hovedpine og migræne. Årligt koster det virksomhederne, og samfundet, over 729.000 sygedage.

Kender du begrebet sygenærvær?

Hvis man begynder at regne sygenærvær med også, altså de situationer, hvor man møder ind på job, selvom man burde blive hjemme, bliver tallet markant større. Falck Healthcare vurderer, at medarbejderens performance er hele 7 gange dårligere på en dag med sygenærvær, end på en dag, hvor medarbejderen er helt frisk. Det er da ret vildt at tænke på.

Du kender nok situationen på egen krop, og kan nikke genkendende til, at sygenærvær også er noget, der foregår på din arbejdsplads. Det gælder i særlig grad, hvis I er ramt af nøglemedarbejder-princippet, hvor der kun er én på hvert specialområde, og I derfor er afhængige af, at alle mand møder ind på job hver dag.

Måske gør du allerede en del for at opretholde en sund livsstil og undgå sygdom. Du spiser sundt og varieret, dyrker motion flere gange ugentligt, undgår røg og minimerer alkohol. Men har du tænkt over hvordan din mobil, tablet og andre mobile enheder også kan påvirke din sundhedstilstand?

Forskning på området har vist, at stråling fra mobiltelefoner er direkte årsag til, at hver tredje dansker har hovedpine mens de taler, eller efter de har talt i mobiltelefon. På kort sigt kan den intense stråling fra mobiltelefoner, tablets og andre trådløse apparater også resultere i hukommelsessvigt, eksem, søvnløshed og depression. I det lange løb har forskning vist, at mobilstråling i værste tilfælde kan føre til kritiske, livstruende sygdomme som eksempelvis hjernesvulster. Du kan læse mere herom på radicover.dk.

Det kan du gøre for at minimere mobilstråling

De fleste arbejdsgivere udleverer både tlf., pc og diverse trådløse devices til nye medarbejdere, som gør det muligt at arbejde hvor som helst, når som helst. Mobilen er oftest udstyret med panserglas og cover, for at beskytte den mod skader, men hvad med beskyttelsen af dig som medarbejder, der hver dag bruger både mobil og andre enheder for at udføre dit arbejde?

Bed din arbejdsgiver om lov til at bestille et Radicover til din mobil og tablet i stedet for de traditionelle covers. Det er samme pris som de fleste andre covers. Til gengæld beskytter det dig mod konsekvenserne af mobilstråling, fordi det kan reducere helt op til 90% af den stråling, du udsættes for. Hvis I er flere medarbejdere, der ønsker Radicovers, vil det give god mening, at du taler med din arbejdsgiver om at få oprettet en fordelagtig virksomhedsaftale, som bl.a. indeholder følgende:

Det får du med en virksomhedsaftale hos RadiCover:

1) 15% Virksomhedsrabat på alle ordrer
Frit valg af produkter og virksomheden får 15% rabat på køb af anti-strålingsprodukter til medarbejderne.

2) 15% Medarbejderrabat til privat brug
Virksomhedens medarbejdere får 15% rabat på køb af produkter til familien.

3) Firmalogo på covers + egen firmafarve
Mulighed for firmalogo på cover ved ordre på min. 25 stk.
– og egne firmafarver ved min. 300 stk.

Virksomheden får oplyst en unik rabatkode, som bruges i forbindelse med bestilling direkte på webshoppen på www.radicover.dk.

Det gør det let for virksomheden, da Radicover håndterer alt det administrative via webshoppen og den unikke rabatkode. Medarbejderen bestiller online, det de har behov for, og produkterne sendes direkte til virksomheden sammen med en faktura.

Medarbejderne er virksomhedens vigtigste aktiv

De fleste virksomheder omtaler deres medarbejdere som det vigtigste aktiv, og tilbyder eksempelvis sundhedsordning, fitness-aftaler og sund frokost for at sikre glade og tilfredse medarbejdere. Et supplement til at understøtte virksomhedens sundhedspolitik og -indsatserne kunne være at forebygge sygdom og fravær relateret til hovedpine og migræne, ved at investere i Radicovers til alle medarbejdere.

Radicover_mobilstråling

Det vil også være oplagt at tænke Radicovers ind som årets firmajulegave, da det i den grad sender et kraftigt signal om, at medarbejderen virkelig er et værdifuldt aktiv, som virksomheden ønsker at passe på.

