Sundhed med et smil (artikel i Nordjyske)

Sund livsstil er et begreb, vi bruger i flæng. Vel at mærke uden at være enige om betydningen af det. Trods den manglende definition er der prestige i at opnå en sund livsstil. Det er attraktivt og signalerer overskud. Styr på tingene.

Det er ligefrem misundelsesværdigt. Eller er det? For mange er det blevet en daglig kamp, der enten vindes eller tabes, med deraf følgende glæde eller sorg.

 

Du skal udvikle din egen opskrift på sund livsstil

Jeg er som udgangspunkt et liberalt menneske, der mener, at folk er i deres frie ret til at gøre, hvad de vil. Og det er der sikkert også mange, der mener, at de gør. Men lige præcis i relation til sund livsstil er det min klare opfattelse, at rigtig mange forsøger at leve op til én fælles norm for, hvad sund livsstil er. Desværre uden at skele til individuelle forhold som familiemønster, arbejdsliv mm. Forhold som har en afgørende betydning for, om man får succes eller fiasko ud af sine anstrengelser.

Når rammerne for den sunde livsstil skal sættes, og de konkrete indsatser skal besluttes, gælder det om at tænke holistisk og langsigtet. En sund livsstil er en livslang proces, og du skal derfor udvikle DIN helt egen opskrift. En opgave, der måske kan virke uoverskuelig i en travl hverdag, men det er der heldigvis råd for.

Vær en sund egoist

Min anbefaling er, at du starter med at fokusere på at opnå mental sundhed. Træk vejret dybt ned i maven et par gange, og lad skuldrene synke på plads. Nervesystemet afbalanceres, blodtrykket sænkes, og du øger tilførslen af ilt til blod og celler. Jo flere dybe åndedrag du tager, jo mere ro kan du skabe. Er du meget stresset, skal du måske øve dig et par gange, men ellers er det en meget simpel øvelse med stor effekt.

Når roen er faldet over dig, bliver tankerne typisk klarere, og du får adgang til de sunde overvejelser, du mere eller mindre bevidst har tilsidesat i det daglige hamsterhjul. Beslut dig for at gøre noget ved det, der dukker op først. Det er typisk det, der vil give dig mest energi og glæde. At lave aftaler med dig selv, for derefter at overholde dem, er noget af det mest selvkærlige, du kan gøre. Det bygger selvværdet op.

Evnen til at prioritere sig selv kalder jeg at være en sund egoist. Du har sikkert selv oplevet, at det kræver lidt øvelse at sætte sig selv forrest, og samtidig ha’ det godt med det. Også selvom en af grundene til at vi gør det, ofte er fordi vi ønsker at være der endnu mere for dem, vi holder af. Det kan du passende minde dig selv om, hvis tvivlen dukker op, og gør dig usikker i din prioritering.

Små skridt er vejen til succes

Mange bække små gør en stor å, er en glimrende guide til at få succes med en sund livsstil. Det er netop summen af mange små ændringer i hverdagen, der bliver til varige vaner og store forandringer over tid. Hvis du f.eks. spiser en lidt sundere frokost hver eneste dag i ugen, i stedet for at spise en hysterisk sund frokost i weekenden, vil det give dig et langt bedre resultat.

Nøglen til en sund livsstil findes lige præcis i de små ændringer, som du forholdsvis let kan lave, og som du dermed kan gentage dag ind og dag ud. Det ved du sikkert godt. Alligevel er det kendetegnende for mange, at de vælger at kaste sig ud i store livsstilsændringer, der kræver en større indsats, i håbet om et stort – og hurtigt – resultat. Udfordringen ved de store ændringer er desværre, at de avler en indre modstand, fordi de fleste indsatser defineres som noget, vi skal stoppe med. Resultatet bliver, at lysten til det forbudte stiger, og at vores fokus vedbliver at være på det, vi skal væk fra, i stedet for det vi vil hen til.

Slut med forbudt

Min sundhedsfilosofi er, at ingenting er forbudt, og at der skal være balance mellem fysisk, mental og social sundhed. Det kalder jeg for ”Sundhed med et smil”. Smilet kommer, når du finder den rette balance mellem næring og nydelse, opretholder et fornuftigt aktivitetsniveau og prioriterer dine relationer.

