Din hud kan sladre om din sundhed

Foråret og sommeren nærmer sig. Det er tid til at passe ekstra godt på huden. Når forårsstrålerne begynder at skinne, er det vigtigt at huske solcremen. Solen bliver stærkere, og den vinterblege hud skal lige vænne sig til solen. Derfor er det vigtigt, at bruge solcreme hvis man sætter sig udendørs i længere tid. En dagcreme med solfaktor i, er også en god ide. Huden ældes hurtigere, ved overdreven UV stråling, og man bliver stadig solbrændt, selvom man har solcreme på.

Dette gælder selvfølgelig også, hvis man rejser sydpå i foråret, hvor UV indekset er meget højere end det danske. Man risikerer derfor hurtigt at blive rød, hvis man ikke passer på huden.

Det er dog ikke kun UV strålerne, der sætter sine spor i huden. Også stress, sukker, alkohol og meget mere kan tydeligt ses, lige som kosten har en stor betydning. Huden viser nogle tegn på, hvilke problemer og udfordringer kroppen kan have, som du bør være opmærksom på.

Læs mere om hvordan din hud kan sladre om din sundhed nedenfor, samt gode råd til hvad du IKKE skal gøre.

Bumser på hagen: Hvis din hud på hagen slår helt vildt ud, og du ofte har mange urenheder her, kan det være et tegn på hormonel ubalance. Du bør derfor fokusere på at spise sundt og varieret, så du får en masse vitaminer.

Sorte rande under øjne: Kan ofte betyde at din krop mangler noget. Dette kan være søvn, jern, vitaminer eller andet. Måske du bør overveje at få tjekket tallene hos lægen, hvis du døjer meget med dette. Ellers spis sundt og drik rigeligt med vand. Husk at sove 7-8 timer hver nat.

Uren hud på kinderne: Dette kan være et tegn på, at du spiser noget, som du har svært ved at fordøje. Hvis du døjer meget med dette, bør du overveje at prøve at undgå fødevarer, som er svære at fordøje – fx rødt kød. Prøv det i en periode, og se om det hjælper 🙂

Uren hud i panden: Man siger at folk der er meget stressede, eller går og tænker og bekymrer sig for meget, ofte slår ud i panden. Prioriter at få løst dine problemer og slap mere af. Husk at pleje din hud.

 

6 dårlige ting for huden:
  • Alkohol og cigaretter: Huden mister sin glød, og tørrer ud.
  • Sukker: Giver ofte uren hud
  • Ikke at rense huden: Hvis du aldrig renser eller plejer huden, får du ofte mange urenheder og små hudorme. Hvis huden er tør, er det ligeledes en god idé at bruge lidt fugtighedscreme.
  • Mangel på søvn: Huden regenererer om natten, og det er derfor vigtigt at sove nok, hvis du ønsker en smuk hud med naturlig glød.
  • Fast food: Giver ofte en fedtet hud, og hænger ofte sammen med et højt sukkerindhold, som giver uren hud.
  • UV stråling: Gør at huden ældes og dermed bliver rynket før tid.

Har du gode tips til hudpleje, forslag til lækre produkter eller andet du kan anbefale til at opnå en velplejet hud, så skriv gerne en kommentar, som andre kan få glæde af 🙂