Kontakt mig, hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for en virksomhedsaftale. RadiCover har masser af lækre produkter til både mobiler, tablets mm., som du kan se her.

Husk at du som kunde hos Din SundhedsCoach får 15% rabat hos Radicover. Kontakt mig for info om rabatkoden.

 

Sådan får du succes med sunde vaner

Inden du tænker ”endnu én af den slags overskrifter,
der bare får det til at lyde så let..” så skynd dig at læse videre.

Jeg giver dig nemlig en helt konkret quick-guide,
der gør det let at få succes med de sunde vaner, som de fleste drømmer om at opnå. Det behøver ikke at være svært, at leve sundt, heldigvis.

Jeg har opdelt vanerne i 9 hovedtemaer, så du let kan vælge den/dem, du er interesseret i.

Du får her mine allerbedste, og mest simple råd til, hvordan du får succes med sunde vaner:

 

1. Spise mindre sukker/søde sager

Mærk efter om du føler dig rastløs, nervøs eller reelt (lækker)sulten, i stedet for automatisk at række ud efter de søde sager. I de fleste tilfælde handler det ikke om sult, men om at du bruger søde sager som stimulans til at håndtere følelser. Vær ærlig overfor dig selv, og stop dig selv.

Spis i stedet 2-3 mellemmåltider hver dag (formiddag, eftermiddag, sen aften), så du holder blodsukkeret stabilt. Vælg rå grøntsager med dip (hytteost, hummus, tzatziki, ærtedip, guaccamole), et kogt æg, et fuldkornsknækbrød med hytteost/kylling, en håndfuld nødder og et par dadler, bananpandekager, eller skyr med usødet müsli mm.

 

2. Spise mere grønt

Tænk grønt ind i alle måltider. Start med morgenmaden, og lav eks.vis. æg med spinat og tomater.
Spis grønt til frokost og mellemmåltider, og husk at frosne grøntsager ofte har en bedre ernæringsværdi end friske. Det er derfor mere end ok at købe frossen grønt, så det er let at lave wok, kødsauce, grøntsagsdip osv. Husk også at pimpe dine farsretter med rå, revne grøntsager. Brug både gulerødder, løg, blomkål, broccoli, selleri mm. Vælg en grøntsag der matcher farven på kødet, så det ikke kan ses, hvis du har kræsne børn eller ægtefælle.

 

3. Spise mere fisk

Det er svært for de fleste at spise de anbefalede mængder fisk hver uge. En mulighed er at spise fiskepålæg til frokost og derudover spise koldt/lun mad én gang pr. uge, gerne fredag hvor alle er lidt trætte. Her er nyt bagerrugbrød med masser af lækkert fiskepålæg et stort hit. Derudover kan du supplere med fiskeolie af høj kvalitet, så du er sikker på at få tilstrækkeligt med de gavnlige Omega3 fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Se evt. mere her.

 

4. Spise mere varieret

Det allerbedste råd er at lave en madplan, én gang ugentligt. Fordel først enten forskellige kød- eller grøntsagstyper på ugens dage, og suppler med resten af måltidet. Husk at være realistisk ift. tilberedning og afprøvning af nye opskrifter ift. familiens øvrige program, så du ikke ender med take away allerede onsdag. Involver resten af familien i planlægningen, så I har et fælles ansvar.

Du kan også bestille en måltidskasse i en periode, så du ikke skal bruge tid på at udtænke, hvad I skal have at spise. På den måde får du inspiration til nye retter, smager nye råvarer og sparer tid på planlægning og indkøb, som du i stedet kan bruge på mere motion, eller andre sunde vaner ?


5. Drikke mere vand

I stedet for kun at tænke på, at du skal tage vand med dig rundt alle steder, så prøv i stedet at stille et (tomt) glas ved køkkenvasken, på badeværelset, i soveværelset, på kontoret. Det vil minde dig om, at du gerne vil drikke mere vand, og gøre det let lige at snuppe glasset og fylde det op. Jeg har selv et stående på badeværelset, som gør, at jeg får drukket et glas vand inden morgenmaden, som jeg rigtig godt kan li’, men som jeg ofte ikke husker, når først jeg kommer ned i køkkenet.