Det allerbedste, du kan gøre for dig selv, er at formulere dine sunde indsatser positivt, så de er et tilvalg. Det skaber energi og motivation til at lykkes. Og så skal du prioritere indsatserne med samme vigtighed som andre betydningsfulde aktiviteter i dit liv. Aktiviteter, som du ikke kunne drømme om at aflyse eller udsætte. Så har du din egen opskrift på en sund livsstil og dermed store chancer for at opnå de ønskede forandringer.

Årets Julechallenge 2017

Vær klar 1. december, når det går løs med årets julechallenge fra Din SundhedsCoach.

Du får masser af inspiration til træning, tips til at spare på julekalorierne og ikke mindst tips til at booste din energi, så du har overskud til at smile hele vejen igennem december.

Hver søndag i advent trækker jeg vinderen af en lækker præmie blandt dem, der har deltaget i ugens udfordringer. Præmierne omfatter bl.a. brunch, make up og fri træning, og har hver en værdi af mellem 500 og 1.000 kr.

Læs mere og tilmeld dig begivenheden ved at klikke her 

 

Guide: Sæt sundhed på agendaen til 1:1-samtalen

Portræt Marianne grinerHvis du ikke tidligere har sat sundhed på agendaen til 1:1-samtaler, kan det være en fordel at bruge en lille guide, der sikrer, at samtalen bliver en god og værdiskabende oplevelse for begge parter.

Det er væsentligt, at samtalen har en direkte sammenhæng til virksomhedens strategi og øvrige handlinger, så dialogen og de aftalte indsatser bliver en naturlig del af at indfri virksomhedens samlede mål, fremfor en fragmenteret handling.

Forudsætningerne for at kunne levere en høj performance på job, er ikke kun de faglige kompetencer, men i lige så høj grad energi og motivation, og derfor bør det være naturligt at tale om disse temaer.

Nedenfor finder du en række forslag til, hvilke temaer og spørgsmål du kan tage med. Tilføj selv flere idéer i takt med at din erfaring på området vokser, og du bliver mere tryg i dialogen om sundhed og trivsel.

  • Tema: Energi
    • Hvordan vil du beskrive din energi i løbet af en typisk arbejdsdag?
    • Har den altid været sådan, eller er der en særlig årsag til, at den er sådan netop nu?
    • Drømmer du om at ændre på det?
    • Hvad kan du selv gøre?
    • Er der noget, vi som virksomhed kan gøre, for at hjælpe dig?
  • Tema: Pauser og restitution
    • Hvordan oplever du mulighederne for at holde pauser i løbet af dagen?
    • Hvilke pauser holder du typisk i løbet af en dag?
    • Hvad bruger du pauserne til?
    • Drømmer du om at ændre på det?
    • Hvad kan du selv gøre?
    • Er der noget vi som virksomhed kan gøre, for at hjælpe dig?
  • Tema: Bæredygtig performance (sund business)
    • Hvordan vil du beskrive den indsats, der skal til, for at du kan nå dine/virksomhedens mål?
    • Hvordan vil du beskrive dine muligheder for at balancere arbejdsliv og privatliv?
    • Drømmer du om at ændre på det?
    • Hvad kan du selv gøre?
    • Er der noget vi som virksomhed kan gøre, for at hjælpe dig?
  • Tema: Sund adfærd
    • Hvad er sund adfærd for dig?
    • Hvad kan du selv gøre, for at opnå mere af det?
    • Er der noget vi som virksomhed kan gøre, for at hjælpe dig?
Giv medarbejderen et KRAM

Det vil være oplagt at udbygge samtalen med spørgsmål om KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), da de valg medarbejderen træffer i relation til KRAM-faktorerne har en direkte indflydelse på den energi, medarbejderen kan bidrage med på arbejdspladsen.

Afdækning af disse faktorer giver typisk en mere personlig dialog, og det kan derfor være en god idé at afstemme agendaen for 1:1-samtalen på forhånd.

Mere inspiration til sunde 1:1-samtaler

Har du tænkt på, at du også kan variere de fysiske rammer for samtalen, og ikke kun spørgsmålene. Prøv at booke din næste 1:1-samtale som en aktiv, gående samtale (walk-and-talk).

Du kan evt. vælge at dele samtalen op i to, så den faglige del gennemføres på kontoret, mens den sunde og lidt mere personlige del gennemføres gående. Det giver en mere afslappet, fri og ligeværdig dialog, som er væsentlige forudsætninger for en sund samtale.