Det kan også være en hjælp at dyrke motion, da det giver en mere naturlig tørst, som på sigt kan skabe en vane med at drikke mere vand.


6. Dyrke mere motion

I stedet for kun at tænke på, at motion er lig med at gå i et fitnesscenter, eller løbe, kan du med fordel indtænke transportmotion, kontormotion og hverdagsmotion. Det handler om at aktivere og bevæge kroppen. Den er ligeglad med hvad det hedder, hvad det koster, og hvordan du er klædt.

Kan du cykle et par gange om ugen, evt. bare den ene vej? Kan du lave lidt strækøvelser og evt. gå en kortere tur i arbejdstiden/frokostpausen? Havearbejde, rengøring og indkøb tæller også med på motionskontoen. Dog anbefales det at få pulsen højt op 2 gange pr. uge, gerne á 30 min. varighed. Her kan du måske gå en power walk, lave fartlege, sjippe eller cykle i højt tempo.

Vigtigst af alt er at du laver noget, der får smilet frem. For så får du lyst til at gøre det igen. Og før du ved af det, har du fået en ny vane.


7. Spise mindre

Hvis det primært er til dine hovedmåltider, at du spiser for meget, vil det hjælpe dig at spise 1-3 mindre mellemmåltider pr. dag. Herudover hjælper det også at vælge en mindre tallerken, og ikke mindst at fylde tallerkenen 50% med grønt, 25% kød og resten med diverse. Minimer gerne brød, ris og pasta, da de giver for mange kalorier og for lidt mæthed. Stil gryder og skåle væk, når du har øst op på tallerken, og sæt tempoet ned, når du spiser. På den måde kan du mærke, når sulten forsvinder, i stedet for at du første registrerer, når du er overmæt.

8. Sove mere 

Det store ønske om at sove mere kan udspringe af, at du reelt får for lidt søvn. Men det kan også være et udtryk for, at du føler dig energiforladt. Og ift. at øge energien kan kost, motion og vand gøre en kæmpe forskel, som måske er lettere at gøre noget ved end søvnen. Forsøg dog at få min 7 timers søvn hver nat, og undgå store udsving i dine søvnrutiner. Du kan ikke indhente manglende søvn fra den ene dag til den anden, selv om det kan føles sådan.

Brug evt. din iPhone som har en funktion, der kan minde dig med at gå i seng, hvis du opretter tidspunktet for din ønskede sengetid. Måske kan en god bog, evt. lydbog, få dig til at gå tidligere i seng i en periode, så du får brudt din dårlige vane med at blive hængende oppe, selvom du faktisk er træt og sengeklar.

 

9. Meditere mere

Hvis du gerne vil meditere mere (end ingenting?) kan det være et udtryk for, at du måske savner ro og afslapning, fordi du har et meget aktivt liv, eller måske har en del følelsesmæssige udfordringer, som du tumler med. Meditation behøver ikke at være krævende. Du kan finde en hel masse lydfiler på youtube eller hente en app til din telefon, så det er let at komme i gang.

Men måske kan gåture i skoven eller ved vandet også hjælpe dig med at få ro til at få tankerne på plads. Nogle gange er løsningen ikke så kompleks, som vi gør den til. Vi griber ud efter meditation og tænker måske ”det kan jeg nok ikke finde ud af”, og så får vi det ikke gjort. Tag i skoven og se om ikke det kan hjælpe dig. Eller kør en omvej hjem fra arbejde, så du får tid til dig selv. Sluk for radioen, nyd roen og lad tankerne flyve.

 

10. Dit eget ønske

Du har sikkert din helt egen målsætning om noget du gerne vil gøre mere eller mindre af. Måske er du allerede lykkes med det, eller måske er du kun nået til tanken indtil videre.

Del gerne dine erfaringer med de andre læsere af bloggen, så vi i fællesskab kan hjælpe hinanden til at opnå mere succes med opbygning af sunde vaner.

Med ønsket om et fantastisk 2018 – og god vind med de sunde vaner.

Kom sovende til mere succes

Kom sovende, til mere succes.

Læs mit indlæg på LinkedIn. Hvor du også er meget velkommen til, at give din mening til kende. Så kan vi få en sund dialog i gang.

10 tips til sund eksekvering

De fleste virksomheder har ved årets begyndelse opstillet en række mål for, hvilke resultater der skal nås i løbet af året. Det være sig både interne og eksterne mål, som formuleres specifikke og målbare, så der løbende kan følges op på eksekveringen.

Målene opstilles typisk som resultatmål, og beskriver således den ønskede, fremtidige situation, der ligger 12, 24 eller 36 måneder ude i horisonten. I relation hertil opstilles KPI’er (Key Performance Indicators) og delmål, så der kan følges op på fremdriften ift. de ønskede resultater. Det overblik man får ud af at følge op på KPI’erne, er et anvendeligt pejlemærke for den opnåede forandring i output, men kan ikke bruges til at måle bære-dygtigheden af det input den konstaterede fremdrift har krævet.

Det sker dog ikke så sjældent, at glæden over fremgangen på KPI’erne på magisk vis helt fjerner fokus fra indsatsen, som langsomt forsvinder fra radaren. Det er kun i de tilfælde, hvor fremgangen udebliver, at der granskes i årsagerne hertil. Det omvendte scenarie forekommer sjældent, men det er netop det scenarie jeg gerne vil henlede opmærksom-heden på, da jeg mener det er grundlaget for sund eksekvering, og dermed sund business.

Vær bevidst om dine arbejdsvaner

Vi er lige nu i slutningen af andet kvartal 2017. Der er typisk fart på, for sommeren banker lige straks på døren, og der er fortsat mange projekter, der skal færdiggøres, ordrer der skal leveres, og nye kontrakter, der skal signes. Tendensen er den samme på de fleste arbejdspladser – der skrues lidt ekstra op for tempoet, så ferien kan nås uden alt for mange hængepartier. Det er jo rart at være på forkant, så der ikke ligger en masse uafsluttede opgaver og venter, når man er tilbage fra ferie. Det giver alt sammen god mening, og fungerer i en logisk, rationel kontekst, hvor der kun er fokus på målet og ikke midlet.

Hvis man har knoklet sig halvt ihjel op til en ferie, er der dog stor sandsynlighed for, at man under ferien vil reflektere over den stærkt forøgede arbejdsmængde, man håndterede for at blive klar til ferien. I de fleste tilfælde en situation der opstår på medarbejderens eget initiativ, selvom virksomhedens kultur selvfølgelig også giver et lille fingerpeg om, hvad der vil være ”god skik”. Og når ferien venter lige om hjørnet, er det en fristende gulerod til at sætte tempoet op, for så kan man jo slappe af lige om lidt, når man har ferie.

Det er dog værd at minde sig selv om, at nye (dårlige) vaner let grundlægges i denne forbindelse. En længere periode med overarbejde giver mening op til en ferie, men det er ikke sikkert en fortsættelse af det arbejdsmønster vil give det ønskede resultat på den lange bane, men så er vanen grundlagt og svær at komme ud af igen.

Har du fokus på målet eller indsatserne?

Det er ikke kun op til ferieperioder, at det er sund business at se lidt nærmere på den indsats det kræver at nå sine mål. Det gælder hele året rundt. De fleste virksomheder har dog en kultur, der bærer præg af, at det primært er målet, der er i fokus. Lad mig give et eksempel.

Det bliver typisk fejret, når virksomheden eller en afdeling når et givent mål. Det er også væsentligt at fremhæve, og noget de fleste sætter pris på. Men hvis målet er et langsigtet mål, betyder det samtidig, at der kun er noget at fejre én gang i en længere periode. Det er her idéen med delmål opstår. Både for at kunne følge den ønskede fremdrift på tættere hold, men også for at have grundlag for at fejre de løbende succes’er, der skaber begejstring og motivation til at fortsætte mod det endelige mål.

I relation til fejringerne af delmål og mål bliver der oftest slet ikke fulgt op på den indsats, det har krævet, at nå målene. Det er jo bare midlet, en del af vejen mod målet, og ikke noget vi typisk beskæftiger os med. De fleste ledere er mere optaget af målet end af processen, måske fordi det oftest er det, de selv bliver målt på. Indsatserne bliver således sekundære at følge op på, selvom det lige præcis er dem, der er afgørende for om målet nås.