Inspiration til mere sund business?

Har du behov for inspiration til, hvordan du kan sætte sund business på den strategiske dagsorden, kan du læse mere om Sund Business her. Du kan også læse om de resultater, andre virksomheder har opnået her.

Du er også meget velkommen til at læse mit indlæg ”Fra frugtkurv til sund business”, som du finder her.

 

Tag kampen op mod hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær – og øg din trivsel og performance på job

din sundhedscoach_mobilstrålingRigtig mange mennesker døjer med hovedpine og træthed, og har mere eller mindre accepteret det som en naturlig del af hverdagen. Der er ingen tvivl om, at hovedpine påvirker koncentrationsevnen, og dermed også den performance, der leveres på jobbet, både fagligt og personligt.

Det kræver energi at håndtere den konstante mængde udvikling og forandringer, som kendetegner hverdagen i de fleste virksomheder, ligesom der skal være et personligt overskud til at rumme kunder, leverandører og kolleger.

Hovedpine og træthed resulterer ikke altid i sygefravær, fordi de fleste forsøger at klare sig igennem arbejdsdagen, men alligevel vurderer Migræne- og Hovedpineforeningen, at 20% af alt sygefravær i Danmark skyldes hovedpine og migræne. Årligt koster det virksomhederne, og samfundet, over 729.000 sygedage.

Kender du begrebet sygenærvær?

Hvis man begynder at regne sygenærvær med også, altså de situationer, hvor man møder ind på job, selvom man burde blive hjemme, bliver tallet markant større. Falck Healthcare vurderer, at medarbejderens performance er hele 7 gange dårligere på en dag med sygenærvær, end på en dag, hvor medarbejderen er helt frisk. Det er da ret vildt at tænke på.

Du kender nok situationen på egen krop, og kan nikke genkendende til, at sygenærvær også er noget, der foregår på din arbejdsplads. Det gælder i særlig grad, hvis I er ramt af nøglemedarbejder-princippet, hvor der kun er én på hvert specialområde, og I derfor er afhængige af, at alle mand møder ind på job hver dag.

Måske gør du allerede en del for at opretholde en sund livsstil og undgå sygdom. Du spiser sundt og varieret, dyrker motion flere gange ugentligt, undgår røg og minimerer alkohol. Men har du tænkt over hvordan din mobil, tablet og andre mobile enheder også kan påvirke din sundhedstilstand?

Forskning på området har vist, at stråling fra mobiltelefoner er direkte årsag til, at hver tredje dansker har hovedpine mens de taler, eller efter de har talt i mobiltelefon. På kort sigt kan den intense stråling fra mobiltelefoner, tablets og andre trådløse apparater også resultere i hukommelsessvigt, eksem, søvnløshed og depression. I det lange løb har forskning vist, at mobilstråling i værste tilfælde kan føre til kritiske, livstruende sygdomme som eksempelvis hjernesvulster. Du kan læse mere herom på radicover.dk.

Det kan du gøre for at minimere mobilstråling

De fleste arbejdsgivere udleverer både tlf., pc og diverse trådløse devices til nye medarbejdere, som gør det muligt at arbejde hvor som helst, når som helst. Mobilen er oftest udstyret med panserglas og cover, for at beskytte den mod skader, men hvad med beskyttelsen af dig som medarbejder, der hver dag bruger både mobil og andre enheder for at udføre dit arbejde?

Bed din arbejdsgiver om lov til at bestille et Radicover til din mobil og tablet i stedet for de traditionelle covers. Det er samme pris som de fleste andre covers. Til gengæld beskytter det dig mod konsekvenserne af mobilstråling, fordi det kan reducere helt op til 90% af den stråling, du udsættes for. Hvis I er flere medarbejdere, der ønsker Radicovers, vil det give god mening, at du taler med din arbejdsgiver om at få oprettet en fordelagtig virksomhedsaftale, som bl.a. indeholder følgende:

Det får du med en virksomhedsaftale hos RadiCover:

1) 15% Virksomhedsrabat på alle ordrer
Frit valg af produkter og virksomheden får 15% rabat på køb af anti-strålingsprodukter til medarbejderne.

2) 15% Medarbejderrabat til privat brug
Virksomhedens medarbejdere får 15% rabat på køb af produkter til familien.