I modsætning til ledelsens fokus på målet, er medarbejderne typisk optaget af indsatsen, og det vil derfor være sund business at gå i dialog om, hvad det kræver at nå målene. På den måde skabes der en fælles forståelse for rejsen mod målet, hvilke indsatser det kræver og hvilke udfordringer der skal løses undervejs. Involvering af medarbejderne giver det nødvendige engagement og mere realistiske handlingsplaner, der er forstået og forankret fra dag 1.

Energi til eksekvering af forandringer

Energien til at arbejde med indsatserne er ligeledes væsentlig at belyse. De fleste indsatser er kendetegnet ved at de enten skal udføres hurtigere, med færre ressourcer eller i en højere kvalitet. Det betyder, at den enkelte medarbejder skal gøre noget andet, end de er vant til, hvilket kræver energi og overskud. Samarbejdet mellem medarbejderne kan også blive udfordret, hvis opgaver skifter hænder, fordi de nye mål kræver en ny organisering.

Alt i alt vil der være behov for en større mængde energi end fastholdelse af status quo. Denne situation kan med fordel diskuteres med personalet, som i mange tilfælde selv har gode input til håndtering af situationen, fremover at ledelsen udtænker løsningsmodeller, som måske ikke opleves attraktive og motiverende for medarbejderne.

Kig op fra regnearket

Når den samlede eksekveringsplan foreligger med resultatmål, indsatser, ressourcer, tidsplan osv. kan man let fristes til at tro (eller håbe?) at det så kører mere eller mindre automatisk og lineært derfra. Det er dog sjældent tilfældet. Prioriter en løbende dialog med medarbejderne, kig op fra regnearket, og juster mål og indsatser, når det er nødvendigt. Sund eksekvering handler ikke kun om at gennemføre en plan i praksis. Heller ikke selv om den er udviklet på det bedst tænkelige datagrundlag, og med den største medarbejderinvolvering.

Det handler om at tage udgangspunkt i planen, holde et skarpt øje med indsatserne og ikke mindst sikre, at ressourcetrækket forbliver på et niveau, der muliggør en vedvarende indsats. Fejr succeserne, lær af fejlene, og korriger planen i takt med at ny viden opstår, fremfor at fastholde mål og midler i en forældet kontekst.  Det er sund business.

10 tips til sund eksekvering

  1. Suppler dine resultatmål med overordnede indsatsområder
  2. Involver medarbejderne i kortlægning af de konkrete indsatser
  3. Opstil mål for indsatserne
  4. Afdæk det forventede ressourceforbrug til levering af indsatserne
  5. Registrer løbende forbrug af tid og økonomi ift. indsatserne
  6. Følg op på indsatserne med samme frekvens som KPI-opfølgningen
  7. Tal med de medarbejdere der leverer indsatsen, så du ikke stirrer dig blind i et regneark
  8. Involver medarbejderne i hvilke tiltag der skal sikre energien til de aftalte indsatser
  9. Prioriter en løbende dialog om ressourceforbrug og trivsel
  10. Fejr succeser, evaluer fiaskoer og korriger planen

Hop ned fra sundhedspiedestalen og skab en bæredygtig sund livsstil

          

Er du typen der drømmer om at bage dit eget brød, høste hjemmedyrkede grøntsager og altid lave de mest fantastiske madpakker til ungerne? Typen der også gerne vil lave dit eget mandelmælk, spise en sund og varieret kost hver dag og oven i købet også har tilmeldt dig et halvmarathon til foråret? Det er ikke sikkert, du kan genkende dig selv i det hele, men du har nok tænkt på nogle af tingene fra tid til anden, ik’?

Jeg møder hver dag rigtig mange – primært kvinder – der opstiller så høje forventninger til hvordan et sundt liv skal se ud, at der næsten kun er garanti for at fejle – ’at falde i’ som det ofte kaldes. For hvem kan leve op til så høje idealer hver dag uden at gå på kompromis med en masse andet? Problemerne begynder at opstå, når prisen for at leve på en sundhedspiedestal bliver så høj, at der ikke er tid og plads til at leve livet.

Tid til at tænke over, hvad der gør én lykkelig. Plads til at have et socialt liv med familie og venner uden at få dårlig samvittighed over det man har spist, og den træning man ikke nåede. Når sundhed er blevet et projekt, fremfor en bæredygtig sund livsstil, er det tid til at stoppe op. Tid til at tænke tilbage på ”dengang” inden projektet blev igangsat. Hvad var målet, hvad var hele idéen med at ændre livsstil? Et vægttab, mere varieret mad, mere motion?

Uanset hvad målet var, handler det i bund og grund om at etablere en eller flere nye vaner, som er midlet til at nå dit mål. At opbygge nye vaner kræver en langt større bevidsthed om det du gør, fremfor bare at køre på autopilot, og derfor opleves det som ”hårdt arbejde”. Det letteste er at gøre det, du plejer, men når du ønsker at nå et nyt mål, er der behov for at gøre noget andet. Ellers ender du det samme sted.

Og mens vi er ved det, er det også en god erkendelse at gøre, at vi ikke altid føler os motiveret til at gøre det, vi har sat os for. Også selv vi virkelig gerne vil nå målet. Og hvad gør man så. Man fortsætter 🙂 Viljen starter hvor lysten stopper. Der er desværre ingen smutveje til opbygning af nye vaner.. Og dog..

Hvis du lige hopper ned fra sundhedspiedestalen et øjeblik, og helt ærligt konstaterer, at en sund livsstil ikke handler om at toppræstere et par gange om måneden, for derefter at føle sig utilstrækkelig resten af tiden i erkendelsen af, at det er umuligt at forsætte på det niveau, så kan vi nok også blive enige om, at det udover at skabe en masse dårlig energi og modløshed, heller ikke skaber grundlag for at etablere en vane.

Hæv dit bundniveau og få succes
Effekten af at topperforme et par gange om måneden står på ingen måde mål med indsatsen, og mit forslag til dig vil derfor være, at du i stedet skal fokusere på at hæve dit såkaldte ”bundniveau”. Det betyder, at du aldrig tager det allerdårligste valg, men at din overordnede sundhedspræmis er at leve bedre.

Et eksempel kan være, at du til en brunch ikke spiser alt, hvad der er på buffet’en, men i stedet udvælger dig det, du er mest vild med, og så tager lidt mindre portioner, end dine øjne måske har lyst til. Fremfor at forbyde dig selv visse fødevarer, og sidde og stikke lidt i maden, vælger du i stedet både dig selv og maden til, så din samlede sundhedstilstand øges. Har du valgt varm leverpostej og et stykke bacon, vil det være oplagt at tage et stykke rugbrød til. Har du valgt det hvide brød, så vælg noget lækkert pålæg, og spis grønt til. Og husk at kagen kan halveres og suppleres med lidt frugt.

Det tager tid at opbygge en vane. Det ved alle der har prøvet det. En vane defineres i Den Store Danske som ”En ureflekteret gentagelse af adfærd, automatisk reaktion”. I den lille sætning ligger et kæmpe guldkorn, som jeg ofte bruger, når jeg sundhedscoacher mine kunder. ”En ureflekteret gentagelse” betyder, at man gør noget, man ikke længere tænker over. Man handler ubevidst.

For at det kommer til at ske, skal der være en vis konsistens i den måde man lever sit liv på. Og det er her de to gange topperformance kommer ind i billedet. De flytter ingenting på den lange bane, hvis dit bundniveau stadig er alt for lavt. Kontrasten mellem topperformance og hverdagen skaber ikke en bæredygtig sund livsstil, men et evigt dilemma imellem hvornår du er sund, og hvornår du ikke er. Jeg anbefaler derfor, at du gradvist opbygger flere og flere små vaner, som du let kan få succes med. Summen af mange små vaner giver dig en bæredygtig livsstil, som du kan fastholde, fordi indsatsen ikke er umenneskelig.

Et eksempel er ønsket om at spise mere fisk. Det bliver ofte ved tanken, fordi du med det samme tænker ”det er komplekst, det kan jeg ikke finde ud af, og det er nok også dyrt”. Prøv i stedet at tænke i nye baner. Hvad med at servere kold fisk til aftensmad, eksempelvis fredag aften, hvor det godt må være lidt nemt. Røget pebermakrel, laks eller hellefisk på et stykke lækkert rugbrød, tilsat scrambled eggs og lidt snackgrønt er et udmærket måltid, som også opfylder ønsket om ”mere fisk”. Oven i købet uden at kræve ekstra tid eller særlige evner i køkkenet.