3) Firmalogo på covers + egen firmafarve
Mulighed for firmalogo på cover ved ordre på min. 25 stk.
– og egne firmafarver ved min. 300 stk.

Virksomheden får oplyst en unik rabatkode, som bruges i forbindelse med bestilling direkte på webshoppen på www.radicover.dk.

Det gør det let for virksomheden, da Radicover håndterer alt det administrative via webshoppen og den unikke rabatkode. Medarbejderen bestiller online, det de har behov for, og produkterne sendes direkte til virksomheden sammen med en faktura.

Medarbejderne er virksomhedens vigtigste aktiv

De fleste virksomheder omtaler deres medarbejdere som det vigtigste aktiv, og tilbyder eksempelvis sundhedsordning, fitness-aftaler og sund frokost for at sikre glade og tilfredse medarbejdere. Et supplement til at understøtte virksomhedens sundhedspolitik og -indsatserne kunne være at forebygge sygdom og fravær relateret til hovedpine og migræne, ved at investere i Radicovers til alle medarbejdere.

Radicover_mobilstråling

Det vil også være oplagt at tænke Radicovers ind som årets firmajulegave, da det i den grad sender et kraftigt signal om, at medarbejderen virkelig er et værdifuldt aktiv, som virksomheden ønsker at passe på.

Kontakt mig, hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for en virksomhedsaftale. RadiCover har masser af lækre produkter til både mobiler, tablets mm., som du kan se her.

Husk at du som kunde hos Din SundhedsCoach får 15% rabat hos Radicover. Kontakt mig for info om rabatkoden.

 

Derfor er det helt naturligt (og ikke pinligt) at kontakte en kostvejleder

Kostvejledning
Din SundhedsCoach

Det er de færreste, der holder sig ajour med nye reglementer for håndværkere, eller nye domsafsigelser inden for den juridiske verden. Vi accepterer at være mindre vidende på disse områder, fordi vi ved, at vi altid kan opsøge en ekspert, hvis vi får behov for hjælp.

Hvorfor er det så, at denne helt naturlige tilgang til at opsøge en ekspert pludselig bliver skamfuld, når det drejer sig om at opnå en sund livsstil, et vægttab eller lign.?

Sund livsstil kræver ny viden


Jeg ser personligt sundhed som en kompetence, der skal læres, på lige fod med andre discipliner. Desværre er det ikke på skoleskemaet hverken i folkeskolen eller på de gymnasiale uddannelser. Selvom det er en væsentlig forudsætning for at skabe energi og overskud til indlæring, samvær med andre mennesker, samt mental og fysisk velvære.

Jeg har for år tilbage selv kæmpet med manglende evne til vægttab. Ligeledes etablering af sunde motionsvaner, og at spise en varieret og nærende kost. Først da jeg tog en uddannelse som Kostvejleder gik det op for mig, at det langt fra kun handlede om motivation. Det handler om, reel viden, som jeg havde manglet. En viden der skabte motivationen til, at tage nogle bedre valg for mig selv. En viden der inspirerede mig til at hæve barren for min hverdagssundhed. Dette gav mig et mere nuanceret syn på, hvad sundhed egentlig er.

Forudsætninger for succes

Jeg tror det vil være den samme oplevelse, hvis jeg begyndte at læse jura. Så ville jeg pludselig blive i stand til at forstå og løse juridiske problemstillinger selv, fremfor at kontakte en advokat. Eller gå i lære som håndværker for at spare på udgifterne til håndværkerhjælp i huset. Men ingen af delene tiltaler mig. Jeg har det fint med at vide, at jeg kontakter en advokat eller en håndværker, når jeg har et problem, eller en opgave, som jeg gerne vil have løst. Jeg står ved min inkompetence, som jeg synes er helt naturlig, da jeg er uddannet på helt andre felter. Og det forventes dermed ikke, at jeg ved noget om jura eller håndværk.

Og netop forventningerne til, hvad vi skal vide, eller kunne, er nok nøglen til, hvorfor det stadig kan opleves grænseoverskridende, eller måske ligefrem skamfuldt, at kontakte en kostvejleder for hjælp. Men her må jeg kraftigt appellere til, at du ærligt spørger dig selv, hvad dine forudsætninger reelt er for at blive succesfuld på et område, hvor du kun har meget lidt, eller slet ingen uddannelse. Og om du ville forvente det samme af dig selv, hvis det eksempelvis handlede om jura. Nej vel?