Sundhed med et smil
Mit eget personlige mål har tidligere været at leve sundere, uden at jeg definerede hvordan. Det sendte mig ofte ud i timelange sundhedsprojekter, som ikke gjorde mig mere lykkelig, og det samme gør sig gældende for mange af mine kunder. Der er ikke meget ved at leve så sundt, at du ikke har overskud til at smile, eller stresser ved at tanken om sociale sammenkomster.

Sundhed med et smil er det univers jeg selv lever i. Intet er forbudt. Alt er muligt. Det giver energi til at tilpasse og opbygge små vaner, som løbende optimerer den samlede sundhedstilstand. Vel at mærke på en måde, så du stadig har overskud til at smile, og leve livet. Det er for mig en bæredygtig sund livsstil, som kan fungere for alle.
Klik her og få inspiration til kost, motion og en sundere hverdag.

#slutmedforbudt #sundevaner #bæredygtiglivsstil #sundhedmedetsmil

Kender du definitionen på sund ledelse?

Kender du definitionen på sund ledelse?

Der sker altid noget magisk, når man holder en fridag. En dag væk fra kontoret, kolleger og kunder. En dag med fokus på noget helt andet end arbejde. Allerede efter få timer tiltager klarsynet i styrke, og man oplever, at man pludselig har fundet en løsning på den udfordring, man længe har gået og grublet over. Eller man får en ny idé, der skal afprøves, når man er tilbage på jobbet. Det er alt sammen rigtig godt og helt naturligt, og noget af det man skal huske sig selv på, når man ind imellem forsøger at bilde sig ind, at man ikke har tid til at holde fri. Det kan som oftest godt betale sig. Når man ændrer sine omgivelser og sit fokus, og arbejder mere ubevidst, dukker der gerne spændende løsninger og idéer op, som man ikke kunne have udtænkt i et mødelokale.

Udover de umiddelbart positive effekter sker der også tit det, at den dårlige samvittighed dukker op. Den minder os om alle de ting, vi ikke har fået sat i gang, som vi havde planlagt, og alle de ting vi allerede har igangsat, men som vi ikke har fulgt op på. Det er som en lille djævel på skulderen, der udfordrer, kræver refleksion og handling. Måske er der ligefrem nogle personlige nytårsforsætter, som kun er blevet ved tanken og endnu ikke har fået hverken plads eller prioritet i kalenderen. Det er jo alligevel bare nice to do, tænker du måske ved dig selv. Need to do trumfer ofte med lange opgavelister og en tæt pakket mødekalender og gør det svært at finde tid til at prioritere egen trivsel og udvikling. Men opgaven som rollemodel for medarbejderne ligger altid som en presbold, der enten kan sparkes til hjørnet eller sættes i spil. Det er op til dig at beslutte, hvordan du vil bruge den.

Hvis målet er at skabe en sund business, er der ingen vej udenom at prioritere dig selv.

Fysisk og mental sundhed går hånd i hånd med en stærk, autentisk ledelsesstil, hvor du er i balance, bruger dine styrker og har overskud til at arbejde med dine potentialer. Du skal trives med at sætte en retning, have energi til at stå ved dine beslutninger og turde håndtere eventuelle konflikter på vej mod målet. Jeg kalder det sund ledelse.

Min erfaring er, at det er væsentligt lettere at praktisere sund ledelse, når det er et fælles mål i ledergruppen. Tal derfor med dine lederkolleger om dit behov for at udmønte sund ledelse. Det vil undre mig, om ikke mindst én anden leder har det på samme måde, og at flere vil følge efter, i takt med at I sætter fokus på det. Overvej at gennemføre en workshop, der definerer sund ledelse hos jer. Hvad betyder det helt konkret? Hvorfor er det vigtigt? Hvilken værdi skaber det?

Inden du tager bolden op i ledergruppen, skal du måske prøve at holde en fridag. Gøre plads til at mærke efter hvad du ikke er lykkedes med, og hvad du drømmer om at gøre anderledes i rollen som leder. Noter det hele ned. Brug det til at formulere et par konkrete målsætninger for, hvad sund ledelse er for dig. Når du selv er afklaret, er det langt nemmere at tage en sund dialog med andre.