Har du brug for hjælp?

Udfordringen er, at vi går rundt og tror, at vi allerede er klædt på til at kunne tage de klogeste og bedste valg ift. sundhed. Men det er kun de færreste, der er det. Resten har behov for hjælp. Stort set hver eneste dag får vi ny viden om, hvad der er sundt, og hvilke grøntsager der nu er i sæson. Vi ser kokke på morgen-tv, der laver spændende retter med lækre ingredienser, og vi bliver bombarderet med undersøgelser og analyser. Alt sammen noget, der er med til at få os til at tro, at vi allerede ved det hele.  Og at vi derfor burde kunne lægge en plan og løse vores problem selv.

De kunder jeg har, er alle nået til det punkt, hvor de har konstateret, at det, de selv har prøvet, ikke virker. De har brug for hjælp. De rækker ud og får én at holde fast i. Én der coacher dem i den ønskede retning med viden, konkrete værktøjer, erfaring og motivation.

Fremfor at føle skam over at opsøge en kostvejleder, sender du i stedet et tydeligt signal til både dig selv og omverdenen. Et signal om, at du tager ansvar for dig selv og dit liv. At du har selverkendelse nok til at konstatere, at du ikke har viden, værktøjer eller motivation nok, til selv at nå i mål med det, du gerne vil. Og i stedet for at blive i en tilstand af utilfredshed, tager du nu action på tingene.


Er du klar til take off?

På mine Individuelle Sundhedsforløb sammenligner jeg ofte mine kunder med en katapult, der bliver skudt af. Da de ofte er klar til take off, når de kontakter mig. De mangler bare den rigtige affyringsrampe, i form af coaching, viden og værktøjer. Jeg nyder at se, hvordan mine kunder oplever deres eget potentiale for sundhed folde sig ud. Se deres smil på læben, når resultaterne begynder at vise sig. Når de oplever, at de selv kan. At det faktisk ikke er tilfældige resultater, der opstår, men dem selv der har skabt forandringen (med lidt hjælp fra mig😊).

Mit fokus som kostvejleder, er at få mine kunder til at smile. For når man smiler, har man det godt. Mit koncept ”Sundhed med et smil” er dybt forankret i mig selv og min egen historik med overvægt, utallige slankekure og årelang utilfredshed med min krop. Sundhed skal ikke være surt, noget der skal overstås, eller noget du gør i en periode. Det er en livsstil.

Jeg ved, det kan lade sig gøre at opnå en sundere livsstil. Med både fysisk, social og mental sundhed, som får dig til at smile. Accepter, at det måske kræver hjælp fra en kostvejleder, og find én som du føler dig godt tilpas sammen med.


Mangler du viden og værktøjer?


Hellere række ud efter hjælp, og få en hverdag med smil, energi og overskud. End at vælge martyr- eller offer-rollen, hvor du dagligt går og piner dig selv med, hvad du burde gøre, eller ikke gøre, og fortæller dig selv, at det sikkert bare er dig, der er dum eller umotiveret. Måske er det i stedet reel viden og konkrete værktøjer, du mangler?

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om, hvordan du har det, og hvad du drømmer om ift. en sund livsstil. Så kan du jo finde ud af, om jeg skal være den, der hjælper dig med at få mere energi, smil og overskud ind i hverdagen.

Kom sovende til mere succes

Kom sovende, til mere succes.

Læs mit indlæg på LinkedIn. Hvor du også er meget velkommen til, at give din mening til kende. Så kan vi få en sund dialog i gang.

Spiser du motion til frokost?

I stedet for kun at fokusere på, hvad du skal spise til frokost, vil jeg opfordre dig til at bruge 10 min af din dyrebare frokostpause på motion.

Forskning viser nemlig, at der skal mindst 10 minutters sammenhængende motion til, før det gavner, og det får du sjældent i løbet af en stillesiddende arbejdsdag. Din krop vil elske dig for det, og det vil dine kolleger sikkert også, da motion giver godt humør, nye idéer og mere energi.

Når du bruger 10 min. på at gå en tur, har du også kun 20 min. tilbage af din pause til at spise i, hvilket reducerer sandsynligheden for at overspise. Med andre ord er motion til frokost en forholdsvis lille indsats med en meget stor effekt, som kan gøre det lettere at opnå en sundere livsstil.

Inspiration til mere motion

Hvis du er interesseret i at få endnu mere motion i løbet af arbejdsdagen, man du med fordel gennemføre dine telefonmøder, mens du går en tur. Eller hvad med at invitere til walk-and-talk-møder, når agendaen egner sig til det? Du kan også gå hen/ned/op til din kollega i stedet for at sende en mail. Opgaverne løses ofte hurtigere ved face-to-face møder fremfor mails, og så får du motionen som bonus oveni. Endelig er hæve-sænke-bordet faktisk skabt til at blive brugt, og tit kræver det bare at én kollega bruger det, for at flere følger med.

Vær sundheds-trendsætter og kør bordet op flere gange dagligt. Du skaber hurtigt en lille flok efterabere, der oven i købet siger tak for inspirationen.

Har du mod på mere, venter DHL lige om hjørnet og afvikles ultimo august. Her kræver det mere end din egen indsats, da hvert hold består af 5 deltagere. Tag initiativ til at få samlet en flok kolleger og arranger et par fællestræninger efter arbejde de kommende uger. Det styrker både sammenholdet og konditionen.

Måske lykkes I med at fastholde træningerne efter DHL, fordi I både kan se og mærke effekterne af motionsindsatsen. Det er sund business.

Held og lykke.

#talomsundhed #energitilperformance #sundbusiness

10 tips til sund eksekvering

De fleste virksomheder har ved årets begyndelse opstillet en række mål for, hvilke resultater der skal nås i løbet af året. Det være sig både interne og eksterne mål, som formuleres specifikke og målbare, så der løbende kan følges op på eksekveringen.

Målene opstilles typisk som resultatmål, og beskriver således den ønskede, fremtidige situation, der ligger 12, 24 eller 36 måneder ude i horisonten. I relation hertil opstilles KPI’er (Key Performance Indicators) og delmål, så der kan følges op på fremdriften ift. de ønskede resultater. Det overblik man får ud af at følge op på KPI’erne, er et anvendeligt pejlemærke for den opnåede forandring i output, men kan ikke bruges til at måle bære-dygtigheden af det input den konstaterede fremdrift har krævet.

Det sker dog ikke så sjældent, at glæden over fremgangen på KPI’erne på magisk vis helt fjerner fokus fra indsatsen, som langsomt forsvinder fra radaren. Det er kun i de tilfælde, hvor fremgangen udebliver, at der granskes i årsagerne hertil. Det omvendte scenarie forekommer sjældent, men det er netop det scenarie jeg gerne vil henlede opmærksom-heden på, da jeg mener det er grundlaget for sund eksekvering, og dermed sund business.

Vær bevidst om dine arbejdsvaner

Vi er lige nu i slutningen af andet kvartal 2017. Der er typisk fart på, for sommeren banker lige straks på døren, og der er fortsat mange projekter, der skal færdiggøres, ordrer der skal leveres, og nye kontrakter, der skal signes. Tendensen er den samme på de fleste arbejdspladser – der skrues lidt ekstra op for tempoet, så ferien kan nås uden alt for mange hængepartier. Det er jo rart at være på forkant, så der ikke ligger en masse uafsluttede opgaver og venter, når man er tilbage fra ferie. Det giver alt sammen god mening, og fungerer i en logisk, rationel kontekst, hvor der kun er fokus på målet og ikke midlet.

Hvis man har knoklet sig halvt ihjel op til en ferie, er der dog stor sandsynlighed for, at man under ferien vil reflektere over den stærkt forøgede arbejdsmængde, man håndterede for at blive klar til ferien. I de fleste tilfælde en situation der opstår på medarbejderens eget initiativ, selvom virksomhedens kultur selvfølgelig også giver et lille fingerpeg om, hvad der vil være ”god skik”. Og når ferien venter lige om hjørnet, er det en fristende gulerod til at sætte tempoet op, for så kan man jo slappe af lige om lidt, når man har ferie.

Det er dog værd at minde sig selv om, at nye (dårlige) vaner let grundlægges i denne forbindelse. En længere periode med overarbejde giver mening op til en ferie, men det er ikke sikkert en fortsættelse af det arbejdsmønster vil give det ønskede resultat på den lange bane, men så er vanen grundlagt og svær at komme ud af igen.

Har du fokus på målet eller indsatserne?