#sundledelse #sundbusiness #talomsundhed #sunddialog #nytparadigme

Er 11-timers reglen sat ud af kraft for vidensmedarbejdere?

Er 11-timers reglen sat ud af kraft for vidensmedarbejdere?

Det er ikke sikkert, det er noget I praktiserer på din arbejdsplads, men Arbejdstilsynet har faktisk udarbejdet regler for arbejdstid og hviletid. Hvileperioden skal inden for en periode på 24 timer være mindst 11 sammenhængende timer – deraf navnet 11 timers regel.

Det betyder, at hvis du tager fra arbejdet kl. 16, og skal møde igen kl. 8, så er der ingen problemer. Men tager du computeren frem igen kl. 20, og arbejder til midnat, ja så får du ikke mindst 11 sammenhængende timer, inden du møder ind på arbejdet næste morgen.

Heldigvis for arbejdsnarkomanerne er der lavet en undtagelse til reglen, og derfor kan hvileperioden nedsættes, dog ikke til mindre end 8 timer. Og det kræver særlige former for arbejde, som almindeligt kontorarbejde typisk ikke falder indenfor. Bad luck 🙂

De fleste er ansat på en 37 timers kontrakt, nogle med jobløn, men uanset hvad er arbejdstiden officielt aldrig angivet til mere end 40 timer, hvorfor det skulle være muligt at overholde reglen om hvileperioden. Udfordringerne opstår bl.a. når vidensmedarbejderne selv skal registrere deres timer manuelt i et system, eller at adgangskortet med indbygget tidsregistrering kun aktiveres ved fysisk fremmøde på arbejdspladsen. Alt arbejdet på distancen tæller ikke automatisk med, og derfor har medarbejderne selv et stort ansvar for at sikre den korrekte registrering. Hvis ”de andre” i virksomheden ikke registrerer arbejdstimer på distancen, så ligger det i luften, at det ikke er noget man gør. På den måde kan kulturen få stor indflydelse på, om statistikken viser de faktiske tal for arbejdsbelastningen, eller om sandheden ligger et andet sted.

Når det gælder overholdelse af køre-hviletidsbestemmelser for lastbilchauffører m.fl., så er der monteret en takograf, der holder et skarpt øje med om køretid, hviletid og pauser overholdes. Dette med baggrund i statistikker der viser, at antallet af ulykker stiger ved overskridelse af hviletiderne. Det vil man gerne undgå.

Det er tankevækkende, at vidensmedarbejdere ofte bare kan ”køre derud af”, selvom der findes masser af dokumentation for hvordan manglende søvn og restitution minimerer evnen til at tænke analytisk og kreativt, arbejde effektivt og modstå sygdomme.

I nogle tilfælde kaldes nøglemedarbejdere ind til en dialog omkring gentagne overskridelser af 11-timers reglen. En samtale med fokus på data i et regneark, hvor dialogen ofte går på om arbejdsopgaverne kan fordeles anderledes i det team, medarbejderen er en del af, eller om medarbejderen har behov for kompetenceudvikling for at kunne arbejde mere effektivt, og på den måde reducere sit arbejdspres.

Tænk nu hvis samtalen i stedet handlede om de fysiske og psykiske ”ulykker” det har for medarbejderen, når hvileperioden gentagne gange overskrides. At manglen på søvn, det øgede behov for stimulanser og det amputerede sociale liv tilsammen dræner energien og effektiviteten, og til sidst motivationen og engagementet på arbejdspladsen, når prisen bliver for høj.

Flere arbejdstimer kan ikke kompensere for den tabte effektivitet, men det kan en sund samtale om at medarbejderens fysiske og psykiske tilstand er en forudsætning for en høj performance både på arbejdspladsen og i privatlivet. Konkrete tilbud om hjælp til skabelse af sundere vaner starter en positiv spiral, der ikke kun giver sig udslag i en genvunden effektivitet, men også i øget motivation og arbejdsglæde.

#sundbusiness #talomsundhed #nytparadigme #robusthed #performance #energitilforandringer