Det er ikke kun op til ferieperioder, at det er sund business at se lidt nærmere på den indsats det kræver at nå sine mål. Det gælder hele året rundt. De fleste virksomheder har dog en kultur, der bærer præg af, at det primært er målet, der er i fokus. Lad mig give et eksempel.

Det bliver typisk fejret, når virksomheden eller en afdeling når et givent mål. Det er også væsentligt at fremhæve, og noget de fleste sætter pris på. Men hvis målet er et langsigtet mål, betyder det samtidig, at der kun er noget at fejre én gang i en længere periode. Det er her idéen med delmål opstår. Både for at kunne følge den ønskede fremdrift på tættere hold, men også for at have grundlag for at fejre de løbende succes’er, der skaber begejstring og motivation til at fortsætte mod det endelige mål.

I relation til fejringerne af delmål og mål bliver der oftest slet ikke fulgt op på den indsats, det har krævet, at nå målene. Det er jo bare midlet, en del af vejen mod målet, og ikke noget vi typisk beskæftiger os med. De fleste ledere er mere optaget af målet end af processen, måske fordi det oftest er det, de selv bliver målt på. Indsatserne bliver således sekundære at følge op på, selvom det lige præcis er dem, der er afgørende for om målet nås.

I modsætning til ledelsens fokus på målet, er medarbejderne typisk optaget af indsatsen, og det vil derfor være sund business at gå i dialog om, hvad det kræver at nå målene. På den måde skabes der en fælles forståelse for rejsen mod målet, hvilke indsatser det kræver og hvilke udfordringer der skal løses undervejs. Involvering af medarbejderne giver det nødvendige engagement og mere realistiske handlingsplaner, der er forstået og forankret fra dag 1.

Energi til eksekvering af forandringer

Energien til at arbejde med indsatserne er ligeledes væsentlig at belyse. De fleste indsatser er kendetegnet ved at de enten skal udføres hurtigere, med færre ressourcer eller i en højere kvalitet. Det betyder, at den enkelte medarbejder skal gøre noget andet, end de er vant til, hvilket kræver energi og overskud. Samarbejdet mellem medarbejderne kan også blive udfordret, hvis opgaver skifter hænder, fordi de nye mål kræver en ny organisering.

Alt i alt vil der være behov for en større mængde energi end fastholdelse af status quo. Denne situation kan med fordel diskuteres med personalet, som i mange tilfælde selv har gode input til håndtering af situationen, fremover at ledelsen udtænker løsningsmodeller, som måske ikke opleves attraktive og motiverende for medarbejderne.

Kig op fra regnearket

Når den samlede eksekveringsplan foreligger med resultatmål, indsatser, ressourcer, tidsplan osv. kan man let fristes til at tro (eller håbe?) at det så kører mere eller mindre automatisk og lineært derfra. Det er dog sjældent tilfældet. Prioriter en løbende dialog med medarbejderne, kig op fra regnearket, og juster mål og indsatser, når det er nødvendigt. Sund eksekvering handler ikke kun om at gennemføre en plan i praksis. Heller ikke selv om den er udviklet på det bedst tænkelige datagrundlag, og med den største medarbejderinvolvering.

Det handler om at tage udgangspunkt i planen, holde et skarpt øje med indsatserne og ikke mindst sikre, at ressourcetrækket forbliver på et niveau, der muliggør en vedvarende indsats. Fejr succeserne, lær af fejlene, og korriger planen i takt med at ny viden opstår, fremfor at fastholde mål og midler i en forældet kontekst.  Det er sund business.

10 tips til sund eksekvering

  1. Suppler dine resultatmål med overordnede indsatsområder
  2. Involver medarbejderne i kortlægning af de konkrete indsatser
  3. Opstil mål for indsatserne
  4. Afdæk det forventede ressourceforbrug til levering af indsatserne
  5. Registrer løbende forbrug af tid og økonomi ift. indsatserne
  6. Følg op på indsatserne med samme frekvens som KPI-opfølgningen
  7. Tal med de medarbejdere der leverer indsatsen, så du ikke stirrer dig blind i et regneark
  8. Involver medarbejderne i hvilke tiltag der skal sikre energien til de aftalte indsatser
  9. Prioriter en løbende dialog om ressourceforbrug og trivsel
  10. Fejr succeser, evaluer fiaskoer og korriger planen

Take a stand

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive 30 minutter hver dag, og at minimum 2 gange er med høj intensitet. Det ved de fleste godt. Alligevel viser tal fra Dansk Institut for Folkesundhed, at fysisk inaktivitet tegner sig for 7-8% af alle dødsfald i Danmark, og er skyld i over 3 mio. sygefraværsdage om året.

Man taler ligefrem om, at ”sitting is the new smoking”. En inaktiv livsstil mindsker energi og performance og øger risikoen for overvægt, diabetes, cancer, muskulære problemer, depression mm., som ikke opvejes af et par gange om ugen i fitnesscenteret. Det handler derfor om at øge den samlede mængde motion hver dag, og i den forbindelse er det nødvendigt at definere begrebet motion lidt nærmere.

Motion er meget mere end fitness og løbetræning

Motion kan deles op i to hovedgrupper, som består af hhv. hverdagsmotion (ikke-omklædt motion) og omklædt motion (fitness, styrketræning, løb, cykling mm). Hverdagsmotionen kan igen deles op i transport-motion, kontor-motion, aktivitets-motion (løfte, gå, bære og trække) og “social motion” (bl.a. gåture med eller uden hund).

Transport-motion omfatter cykling, løb, gang, bus, tog, bil mm. Er der ikke mulighed for bad og omklædning på arbejdspladsen, har de færreste lyst til at cykle eller løbe på job, og tager i stedet bus, tog eller bil. Fremfor at parkere bilen lige foran kontoret, er det oplagt at parkere lidt væk og gå det sidste stykke. Er man med bussen, så stå af et par stop før, og gå det sidste stykke vej. Det hele tæller i det samlede motionsregnskab.

Aktivitets-motionen omfatter bl.a. rengøring, havearbejde, vinduespudsning, bilvask, snerydning og andre huslige opgaver, som vi i stadigt højere grad outsourcer til virksomheder, som kan gøre det for os. Vi orker ikke at påtage os flere opgaver, når vi har fri fra arbejdet, og jagter i stedet afsted for at nå en spinningtime eller en times fodbold. Udfordringen er bare, at de få gange om ugen vi kommer afsted til træning, ikke opvejer det generelle niveau af inaktivitet vi har.

Kontor-motion bliver det nye sort

Der er derfor behov for at tænke mere motion ind i løbet af arbejdsdagen (kontor-motion). Det kan være alt lige fra fælles morgen- eller eftermiddagsrejsning (stående arbejdsstilling), gående møder, pausegymnastik, stående møder, ”mens vi venter på printer og kaffemaskine-aktivitet” med elastikker, håndvægte og hullahopring. Eller hvad med en aktiv frokost, hvor de sidste 5 minutter af pausen bruges på en rask gåtur eller anden form for aktivitet. Uanset hvad I finder på, er det bedre end ingenting.

Kroppen er ligeglad med, hvad det hedder, eller hvad det koster – bare man gør det..

Fordelene ved kontor-motion er ikke kun de fysiske, men i lige så høj grad de psykiske. Kroppen udskiller lykkehormoner, når den bruges, som tak for indsatsen. Hormoner, som giver en skøn følelse af glæde, overskud og energi, som man efterfølgende kan bruge i samværet med kolleger, eller på at få løst en arbejdsopgave man var gået fast i. Med andre ord giver motion energi til performance.

Hold en kort pause og øg din energi

Tag en time out. Bevæg kroppen. Udskil lykkehormoner. Grin sammen med dine kolleger og sænk skuldrene. Forny energien til resten af arbejdsdagen. Synes du det virker grænseoverskridende at lave pausegymnastik med dine kolleger, så prioriter i stedet at skifte arbejdsstilling. Lige nu, mens du læser dette. Den næste stilling er altid den bedste ift. at forebygge museskader, siger fysioterapeuterne. Det tror jeg på.

Du kan også overveje at køre bordet op, inden du går til frokost i dag. Så kan du arbejde stående den første time, efter du har spist. Det vil hjælpe dig med en god fordøjelse, og mindske den træthed du måske har oplevet efter frokost, fordi kroppen skal bruge en del energi på at fordøje maden. Take a stand.

Tag kampen op mod inaktivitet, og skriv en idé til mere kontor-motion i kommentarfeltet nedenfor. Det kunne jo være, du kunne starte en hel bevægelse …